Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
SERIE - Ældre studerende deler frem mod studiestart erfaringer fra rusturen, om studielivet og til eksamen. Studerende i landskabsarkitektur Emmelie Kitchell Gaup fortæller her om sine erfaringer og giver et par gode råd.
Emmelie Kitchell Gaup på 24 år skal begynde på sin kandidat på landskabsarkitektur efter sommerferien. Hun har taget et års pause efter bacheloren, hvor hun har arbejdet hos Rambøll Arkitekter, hvor hun også var i praktik, og så har hun rejst rundt i Kina i tre måneder. Her fortæller hun om sine første tre år på Københavns Universitet og giver et par gode råd:
Jeg var super spændt til at starte med, vi skulle spise morgenmad sammen på studiet, og jeg var ret nervøs. Men det var super afslappet, og alle andre var jo i samme situation. Alle er lige interesserede i at komme godt ud af det med hinanden.
Vi havde en rigtig hyggelig rustur, hvor der var masser af tid til at lave forskellige ting. Vi legede en masse lege – dåseskjul og sådan noget – og det var ret fedt, for alle kunne være med. Med nye mennesker kan det jo nogle gange være svært at finde ud af, hvad man skal tale om, og så er det der med en leg eller et spil en rigtig fin måde at hygge sig sammen og få grinet.
Hvis din rustur bliver lidt kedelig, så find på en leg eller et spil! Noget helt simpelt; rundbold eller dåseskjul eller kast med en frisbee.
»Jeg vil anbefale, at man venter med at finde et studiejob, til man er faldet til og har fundet ud af, hvilket job man kan klare sammen med det studie, man er startet på. For det er bare vildt forskelligt fra studie til studie.«
Man har jo den fordel, at man er en stor gruppe mennesker, som interesserer sig for det samme og har nogenlunde samme alder – sammenlignet med arbejdslivet, hvor man er meget forskellige – så det er ret nemt på studiet at finde nogen, man har det sjovt sammen med.
Dem, man kommer bedst ud af det med i starten, er ikke nødvendigvis dem, der bliver ens bedste venner på studiet.
Jeg føler, at jeg lagde lidt for meget energi i enkelte personer i begyndelsen, og det er sådan set nogle andre, jeg er venner med i dag. Jeg er lidt ærgerlig over, at jeg ikke gav nogle flere mennesker en chance i begyndelsen.
Underviserne tog det stille og roligt i starten. Vi var på mange ture, hvor vi var ude og se forskellige eksempler på landskabsarkitektur, og så havde vi et forløb med jord, hvor vi også var på mange ture – blandt andet til Møns Klint, hvor vi så tydelige opdelinger af jord. Det var rigtig hyggeligt at komme på tur sammen.
Jeg vil anbefale, at man venter med at finde et studiejob, til man er faldet til og har fundet ud af, hvilket job man kan klare sammen med det studie, man er startet på. For det er bare vildt forskelligt fra studie til studie.
Det er rigtig svært at have et studiejob, når man læser til landskabsarkitet, fordi der er så meget gruppearbejde. Der er ikke så meget selvstudie, og derfor kan man ikke have et studiejob, som fylder meget i dagtimerne. Det forventes virkelig, at man bruger meget tid på gruppearbejdet, og det er hårdt at være i gruppe med folk, der arbejder meget. Så bliver det svært at finde tidspunkter, hvor man kan mødes hele gruppen.
»Vi har et frokostlokale, hvor vi kan have vores mad i køleskabet, og der er mange lange aftener på studiet, så vi spiser også ofte sammen.«
Min fornemmelse er, at folk generelt er rigtig gode til gruppearbejde fra folkeskolen og gymnasiet. I starten laver lærerne grupperne, og det er rigtig rart, for så opstår der ikke den ubehagelige situation, hvor man skal til at finde nogen eller ikke bliver valgt.
Jeg er ofte på studiet fra 9 til 17, og nogle gange, når vi har haft afleveringer, har vi arbejdet til klokken 4 om natten. Der er det godt at kunne holde gruppeånden oppe. Lærerne forventer virkelig, at man lægger rigtig meget tid på studiet, og det skulle jeg da lige vænne mig til. Men det giver mening, når man gør det.
