Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Ulla Tørnæs: »Hvordan man lige gør det, ved jeg ikke«

TILTRÆDELSESINTERVIEW - Hendes forgænger svingede kniven over universiteterne. Nu vil den nyudnævnte uddannelsesminister Ulla Tørnæs prioritere kvalitet i en nedskæringstid.

Ulla Tørnæs prøver ikke at bilde nogen ind, at hun er blevet ny uddannelsesminister på grund af sin uddannelsespolitik. »Jeg har ikke nogen færdig plan liggende i skuffen,« siger hun. »Jeg er overbevist om, at Lars Løkke ringede til mig, fordi jeg har en lang politisk erfaring med i bagagen.«

Man kan ikke sige, det er irrelevant erfaring, Tørnæs har pakket, for i årene 2001-2005 var hun VK-regeringens undervisningsminister. Men da hun tiltrådte 29. februar, var hun efter eget udsagn både overrasket og shaky, og hun har ikke brugt sin seneste tid i EU-Parlamentet på at udklække en plan.

»Jeg kommer ikke med et program, som jeg har arbejdet på som ordfører i opposition, sådan som det typisk sker ved et regeringsskifte.«

K***fed er Venstres Lord Voldmemort-ord

Ordfører i opposition var derimod Tørnæs’ forgænger Esben Lunde Larsen før sit halve, skandaleplagede år som uddannelsesminister – en af Venstres mest iltre, fuld af synspunkter og altid klar til at hugge bisserne i læggene på den forrige regerings radikale ministre.

Ulla Tørnæs’ første opgave er at finde ud af at finde sin egen rolle efter så markant en figur i ministerstolen.

»Den største forskel er nok vores personlighed,« siger Ulla Tørnæs, men hun afviser at uddybe, hvori forskellen til Esben Lunde består.

Forgængerens kampe går hun i en bue uden om. Tag for eksempel ordet ’kornfede’, der ifølge ordbogen betyder »stor og fed, oprindelig om fjerkræ opfedet på korn«. Esben Lunde brugte det, da han skulle forklare vælgerne og sektoren, hvorfor universiteterne skal spare sammen med resten af det offentlige Danmark, men ordvalget gav oppositionen, rektorerne og studenterbevægelsen et afsæt for måneders brok og sårede, tapre ansigtsudtryk.

»Den største forskel er nok vores personlighed« – Ulla Tørnæs om forskellen mellem hende og forgængeren Esben Lunde Larsen

Ulla Tørnæs bruger ikke engang ordet kornfede, når hun taler om ordet kornfede. Det fik hun lejlighed til at demonstrere 15. marts, da hun første gang i embedet fik lov at møde en kritisk opposition på et samråd i Folketinget.

»Når det gælder holdningen til besparelserne, står jeg fuldstændig på mål for det, som er vedtaget i Folketinget, og som også er det, regeringen ville. Men jeg formulerer mig selvfølgelig på en anden måde, og som jeg sagde på samrådet, så er det ikke et udtryk, jeg ville bruge om nogen dele af den offentlige sektor. Jeg har også siddet som socialudvalgsformand i en kommune i en periode, hvor man også skulle omprioritere og lave effektiviseringsbesparelser, så jeg ved godt, hvor svært det er pludselig at få det ansvar.«

Det kan være sundt at spare

Ulla Tørnæs vil gerne gøre tilførslen af kvalitet i uddannelserne til omdrejningspunkt for sin ministertid. Og hun siger, at der ikke nødvendigvis er nogen 1:1-sammenhæng mellem øget kvalitet og øgede bevillinger. Hun har »tillid til,« at universiteterne ikke lader besparelserne gå ud over kvaliteten.

»Jeg har forstået, at man vil gennemføre effektiviseringerne på en måde, så man har fokus på at fastholde fokus på kerneopgaverne. Og det er jeg glad for. Og jeg ved, at det ikke er nemt, men i lyset af, at andre dele af den offentlige sektor er blevet pålagt en besparelse, synes jeg faktisk, at det er en mulighed for universiteterne for at gennemføre effektiviseringer af drift og andet, som man muligvis ikke ellers ville have taget fat på.«

Hvad er det, man kan skære væk?

