Videnskab 16/12-16 9:09

Nature: Thybo-fyring udtryk for skadelig virksomhedskultur på KU

Foto - Nature: Thybo-fyring udtryk for skadelige virksomhedskultur_2
Billede: Screendump fra nature.com
RY - Den gode nyhed er, at KU er kommet i tidskriftet Nature igen. Den dårlige er, at det er i form af en ledende artikel, der revser KU for fyringen af professor Hans Thybo.

»Danmarks førende universitet risikerer at styrdykke i international anseelse, hvis det er ude af stand til at fremsætte mere overbevisende grunde til at skille sig af med en af sine bedste forskere.«

Sådan lyder det i en leder fra den 14. december i det verdensførende videnskabelige tidsskrift Nature om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitets beslutning om at fyre geologen Hans Thybo.

Småtskåren ledelse

Det er anden gang på to uger, at Nature tager fyringssagen op. Den 6. december afslørede tidsskriftet, at den væsentligste årsag til afskedigelsen af Thybo - som er, at han lagde urimeligt pres på en postdoc - blev modsat af selvsamme postdoc.

Denne gang skriver Nature - og det er altså tidsskriftets officielle mening udtrykt på lederplads - at en form for virksomhedskultur har vundet indpas på skandinaviske universiteter til skade for forskning og universitetsledelse.

Og denne virksomhedskultur kæder Nature direkte sammen med beslutningen om at fyre Thybo af årsager, som Nature betegner 'petty in the extreme', altså udtryk for ekstremt pedanteri eller smålighed.

»... Hans uomtvistelige succes inden for geoforskningen - støttet blandt andet med midler fra olie- og gasindustrien - imponerede ikke forskningsledelsen, som tilsyneladende var mere optaget af hans stil og idiosynkrasier,« skriver Nature.

Det hele er universitetslovens skyld

Nature beskriver Thybo-sagen som et institutionelt problem, hvis kerne er en ændring af universitetsloven i 2003, der betød, at danske universiteter fik bestyrelser, der styres af et flertal af såkaldt eksterne medlemmer, som ikke selv er academics, altså universitetsforskere.

Disse nye ledere har ifølge Nature »berøvet forskere og studerende muligheden for at træffe afgørelser om de ting, de ved mest om, og den resulterende hierarkiske struktur har medført reel og gentagen bekymring for forskningsfriheden.«

(For KU's vedkommende er påstanden om en bestyrelse ledet af ikke-forskere dog en tilsnigelse, idet de eksterne medlemmer er bedre uddannede end de interne. Fire (af seks) eksterne medlemmer har forskningsgrader, enten ph.d.(ækvivalent)- eller doktorgrader (formanden er dr.med.). Og et af bestyrelsesmedlemmerne, Kari Melby, er ansat som prorektor for forskning ved det tekniske universitet i Trondhjem, Norge, mens Novo-koncerndirektør Mads Krogsgaard Andersen har været adjungeret professor).

Selvopfyldende profeti

Hvad Københavns Universitets anseelse angår, behøver et toneangivende forskningsmedie som Nature sådan set kun hævde, at den er for nedadgående for at få ret.

Redaktør for THE-universitetsranglisten Phil Baty bekræftede 12. december for Uniavisen, at kontroverser som Thybo-sagen kan skubbe KU ned ad ranglisterne for verdens ledende universiteter.

En del af udregningen af et universitets placering i forhold til andre universiteter baserer sig nemlig på skudsmål fra forskere rundt om i verden, og deres vurdering kan godt afhænge af, hvad de fx læser i Nature.

KU og Hans Thybo forhandler i øjeblikket om en mindelig løsning på fyringssagen.

Uniavisen har kontaktet Nature for at bede om en uddybende begrundelse for sammenkædningen af lovgivning og Hans Thybos fyringssag.

chz@adm.ku.dk

Kommentarer

Anonyme indlæg!

By Erik Kjær Pedersen on 2. januar 2017, 16:06.

Nedenstående anonyme indlæg er da vældig fornuftigt. Når man har en ledelse der kører hetz mod dem, der kritiserer dem, er det da ikke så underligt, at der er nogle, der foretrækker at være anonyme. Som situationen er på KU for øjeblikket, kan man vel ikke få en fornuftig debat, hvis man ikke tillader anonyme indlæg.

Anonyme indlæg?

By Ole John Nielsen on 24. december 2016, 11:00.

Det anonyme indlæg i denne tråd er ganske udmærket, men Universitetsavisen bør ikke bringe anonyme indlæg. Den slags bidrager netop til den dårlige kultur der er ved at udvikle sig. Vi vil have en kultur hvor man går direkte til ledelsen med sin kritik og ikke har anonym snak i krogene. Sagen har været drøftet på det seneste SCIENCE AR møde. Referatet kan findes på nettet. Der blevet bl.a. sagt følgende (klippet fra referatet):

Ole John Nielsen fandt sagen kedelig. Han mente KUs ledelse bør reflekter over, hvordan det kunne komme så vidt som en afskedigelse. KUs kommunikation om sagen har været problematisk, og medierne har været enerådende om at informere både medarbejdere og den brede offentlighed. Ledelsen bør komme med korrekt information. Han opfordrede også til en bred drøftelse af kulturen på KU, og af hvordan man opfører sig på KU.

