Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
SERIE - Ældre studerende deler frem mod studiestart erfaringer fra rusturen, om studielivet og til eksamen. Andreas Oxholm giver her sine gode råd og erfaringer fra jurastudiet.
Andreas Alexander Oxholm er 26 år, han begyndte på Jura for fem år siden og bliver færdig med sin kandidat i december. Forsinkelsen på studiet skyldes et praktikophold i Bruxelles. Andreas kommer oprindeligt fra Birkerød, nu bor han i Hellerup. Han har i løbet af studietiden været ungdomspolitisk aktiv i Venstre og frivillig hos Københavns Retshjælp. De seneste tre år har han været stud.jur. hos advokatfirmaet Bech Bruun. Her fortæller han om sin tid på Jura:
Jeg havde haft et sabbatår, inden jeg startede, så jeg glædede mig helt vildt, og jeg var sulten efter at komme i gang igen.
Det er selvfølgelig altid intimiderende, når man skal møde en masse nye mennesker, men studiestartsforløbet på Jura var rigtig godt og meget afslappet. Man har hørt meget fra andre studier om, at man skal drikke ud af grisehjerter eller være nøgne sammen eller sådan noget, og de historier kan jeg i hvert fald ikke genkende fra Jura.
»Det er tankevækkende, at så mange dropper ud, og man kan ikke lade være med at tænke; puha, kan jeg så selv stå igennem det her?«
Hvis man vil være med til hele rusforløbet og rusturen, så koster det selvfølgelig nogle penge, og det kan godt være lidt voldsomt for nogen – især fordi man samtidig skal købe de første mange bøger, og det er dyrt. Men jeg synes, man skal gøre sig selv den tjeneste at deltage i rusforløbet, for det er en rigtig god måde at komme i gang sammen med alle sine nye medstuderende.
Der var mange, der faldt fra studiet især det første halve år, og allerede efter det første år blev mange hold slået sammen. Det er tankevækkende, at så mange dropper ud, og man kan ikke lade være med at tænke; puha, kan jeg så selv stå igennem det her? Men dem, der er tilbage, er jo så dem, der rigtig gerne vil det.
At læse jura er lidt en disciplin for sig, det minder ikke rigtig om noget af det andet, man kender fra gymnasiet, hvor man for eksempel har stiftet bekendtskab med matematik og samfundsfag. Så når man starter på Jura, skal man være opmærksom på, at det er en helt anden måde at tænke på. Men slå koldt vand i blodet – giv ikke op efter de første eksamener – ikke engang de store advokathuse forventer topkarakterer på det første år på studiet.
»Det kan være fristende at have det boheme-agtige studieliv, hvor man spiser frokost med vennerne klokken et om tirsdagen, for det har man tid til, men det giver en kronisk dårlig samvittighed.«
Jeg har aldrig følt mig forpligtet til at møde op til undervisningen – der var ‘frihed under ansvar’ – og jeg var meget ungdomspolitisk aktiv i begyndelsen af studiet, så der var en del undervisning, jeg ikke kom til. En af de fede ting ved universitetet er, at man kan strukturere sin egen hverdag.
Set i bakspejlet ville jeg gerne være taget til flere undervisningstimer, men der var andre ting, jeg prioriterede. Jeg har dog ikke fortrudt, og jeg har jo erfaret, at hvis man er flittig til at læse, kan man godt klare sig uden så meget undervisning.
Man skal ikke lade sig frustrere af, at man ikke forstår det hele, for det er svært stof, og det er svært at overskue i starten, hvad man skal kunne. Så begynd med at læse tingene igennem, tag lidt noter, og dan et overblik. Så bliver det nemmere, når man møder op til undervisningen at forstå, hvad det egentlig handler om.
Der var en periode på tredje semester, hvor der var nogle rigtig tunge fag, og der havde jeg en følelse af, at der var rigtig langt igen. Der blev jeg lidt træt. Og i sådan en situation tror jeg, det er vigtigt at møde op og være sammen om, at det er svært. Der er det rigtig hårdt at sidde alene derhjemme og læse, så der er det vigtigt at kæmpe sig igennem det sammen.