»Jeg kender ikke detaljerne, og det skal jeg heller ikke forsøge at antyde, at jeg gør,« siger Ulla Tørnæs. »I går hæftede jeg mig ved, at man på RUC havde fået lavet en analyse, der viste, at man ikke havde behov for det antal kvadratmeter, man havde til rådighed. Og derved ville man kunne frigøre et ret stort beløb. Om man vælger at gøre det på RUC, ved jeg ikke. Men bare for at sige, at det her tror jeg faktisk godt kan være en sund øvelse at gennemføre.«

»Det er meget fornuftigt, at man sætter optaget på hold« – Ulla Tørnæs om de 13 truede småfag på Humaniora

På KU ser vi jo, at man midlertidigt lukker og formentlig også nedlægger en række fag, man slår hold sammen og sparer på vejledning, og man fyrer dokumenteret dygtige forskere, folk, der både har publiceret godt og tiltrukket forskningsmidler. Hvor er kvaliteten i det?

»Jeg vil ikke blande mig i, hvordan man gennemfører besparelsen. Det ville være helt forkert af mig. Det er institutionernes eget valg. Men angående fag, er der jo en række meget små uddannelser med små studiemiljøer, og der, synes jeg, det er meget fornuftigt, at man sætter optaget på hold,« siger Ulla Tørnæs. »Det betyder ikke, at faget lukker. Man kunne også forsøge på sigt at søge samarbejde med andre universiteter, som har tilsvarende små studiemiljøer på de pågældende fag.«

Allerede for nogle år siden kom McKinsey-rapporten, der påviste, at uddannelserne var underfinansierede. Det kostede simpelthen mere at uddanne studerende, end universiteterne fik ind.

»Den rapport kender jeg ikke. Men hvis man kigger på det, vi bruger på universiteterne, har vi aldrig brugt så mange ressourcer før som i 2016, sådan som jeg forstår det. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der formentlig aldrig har været optaget så mange studerende. Men der er selvfølgelig også nogle synergieffekter ved at være mange. Stor volumen giver mulighed for nogle ting, som lille volumen ikke gør«

Du sagde også på samrådet 15. marts, at nu stod vi på toppen efter et tiår med vækst. Der kunne jeg ikke lade være at tænke, at hvis man står på en bakketop, så kan man kun gå én vej. Hvor skal vi hen nu?

»Jamen, jeg forestiller mig ikke, at vi skal lodret ned, hvis det er det, du tænker. Slet ikke. Men det er jo for mig en kendsgerning, at det bliver opfattet som meget voldsomme ændringer i universiteternes økonomi. Jeg håber, at man vil se det som en mulighed for at gennemføre nogle af de effektiviseringer, som man måske ikke ville have haft øje for, hvis man ikke var i den situation, man er i i dag.«

Nød lærer …

»Det siger du. Nu siger du nød. Det lyder som om, vi slet ikke bruger ressourcer på vores uddannelser. Det gør vi jo. Hvis man sammenligner os med andre OECD-lande, ligger vi stadig i top, både på forskning og uddannelse.«

SU-regnestykker er interessante

Vi bruger også mange penge på SU. En CBS-professor (Niels Bjørn-Andersen, red.) skrev en kronik om det for nylig. Han talte sammen, at vi bruger 7,5 milliarder på SU på de videregående uddannelser og godt 8 milliarder på selve uddannelserne. Hvad siger det regnestykke dig? Er det den rigtige prioritering?

»Som jeg sagde forleden til Politiken, så synes jeg, at lige præcis de tal er tankevækkende. Det er ikke sådan, at jeg har en SU-reform i skuffen, som jeg gerne vil præsentere. Men jeg har hæftet mig ved, at flere og flere har peget på andre muligheder, og det synes jeg da er interessant, og det vil jeg gerne have lejlighed til at se nærmere på. Jeg vil bare sige, at en ting, der er afgørende for mig er at uddannelsessystemet fortsat bidrager til den sociale mobilitet, at der er lige muligheder for alle til at kunne gennemføre den uddannelse, som man har evnerne til at gennemføre.«

Er SU’en den afgørende brik her?»Det ved jeg ikke. Jeg vil gerne have undersøgt nærmere, om SU’en bidrager på den måde, som jeg tror, vi måske alle sammen forestiller os. Det var der flere, der rejste spørgsmålstegn ved i forbindelse med Axcelfutures’ anbefalinger.« (Axcelfutures er en idégruppe nedsat af en kapitalfond. Deltagere er bl.a. formanden for Kvalitetsudvalget Jørgen Søndergaard og KU-bestyrelsesmedlem og Novos forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, red.).