Thybo

By Write your name here (anonymous comments will be deleted) on 20. december 2016, 8:13.

Hvad handler sagen om Hans Thybo om?
En kommentar.

Sagen om Hans Thybos fyring fra København Universitet er både forunderlig og foruroligende. Lad mig starte med at sige, at jeg ikke kender Hans Thybo, og jeg har aldrig mødt ham. Jeg har end ikke fulgt sagen fra starten, så jeg kan ikke påstå, at jeg er fuldt oplyst. Men her er jeg nok på lige fod med de fleste, for oplysningerne er sparsomme, og næsten ikke til at tro. Tilsyneladende er professor Hans Thybo blevet bedt om at forlade sit institut, fordi han har brugt sin private e-mail til arbejdsrelateret kommunikation og så har han skulle have tilskyndet en post-doc til ikke at lægge fingrene imellem ved den årlige APV undersøgelse.

Alle ansatte på Københavns Universitet bruger sikkert deres KU-mail til en privat hilsen i ny og næ, og hvis de har en privat mail kan den sikkert sende noget arbejdsrelateret – for de fleste akademikere er verden ikke delt klart op mellem arbejde og resten af livet. Og APV undersøgelsen er vel netop en mulighed for ledelsen til at få nogle ærlige synspunkter. Så disse begrundelser kan simpelthen ikke være de rigtige. De er ikke troværdige. Det kan alle jo se. Tingene er selvfølgelig ikke nødvendigvis, som de tager sig ud, men den måde, hvorpå de tager sig ud, er altid en del af hvad de er. Og tingene tager sig ikke godt ud.

Så hvad er mon den egentlige begrundelse? Man kan jo kun gætte.

Tilsyneladende har ledelsen tidligere ledt efter fejl. Thybos regnskab er blevet endevendt af revisionsfirmaet Deloitte. De fandt intet af betydning. Det kunne derfor se ud som om, nogen har et horn i siden på manden. Det kunne se ud, som om der er mange små anledninger til irritation, som man aldrig har taget op, men nu er bægeret fuldt, så at sige, og så må man finde en anledning, om man så skal bruge revisionsfirmaer. Da politiet ikke kunne få skovlen under Al Capone for hans forbrydelser, knaldede de ham i stedet for skattesnyd.

Det er ikke rimeligt overfor Hans Thybo, men fyringen har mere vidtrækkende konsekvenser. Ved at bruge Al Capone-modellen og knalde Thybo for en bagatel, når man nu ikke havde styr på egentlige, væsentlige fyringsgrunde (enten fordi der ikke var nogen eller fordi man ikke har håndteret dem professionelt mens tid var), har man sænket barren for hvad der skal til. Enhver på KU har sikkert på et eller andet tidspunkt forsyndet sig mod små-regler (nogle vil måske endda sige, at hvis alle kun arbejdede efter reglerne, ville det hele sande til). Med Thybo-sagen som ny norm vil alle have et par fyringsgrunde liggende et eller andet sted. Det ser umiddelbart lige så klodset ud som at udnævne Bertel Haarder til Generalkonsul i Flensborg, men det er i virkeligheden en nærmest elegant måde, at få en væsentlig bivirkning knæsat i ly af tavshedspligten omkring en personsag. Der er ikke længere en bagatelgrænse for afskedigelse.

Og det bringer mig frem til det større problem. Magten på universiteterne har forskudt sig. I tresserne havde vi et opgør med professorvældet, og det var utvivlsomt velbegrundet. En enerådende kaste, der ikke står til regnskab overfor universitetets vigtige grupper, kan ikke være godt. Men spørgsmålet er, om vi ikke igen står i en lignende situation, hvor ledelse og administration af universiteterne har fået virkemidler og ledelsesinstrumenter der i realiteten giver dem alt for meget magt.

Der er en anekdote fra præsident Eisenhowers besøg på Columbia en gang i halvtredserne. Han skulle være kommet for skade at henvende sig til ’universitetets ansatte’, hvorefter en professor afbrød ham og sagde, ’vi er ikke universitetets ”ansatte”, vi er universitetet’. Det er det vi er – eller var. Men der er sket en problematisk forskydning mellem grupperne på universiteterne efter universitetsreformen fra 2003. Jeg har ikke fornemmelsen af, at ledelse og administration har en klar selvforståelse som service for universitetets kernefunktioner. Kernefunktionerne er videns-produktion og –formidling; forskning og undervisning. Og alt andet (rektor, pro-rektorer, dekaner, pro-dekaner, institutledere, vice-institutledere, institutadministratorer, bibliotekerne, ”Nørregade”, HR-afdelinger, videreuddannelses-konsulenter, informationsafdelinger, regnskab, og rengøring) er servicefunktioner. Uden dem kunne universitetet ikke fungere, og jeg har meget stor respekt for mange i servicefunktioner. Men med de nye tider og ledelsesinstrumenter har toppen af serviceafdelingen fået en magt, der gør, at universitetet er blevet til ’universitetets ansatte’.