»Hvis der er noget, jeg fortryder fra min studietid, så er det, at jeg ikke var lidt mere aktiv i de foreninger, der er på Jura.«
Jeg har fundet melodien i mit studieforløb, når det er lykkedes mig at komme ind i en rytme, hvor jeg tager på læsesalen fra morgenstunden og går hjem, når arbejdsdagen er forbi – selvfølgelig passet sammen med undervisning og studiejob. På den måde har jeg kunnet holde fri.
Der er selvfølgelig weekender, hvor man bliver nødt til at læse, man kommer ikke udenom at skulle sidde en søndag eftermiddag i ny og næ. Men man slapper mere af, når man går ud og drikker øl fredag aften, når man ved, man har struktur i hverdagen.
Det kan være fristende at have det boheme-agtige studieliv, hvor man spiser frokost med vennerne klokken et om tirsdagen, for det har man tid til, men det giver en kronisk dårlig samvittighed, og det gør, at man må sidde og læse hele weekenden og må droppe alt det sjove fredag aften.
Jeg har altid læst alene i løbet af semestret. Op til store eksamener er jeg nogle gange gået sammen med en anden, som jeg har gennemgået stoffet med. Især til de mundtlige eksamener på kandidaten har det givet mening.
Man skal huske på, at bare fordi man har det godt sammen socialt, er det ikke ensbetydende med, at man er gode til at læse sammen. Det er vigtigt at finde en, som er på nogenlunde samme faglige niveau som en selv, og som har nogenlunde samme ambition for, hvad den her eksamen skal munde ud i. Det er vigtigt at være på samme side.
Hvis der er noget, jeg fortryder fra min studietid, så er det, at jeg ikke var lidt mere aktiv i de foreninger, der er på Jura. Der er rigtig mange gode udvalg, der er torsdagscafe og fodbold, og det har jeg ikke fået dyrket så meget, og det ville jo have været en god måde at lære folk at kende på og komme lidt ind under huden på de andre studerende.
Der er mange, der vælger at tage på udveksling, og det er der rigtig gode muligheder for. Jeg valgte noget lidt andet – jeg tog et praktikophold i Bruxelles på syv måneder gennem Udenrigsministeriet, og det var jeg vildt glad for. Efter at have læst i tre et halvt år havde jeg brug for at komme ud og bruge tingene i praksis.
»Der er ikke nogen tvivl om, at mange på Jura har rigtig høje ambitioner, og mange har også høje tanker om sig selv, men jeg føler ikke, at der er spidse albuer.«
Jeg arbejder frivilligt hos Københavns Retshjælp, og jeg har været rigtig glad for at arbejde frivilligt ved siden af studiet. Jeg vil anbefale alle at gøre det. Find noget frivilligt arbejde eller et studiejob, der lugter lidt af et eller andet – i en lille styrelse, på et mindre advokatkontor, i en interesseorganisation eller lignende.
Det giver rigtig meget at opleve, at det, man læser om på studiet, har en anvendelighed ude i den virkelige verden. Det er også med til at holde motivationen oppe, for nogen gange kan man godt være i tvivl om, hvad man overhovedet kan bruge det hele til.
Jeg er sikker på, at det også hjælper, når man senere hen skal søge job. Det, at man kan balancere studiet med et arbejder, viser, at man har overblik. Det kan godt være, du så ikke har fået topkarakter, men du har vist, at du kan magte flere ting ad gangen.
Der er ikke nogen tvivl om, at mange på Jura har rigtig høje ambitioner, og mange har også høje tanker om sig selv, men jeg føler ikke, at der er spidse albuer. Folk knokler hårdt, og fordi studiet er så individuelt, bliver det lidt en egen kamp.
lene.munk-petersen@adm.ku.dk