»Det er ikke sådan, at jeg har en SU-reform i skuffen, som jeg gerne vil præsentere.«

Du ved jo godt, at når du siger, det her er interessant og tankevækkende, så tænker folk, at der kommer noget politik, ellers ville du ikke sige det. Men er forudsætningen for overhovedet at indgå i den tankeleg, at pengene, der kom ind, skulle blive i uddannelse?

»Det kan man jo ikke udstede nogen garantier om. Det afhænger jo også af, hvad Folketinget vil med en eventuel ændring af SU.«

The return of kvalitetsudvalget

Når du siger, at det skal handle om kvalitet, ikke kvantitet, og vi har nået målene om at uddanne så og så mange, er det næsten ord til andet, hvad den radikale minister Morten Østergaard sagde i 2013, da han nedsatte et kvalitetsudvalg under Jørgen Søndergaard, og så kom der en masse konkrete forslag, som den daværende regering sådan set lod ligge.

»Det er ikke helt rigtigt, at man lod det ligge. I eftermiddag (17. marts) har vi faktisk et lovforslag om fremdriftsreformen til behandling, som til dels hænger sammen med noget af det, Kvalitetsudvalget pegede på. Men uanset hvem der har sagt det før, mener jeg, at det er helt nødvendigt, at vi kommer til at fokusere mere på kvaliteten i vores udddannelsessystem. Det er også derfor, der er annonceret en reform af taxametersystemet, altså et nyt bevillingssystem, for netop at styrke kvaliteten.«

»Kvalitet og relevans er to sider af samme sag« – Ulla Tørnæs i forbindelse med de forestående ændringer af taxameter-bevillingsmodellen

Hvordan pokker gør man det?

»Der har jeg heller ikke nogen færdig model liggende i skuffen. Men der er jo iværksat et analysearbejde, og jeg vil gerne have styrket balancen mellem uddannelse og arbejdsmarked. Altså relevansen. Kvalitet og relevans er to sider af samme sag. Jeg kunne godt forestille mig, at man ved at ændre taxametersystemet kan fremme et større fokus på, hvad samfundet efterspørger af kompetencer, sådan at vi sikrer, at de unge ikke uddanner sig til ledighed – det må være frygtelig frustrerende at have gået fem år eller mere på universitetet og ikke kunne bringe sin viden i spil og måske ende i ledighedskøen. Så af hensyn til den enkelte unge skal vi blive bedre til at matche. Men også af hensyn til samfundet, det skal ikke være nogen hemmelighed.«

Så altså en model, hvor pengene på en eller anden måde bliver kanaliseret derhen, hvor arbejdsløsheden er lille?

»Jeg har ikke modellen, men jeg har det her politiske mål med taxametersystemet. Hvordan vi når det, kan jeg ikke pege på efter 14 dage i ministeriet, og i øvrigt er der nogle, der har langt bedre indblik i taxametersystemet og i institutionernes drift, der i øjeblikket analyser det.«

Kvalitetsudvalget skrev også, at fuldtidsuddannelser nogle gange kan klares på deltid. Skal man vente flere undervisningstimer fra dig?

»Det skal vi da også kigge på. Mange hævder, at øget kvalitet er lig flere ressourcer, men det mener jeg ikke nødvendigvis. Når man fx kigger på studieaktiviteten, pegede Kvalitetsudvalget på, at man skulle hæve med 20 procent, for at det svarede til et fuldtidsjob.«

Men timer koster jo penge.

»Det er jo også de studerendes egen aktivitet. Det er ikke nødvendigvis undervisning.«

Så du siger, man kan tilpasse kravene, så det bliver 20 procent vanskeligere at studere?

»Hvordan man lige gør det, ved jeg ikke. Men det er da et tal, der giver stof til eftertanke.«

chz@adm.ku.dk

Seneste