Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
SERIE - Ældre studerende deler frem mod studiestart erfaringer fra rusturen, om studielivet og til eksamen. Tobias Carl Højmark giver her sine gode råd og erfaringer fra danskstudiet.
Tobias Carl Højmark Mathiassen er lige fyldt 25, efter sommerferien tager han sit sidste fag på bacheloren i dansk. Det bliver hans syvende semester på Københavns Universitet. Han kommer oprindeligt fra Østervrå, som ligger meget langt fra KUA, derfor bor han nu på Frederiksberg. Han har været tutor flere år, og synes, det er vigtigt at give andre en god start på studielivet. Her fortæller han om sine egne første år på universitetet:
Generthed kan være en bitch, når du starter et nyt sted. Jeg var selv ret genert, inden jeg startede på universitetet – ham, der stod i sort tøj ovre i hjørnet og var lidt skeptisk ved det hele og ikke vidste, hvad man kunne tillade sig at sige. Det hjælper, at man dummer sig et par gange – stiller et par dumme spørgsmål eller glemmer nogle navne – og opdager, at det er helt okay.
Da jeg startede på rusforløbet, tænkte jeg på, at alle de andre også svedte tran og var sygt nervøse. Alle smiler lidt akavet og har dådyr-i-forlygter-øjne. Men man kan sagtens slappe af. Og det skal man.
Vi var nogle fyre, som nøgenbadede i havet på vores rustur. Alle – selv tutorerne – syntes dengang, at vi var nogle kæmpe idioter, da vi løb i vandet, men i dag spiller jeg fodbold med selvsamme fyre.
»KUA er lidt en fusion af museet Aros i Aarhus og et provinshospital. Bygningerne kan dræne ens kreativitet, og så er det en god idé at komme ud …«
De første spørgsmål, vi fik som tutorer sidste år, handlede om, hvor man kan købe bøger, og hvilke kompendier, man burde købe, og der måtte vi sige: slap af, det skal I slet ikke tænke på endnu, nu skal vi lige være lidt sammen og skabe et godt studiemiljø – og det er det, det går ud på den første uge.
Det bliver noget billigere at købe bøger, hvis man lige venter lidt. Når du kommer ind i de forskellige uni-netværk, kan du spare latterligt mange penge. Vent med at købe bøger, og vent med at læse – hvis du læser forud, læser du bare noget forkert, og så brænder du ud, inden semestret er omme.
Jeg synes, KUA er lidt en fusion af museet Aros i Aarhus og et provinshospital. Bygningerne kan dræne ens kreativitet, og så er det en god idé at komme ud og sidde på en café nogle gange.
Det er vigtigt, at du engagerer dig socialt, for det er meget nemmere at komme ud på KUA, hvis du kender nogen. Hvis du har nogen at komme ud til og mødes med til en kop kaffe efter undervisningen, så kommer du af sted. Det er ligesom at lave aftaler om at tage i fitness-centret – du kommer nemmest derned, hvis du skal mødes med din ven eller veninde.
»At være studerende giver en følelse af altid at være ved at komme for sent til bussen.«
Der er alle mulige udvalg, man kan være med i. På Dansk har vi for eksempel et litterært udvalg, der laver arrangementer, og noget, der hedder “En Kaffebar”, som sørger for kaffe til studerende. Der møder du helt vildt mange mennesker.
Når man kommer i de mange udvalg, der er på studiet, bliver det nemmere at få et fedt studiejob, det bliver nemmere at finde en lejlighed – og så pynter det på CV’et. Da jeg fik mit studiejob, sagde de, at det var fedt, at jeg havde engageret mig i alt muligt udvalgsarbejde.
Det første år tror jeg ikke, det er helt vildt nødvendigt at have et studiejob. Men når man nærmer sig kandidaten, er det en rigtig god ting at have – også med tanke på netværk, og at det ofte er det, der giver job til humanister.
Tag et par semestre uden studiejob, og vent med at kaste dig over det, til du føler overskud til det. Der er mange nye indtryk i starten, som gør, at du bliver enormt træt af bare at læse. Så vent lidt, og så tal med de ældre studerende, du møder på studiet – måske kan de hjælpe dig med at finde et rigtig fedt studiejob. Fortæl, hvad du gerne vil, og pludselig er der en, der siger; ej, vi mangler faktisk én ude hos os lige nu … Sådan fik jeg mit studiejob.