Hvis man vil have flid, arbejdsglæde og kreativ originalitet, må der være plads til at kunne træde ved siden af. Man skal kunne sende en arbejdsrelateret mail fra sin g-mail konto, og man skal kunne diskutere ledelse og APV, som man finder for godt. Universitetsledelsen må have tillid til at folk, der arbejder indædt, og med det lange perspektiv med deres forskning også kan være lidt sære. Vores metier tiltrækker folk, der kan fokusere og være vedholdende, også selvom det ikke lige lykkes at publicere i første eller anden omgang. De dygtigste folk, jeg kender, er alle lidt mærkelige (beklager, det er ikke personligt ment).

Enerådende ledelsesmagt med undseelig administrativ ansvarlighed overfor de, der administreres, og en kultur med disciplinering gennem mundlige påtaler og en fyring i ny og næ, kan ikke være et grundlag for at rekruttere de bedste og dygtigste på sigt. Ironien er, at ledelsens stræben efter at ligge højt på alle ranglister og blive blandt de bedste fordærves med ledelsens egne midler.

Vi har brug for at få professor-vældet tilbage i den forstand, at kernefunktionerne bliver betragtet som de centrale, og at de, der udfører dem, anses som ansvarlige og myndige. Vi har brug for akademisk ledelse, som kan se det større billede, og som ikke dumstædigt holder fast i hjemmestrikkede tåbelige små-regler som fyringsgrundlag. Ledelsen kan givetvis holde fast i sin beslutning om afskedigelse af Hans Thybo. Men på sigt erkender ledelsen måske, som Pyrrus, at med en sejr mere som denne, vil universitet være fortabt.

Anonym

The authoritarian rule by

By Write your name here (anonymous comments will be deleted) on 17. december 2016, 12:37.

The authoritarian rule by petty administrators has taken its toll. The morale among the personnel is low. This surely effects the work environment and will ultimately cost the quality of research and teaching.

Damage control

By Lars Hesselholt on 15. december 2016, 16:03.

The damage is already done. There is no trust left in the leadership. At this point, the only acceptable outcome is for the board to let the president and dean of SCIENCE go.

Universitetsloven

By Bjørn Quistorff on 15. december 2016, 14:01.

Enig med Kjær Petersen: Den centrale fejl i universitetsloven af 2003 var, at man fjernede hele den fagligt forankrede personkreds på universiteterne (fagenes professorer m.fl.) fra ledelsesniveauet og dermed fra de centrale beslutninger om institutionens strategi og drift.
De siddende universitetsbestyrelser kan ikke, og vil aldrig kunne erstatte dette forum.
Loven tog som udgangspunkt, at et universitet ledelsesmæssige var at sammenligne kommercielt styrede erhvervsorganisationer. Men sådan forholder det sig ikke. I modsætning til en kommerciel virksomhed har et universitet en enorm faglig diversitet, som en sædvanlig virksomhedsbestyrelse ingen mulighed har for at overskue - end sige for at gennemføre den nødvendige fremadskuende faglige planlægning for institutionen.
Universitetsbestyrelserne bør derfor erstattes af et repræsentativt udsnit af kredsen af fagenes faglige ledere, typisk fagenes professorer (d.v.s. den gruppe, der de facto har ansvaret for at driver institutionens undervisning og forskning), og derved bringe denne gruppe af personer tilbage i deres naturlige rolle som et centralt ledelseselement.
Lad os håbe at Thybo sagen bliver (endnu en) anledning for politikerne til at se på 2003 loven.

Universitetsloven

By Erik Kjær Pedersen on 15. december 2016, 10:48.

Jeg er nu ikke enig i, at det er universitetsloven, der er problemet. Den lov, der styrer de stærkeste statsuniversiteter i verden, eksempelvis University of California, er ikke særlig langt fra den danske universitetslov. Der er dog forskelle. University of Californias bestyrelse er politisk udnævnt. Vores bestyrelse er derimod selvsupplerende, og det er ikke godt i et så indavlet miljø som det københavnske.

Den store forskel ligger i implementeringen og måske manglen på konkurrence. Et amerikansk universitet ville aldrig gøre som i Thybo-sagen. Det ville give et så dårligt ry, at man ikke ville kunne finde nye topkvalificerede medarbejdere. Når ledelsen i København kan tillade sig at opføre sig så diktatorisk, som den gør, så skyldes det først og fremmest, at det faste videnskabelige personale ikke føler, de har noget sted at gå hen. Selvom der er mange, der har underskrevet den igangværende petition, er der også mange medarbejdere, der ikke underskriver af frygt for deres job.

Og så til implementeringen. I USA har man bylaws, der begrænser den store magt, som rektorer, dekaner og institutledere har. Det er et kompliceret område, men typisk er det sådan, at der ikke foregår noget, uden at det faste videnskabelige personales holdning er kendt for dekaner og rektorer.

Det er deprimerende, at vores ledelse tror, den igangværende krise kan løses ved at skælde ud på dem, der kritiserer.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk