Er underviserne klar til online-bedømmelser?

Online-bedømmelse er en realitet i den akademiske verden. I hvert fald i USA, hvor sitet ratemyprofessor.com i mere end ti år har været den toneangivende platform for studerendes bedømmelser af deres lærere. Nu er bedømmelsesfænomenet kommet til Danmark.

Som Uniavisen tidligere har fortalt, har tre danske studerende nu udviklet sitet Gradingcircle.com, som introducerer bedømmelses-konceptet i den danske akademiske verden. Spørgsmålet er dog, om undervisere og studerende på KU er klar til lade tasterne tale og bedømme underviserne på samme måde som de bliver i f.eks. USA.

»Det er ulækkert at hænge folk ud med navn på nettet.« – Ph.d-studerende Ulrik Terp Rasmussen

I en afstemning på Uniavisens hjemmeside mener 57 procent i skrivende stund, at udsigten til online bedømmelse af underviserne ikke er en god idé. Og som Ph.d-studerende Ulrik Terp Rasmussen fra Datalogisk Institut skriver i en kommentar til Grading Circles initiativ:

»…er der på KU allerede rig mulighed for at give anonym feedback til sine undervisere i form af spørgeskemaer der udleveres efter hvert kursus. Hvis de studerende føler at de mangler kanaler til at give endnu mere feedback, så synes jeg at de skulle tage det op med deres institut. Det er ulækkert at hænge folk ud med navn på nettet.«

En trussel mod arbejdsmiljøet

Undervisere på KU bliver allerede nu evalueret af deres studerende. Når en undervisningsperiode er ved vejs ende, kan de studerende via spørgeskemaer give deres mening til kende overfor underviseren. De data og kommentarer, som fremkommer i spørgeskemaerne, bliver fortroligt behandlet og det er kun underviseren, som får adgang til at læse dem.

Det sikrer ifølge Ulrik Terp Rasmussen, at evalueringen er konstruktiv og sigter mod at gøre undervisningen bedre.

»Der er en grund til, at data er skjult. Flytter man evalueringen over til internettet, hvor alle kan se det, risikerer vi at overskride undervisernes personlige grænser. Det kan få konsekvenser for arbejdsmiljøet,« fortæller han til Uniavisen.

Ulrik Terp Rasmussen mener samtidig, at der ikke bliver taget nok hensyn til, at en underviser pga. f.eks. sygdom kan have en dårlig dag. Og fordi bedømmelserne bliver på sitet længe ud i fremtiden, kan dommen fra de studerende derfor blive hængende i mange år. Det konstante pres for at tjekke eventuelle negative bedømmelser tilføjer kun til hans bekymring.

»Det er ikke fair, at man som underviser skal tjekke en tredjeparts hjemmeside for at sikre, at ingen skriver urimelige bedømmelser af dig.«

Bedømmelser med betydning

I USA har ratemyprofessor.com afstedkommet alt fra en underviser, som sagde sit job op på grund af presset fra bedømmelserne til populære youtube-videoer, hvor professorer læser uddrag af deres sjove, underlige eller positive bedømmelser op.

Så vidt er det ikke kommet endnu i Danmark. Alligevel påpeger Ulrik Terp Rasmussen, at de anonyme bedømmelser kan skabe afstand mellem de studerende og underviserne.

»Jeg er bange for, at de offentlige bedømmelser kan skabe en følelse af dem mod os. Og bare fordi vi er undervisere, er vi jo ikke offentlige figurer som f.eks. direktører. Vi bliver ikke kompenseret via vores løn for at stå frem og blive bedømt offentligt«.

Svært at se behovet

Professor Klaus Bruhn Jensen fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling har også fulgt debatten om online bedømmelser af undervisere. Han undrer sig særligt over, hvordan online bedømmelser skal få flere studerende til at engagere sig i evalueringen af undervisningen.

»I USA betaler en studerende måske mellem 50.000 og 500.000 kr. for en universitetsgrad. På den måde kan man sige, at uddannelsen bliver lidt mere som en vare, du køber.« -professor Klaus Bruhn Jensen

»Der foregår jo allerede løbende evaluering af undervisningen, men det kan være overordentligt svært at få de studerende til at udfylde spørgeskemaerne. Hvorfor skulle de så gøre det online? Desuden er det ikke oplagt, hvad bedømmelserne skal bruges til, og hvordan de kan gøre undervisningen bedre.«

Ulrik Terp Rasmussen undrer sig også over, hvad bedømmelserne skal gøre godt for. Selv hvis de studerende blot bruger bedømmelserne som erfaringsudveksling, kan det ifølge Ulrik Terp Rasmussen f.eks. ikke garantere et godt vejledningsforløb.

»Hvis én studerendes bedømmelse af en underviser i et vejledningsforløb er positiv, er det ikke sikkert, at den underviser vil passe sammen med en andre studerende. Det bedste ville i virkeligheden være selv at danne sig et indtryk af, hvem man tror kan være en god vejleder for en selv«.

Stor forskel på danske og amerikanske studerende

Klaus Bruhn Jensen har tidligere opholdt sig på amerikanske universiteter. Han fortæller, at motivationen for at bedømme undervisere i det amerikanske universitetssystem på visse områder adskiller sig fra de danske vilkår.

»I USA betaler en studerende måske mellem 50.000 og 500.000 kr. for en universitetsgrad. På den måde kan man sige, at uddannelsen bliver lidt mere som en vare, du køber. Derfor er der også stor motivation for at bedømme undervisningen derefter«.

Det skaber ifølge Klaus Bruhn Jensen et andet incitament for at bedømme undervisere, som ikke nødvendigvis stemmer overens med danske forhold.

Og at se undervisning og uddannelse som et produkt er ikke vejen frem. I hvert fald, hvis man spørger Ulrik Terp Rasmussen.

»Man skal huske, at man bedømmer mennesker og ikke forretninger eller varer.«

uni-avis@adm.ku.dk