Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Campus
SERIE - Ældre studerende deler frem mod studiestart erfaringer fra rusturen, om studielivet og til eksamen. Den første, der fortæller, er Martin Zebitz, som netop har færdiggjort sin bachelor på Medicin.
Martin Zebitz er 24 år og har netop færdiggjort sin bachelor på Medicin, efter sommerferien begynder han på kandidaten. Han kommer oprindeligt fra Odense, nu bor han på Nørrebro med sin kæreste – og de skal være forældre til oktober. Her fortæller han om sine første tre år på Københavns Universitet:
På Medicin er der en kæmpe rustur – seks dage eller sådan noget – og det var helt vildt fedt. Rusvejlederne gør virkelig meget ud af det, de bruger det meste af sommerferien på at forberede sig. Det er meget gennemført og helt fantastisk.
Der var altid alkoholfrie alternativer, og jeg synes, det var meget trygt. Selvfølgelig kunne man drikke sig godt ud i hegnet, men der var ikke alkohol før klokken 16, og det var godt, at folk ikke væltede rundt under de oplæg, der var i løbet af dagen.
»Vi har nogle kæmpestore pensa på Medicin, og så kommer man til eksamen og bliver hørt i en brøkdel af det. Så kan man godt sidde tilbage med en følelse af antiklimaks.«
Da jeg startede på Medicin, var vi et sommerstarter-hold og to vinterstarter-hold på rustur sammen. Og jeg tror egentlig, det var meget fedt for vinterstarterne, når de nu startede et semester efter os andre, at kendte de alligevel nogen på gangen og i kantinen og så videre.
På mit hold har vi været rigtig gode til at holde kontakten, vi har haft et virkelig godt hold. Vi er mange, der stadig ses og snakker sammen – og noget af det blev helt klart etableret på rusturen. Men det er ikke katastrofalt, hvis man ikke kan deltage i rusturen, man lærer også hurtigt folk at kende, når hverdagen starter.
På Medicin er der ikke så mange afleveringer, der er meget at læse, men ikke en masse deadlines – og så kommer der en kæmpe deadline til eksamen, for vores eksamener bliver tit slået sammen til én stor eksamen.
Man har mulighed for at se tidligere eksamenssæt, og det er en rigtig god ting at gøre; kig på dem! Så får man et indtryk af, hvad der forventes af en, og hvordan en eksamen kan se ud. Og så sidder man ikke pludselig og tænker; oh shit, er det det her, jeg skal op i?!
Vi har nogle kæmpestore pensa på Medicin, og så kommer man til eksamen og bliver hørt i en brøkdel af det. Så kan man godt sidde tilbage med en følelse af antiklimaks.
» Jeg kan virkelig godt lide, at jeg tager væk om morgenen, går i skole, læser koncentreret, og når jeg går hjem, har jeg god samvittighed.«
Der er rigtig meget, der skal læres meget hurtigt. Også for hurtigt, hvis du spørger mig. Det resulterer i, at man opbygger en kæmpe viden i løbet af et semester, og når man så går på ferie, så glemmer man en stor del af det, fordi man lærte det ved at terpe – det er ikke en særlig solid måde at lære på.
Jeg er som udgangspunkt kommet til al den undervisning, jeg har kunnet – både forelæsninger og holdundervisning. Der er nogen, der aldrig kommer til forelæsninger, men for mig er det at modtage undervisning ikke bare at læse i en bog, det er også at høre nogle erfarne professorer eller ældre studerende forklare stoffet, og det er en god måde for mig at få det gennemarbejdet på – jeg skal helst have det så mange gange som muligt.
Det er en rigtig god idé at gå på læsesal og at betragte læsningen som en arbejdsdag. Jeg har forsøgt at holde det fra otte til fire. Inden man tager derhen er det en god idé at beslutte sig for, hvilket tidspunkt man holder fri på eller efter hvilket kapitel, og så skal man stå ved den beslutning og tage hjem med god samvittighed, når man er færdig.
Jeg kan godt lide rumskiftet – at man ikke sidder i det samme rum og spiser, sover og læser og tænder for fjernsynet. Jeg kan virkelig godt lide, at jeg tager væk om morgenen, går i skole, læser koncentreret, og når jeg går hjem, har jeg god samvittighed, for så ved jeg, at jeg har været på arbejde den dag, så at sige.
»Hvis man går og er ulykkelig hele semestret, fordi man graver sig ned og læser bøger og så får en god karakter – er det så det værd?«
Min søster gav mig en ‘læsehest’, lige inden jeg begyndte på studiet. Det er sådan en, der holder bogen lidt skævt, og det er super lækkert, for så sidder jeg ikke og bøjer mig hen over bordet. Det er vigtigt at sidde godt, når man læser.
Jeg har været lidt gammeldags, når jeg har taget noter – jeg har taget dem i hånden. Nu er jeg begyndt at gøre det på computer og har fundet ud af, at det er smart, for så har man dem altid, de ligger ikke og flyder, og det er nemt at slå op i dem og søge på computeren og finde dokumenter.
Når man begynder på universitetet, er der mange, der oplever, at de ikke får lige så gode karakterer som i gymnasiet. På Medicin er det min oplevelse, at der ikke bliver gået så meget op i det – og det har været enormt befriende. Der har været en god stemning, og den har ikke været præget af konkurrence med sidemanden – tværtimod har det nærmere handlet om, at vi skulle hjælpe hinanden igennem, og når der er nogen, der er dumpet en eksamen, har der været støtte.
Man må se indad og finde ud af, hvordan man har det med karaktererne. Hvis man går og er ulykkelig hele semestret, fordi man graver sig ned og læser bøger og så får en god karakter – er det så det værd? Eller er det bedre at læse det man skal fra otte til fire og så gå hjem og hygge sig, pleje sit parforhold, kammeraterne og så videre – og så få en lavere karakter?
Jeg spiller selv håndbold i USG, der er KU’s studenteridrætsforening. Her er der alle mulige slags hold, man kan melde sig på, og det er til SU-venlige priser. Det er virkelig fedt, at man kan dyrke idræt ved siden af studierne og være sammen med andre på tværs af forskellige studier.
lene.munk-petersen@adm.ku.dk