Jeg har haft et job ved siden af studiet, hvor arbejdstiderne lå om aftenen, men det var så heller ikke et studierelevant job. Mit indtryk er, at det er en rigtig god idé at få et studierelevant job på et tidspunkt i løbet af studiet, men det er nok mere oplagt at gøre det på kandidaten end på bacheloren.
Det er ikke et særlig læsetungt studie. Der er et par fag i begyndelsen, hvor der er en del at læse, men det skal man ikke blive bekymret over. Og underviserne vil for det meste heller ikke have særligt lange opgaver, så der er heller ikke så meget at skrive. Det handler ofte om at beskrive sine idéer og tanker med så lidt tekst som muligt.
Jeg elsker Frederiksberg Campus, det er virkelig et fedt område. Det har den flotte, gamle have, som man kan læse i, og masser af flotte, gamle bygninger. Vi har en afdeling for os selv i et gammelt hospital, og det er virkelig hyggeligt. Vi har et frokostlokale, hvor vi kan have vores mad i køleskabet, og der er mange lange aftener på studiet, så vi spiser også ofte sammen.
Der er A-vej, som er en rigtig fed fredagsbar på Frederiksberg Campus, som også har vundet priser. Den har en god størrelse, og der kommer rigtig mange mennesker.
»Selv i de perioder, hvor det har været hårdt, har det været rigtig sjovt, for mit studie har altid virkelig interesseret mig. Det er hårdt, fordi der er en deadline, men det er sjovt, fordi det er ens eget projekt.«
Man kan engagere sig i så mange ting på studiet – kor, gymnastik, svømning og alt sådan noget – og man kan melde sig til at stå for fredagsbaren. Som landskabsarkitekt kan man så yderligere få sin egen lille urtehave på campus. Der er et område med drivhuse, hvor biologerne forsker i planter, og der er en have med bier og forskellige træer, som bliver brugt til undervisning – her er også nogle lodder, som man kan leje og have sin egen lille byhave. Jeg skal skrives op til sådan en i år!
Der er rigtig mange udgifter på studiet, og det havde jeg svært ved at vænne mig til. Det kom lidt som et chok for mig. Alle afleveringer skal afleveres i flotte formater, og i starten forsøgte jeg at lave meget af det selv, mens mange andre gik hen til Vester Kopi og fik dem til at lave det for flere tusind kroner. Med tiden har jeg indset, at det er det, det koster, hvis man vil have det bedste resultat.
Redskaberne er der til, at man kan lave det selv, og underviserne opfordrer også til det, men det er svært at lave det, så det bliver rigtig flot.
Selv i de perioder, hvor det har været hårdt, har det været rigtig sjovt, for mit studie har altid virkelig interesseret mig. Det er hårdt, fordi der er en deadline, men det er sjovt, fordi det er ens eget projekt – det er ens egen idé og noget, man selv har skabt.
Jeg glæder mig rigtig meget til at komme tilbage på studiet nu og rette lidt op på de ting, som jeg kunne have gjort bedre i begyndelsen. Og jeg tror ikke, at jeg havde indset det, hvis jeg bare var gået direkte igennem.
Det er virkelig vigtigt at komme ud og prøve sine kræfter af og se, hvad det er, man bruger og ikke bruger.
Arbejdsgiverne kigger ikke rigtig på ens karakterer. De kigger på ens projekter – hvad kan man lave, hvad man kan producere. Man skal aflevere et portfolio, når man søger, ikke et karakterblad. Men selvfølgelig er det stadig vigtigt at give sit bedste til undervisningen, så man kan gå derfra med vigtig viden – for den får man brug for på arbejdsmarkedet.
Man skal huske på, at en landskabsarkitekt kan blive valgt fremfor en arkitekt, fordi man har kendskab til planter. Så jeg vil anbefale at tage minimum to plantefag. Plantefagene kan være tunge og svære at komme igennem, men de giver så meget viden og stor forståelse for de materialer, man skal arbejde med senere hen.
lene.munk-petersen@adm.ku.dk