»Til de studerende, der aldrig har prøvet at dumpe en eksamen: det kommer nok til at ske på et tidspunkt.«
Du skal lade være med at piske dig selv, hvis du ikke når at læse alt. For det gør du ikke. At være studerende giver en følelse af altid at være ved at komme for sent til bussen. Du har altid travlt, du skal altid nå alt muligt, som der ikke er tid til, og derfor må du vælge og vrage. Så skal du læse det, der er det sjoveste, og så det, du magter af det andet. Og det skal nok gå.
Der er mange dage, hvor undervisningen begynder klokken ti, og der tager jeg ofte ud på studiet fra morgenstuden og læser op til timerne. Man får rigtig meget forærende i undervisningen, så husk at komme til den!
Til de studerende, der aldrig har prøvet at dumpe en eksamen: det kommer nok til at ske på et tidspunkt. Det betyder bare, at du får en chance til, og det er ikke verdens undergang. Jeg har selv dumpet to eksamener, og så måtte jeg jo tage mig sammen den næste gang. That’s life.
Det er ikke sikkert, at du får et arbejde ved at komme igennem studiet med rene 12-taller – i hvert fald ikke som humanist – det er nok mere sandsynligt, at du får det via dit netværk og de ting, du har engageret dig i ved siden af studiet. Virksomhederne siger, man skal have erhvervserfaring, og det må man få undervejs, og så må man nedprioritere studiet engang imellem.
»Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, hver gang du skal skrive en opgave. Gem alle de dybe tallerkener til dit bachelorprojekt eller din kandidat.«
Jeg havde en periode, hvor jeg følte, at jeg skulle læse alt, være med i alle udvalg, have et superfedt studiejob og nå det hele, og jeg blev så træt. Jeg gad ikke rigtig studere længere.
Jeg valgte at tage et semester i praktik, og da jeg kom tilbage efter det, syntes jeg, at jeg fik nogle rigtig fede fag igen, og jeg kom ind i en god studierytme. Der kom lidt mere ro på, og jeg fik overskud af at komme lidt væk.
Jeg tror ikke, jeg havde haft behov for at komme væk, hvis jeg havde taget den lidt mere med ro, og nu er jeg så lidt forsinket, fordi jeg blev nødt til at udskyde min bachelor. Derfor tror jeg heller ikke, at politikerne nødvendigvis gør klogt i at skynde så meget på de studerende.
På Dansk bliver der formet læsegrupper for de nye studerende, som man bliver tvunget ud i. Og det er ret fedt, for på universitetet er der altid en, der har lidt mere styr på et eller andet, end du selv har.
Senere dannes der læsegrupper på kryds og tværs. Sidst jeg skrev opgave, sad vi på tværs af tre-fire årgange og skrev inde i vores kaffebar. Så talte vi om de opgaver, vi havde lavet tidligere, og vi kunne spørge hinanden til råds.
»De nye studerende har ikke travlt – der er jo mere end fem år til, at de skal være færdige. Det er immervæk lang tid.«
De ældre studerende er søde til at låne én deres opgaver, så man kan se, hvordan de har gjort. Man skal selvfølgelig ikke skrive af, men der er ingen skam i at se, hvordan andre har løst en opgave. Du behøver ikke at opfinde den dybe tallerken, hver gang du skal skrive en opgave. Gem alle de dybe tallerkener til dit bachelorprojekt eller din kandidat.
Mit indtryk er, at Dansk og KUA generelt er et helt vildt socialt sted. Kigger man ind i et grupperum, sidder der næsten altid en gruppe på fire-fem mennesker med næserne begravet i bøgerne.
Det er så vigtigt at huske, at man ikke har travlt. Jeg har ikke travlt, og de nye studerende har ikke travlt – der er jo mere end fem år til, at de skal være færdige. Det er immervæk lang tid. Forestil dig, at du blev færdig med 3.g i gymnasiet, og så skulle du være to år mere samme sted.
På et tidspunkt bliver du formentlig så træt af dit studie, at du tænker; jeg gider ikke mere. Men hæng lige lidt i, så bliver det fedt igen. Der er triste perioder på alle studier. Brug lidt mindre krudt på studiet i en periode og lidt mere på det sociale eller på studiejobbet, så kommer gejsten nok tilbage.
Det bedste jeg har gjort for mig selv var at udskyde min bachelor. Så kom jeg væk fra studiet og fandt ud af, at det er det, jeg gerne vil.
lene.munk-petersen@adm.ku.dk