Truslen om 2019: Medarbejdere frygter flere fyringer

Stemningen er trykket blandt medarbejderne på Københavns Universitet. 500 stillinger blev nedlagt og 300 millioner kroner sparet i 2016, men nu frygter de, at næste hug lurer lige om hjørnet.

For at forberede sig på de dårlige tider meddelte ledelsen i december sidste år, at den har nedsat en ’sparebande’, der skal analysere Københavns Universitets organisation for at finde besparelser på yderligere 200 millioner kroner i 2019.
HR-området og opgaver inden for forsknings- og innovationsområdet står først for tur.

»Vi har ikke givet nogle konklusioner på forhånd. Vi laver kun rokader på strukturen, hvis der kan hentes minimum 10-15 pct. i besparelser på et administrativt felt,« sagde rektor Ralf Hemmingsen på KUnet.

Analyser skaber usikkerhed

Prognoserne og organisationsanalyserne skaber ifølge lektor og AC-fællestillidsrepræsentant Leif Søndergaard frygt blandt medarbejderne lokalt på universitetet.

»Ledelsen siger, at den har store forhåbninger om at undgå at skulle fyre folk, men når man sparer på processer, vil der altid blive nogen tilovers, ellers er der jo ikke noget sparet,« siger han og tilføjer:

»Der er mulighed for at gøre det blidere, fordi det ikke bliver så hurtig en nedskæringsproces, som den der netop er overstået.«

Læs mere:

Truslen om 2019: Ingen jobgaranti fra direktøren

Der var også nervøsitet at spore på mødet i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU, hvor ledelse og medarbejdere mødes, red.) den 9. marts i år. Af referatet fremgår det, at HSU-næstformand Ingrid Kryhlmand sagde, at resultatet af organisationsanalyserne snart skal kommunikeres ud i organisationen.

»Der er stor utryghed ude omkring. Det lyder som om, at man prøver at undgå afskedigelser. Alligevel er der en stemning blandt medarbejdere, om, at man venter på den næste bølge af afskedigelser,« sagde hun.

Signe Møller Johansen, fællestillidsrepræsentant for AC-TAP’erne, bekræftede på HSU-mødet, at der allerede florerer mange historier og rygter.

Begge har meddelt, at de ikke ønsker at udtale sig til Uniavisen. Signe Møller Johansens begrundelse er, at hun ikke ønsker at medvirke til at skabe yderligere usikkerhed blandt kollegerne.

Bioanalytiker bekymret for fremtiden

Ifølge Tina Wandall, fællestillidsrepræsentant for bioanalytikerne på KU, er en femtedel af bioanalytikerne blevet ramt af nedskæringerne enten i form af fyringer eller ved aftaler om frivillig fratrædelse siden 2015. Noget tilsvarende gør sig gældende for laboranterne.

»Det er en nedskæring, som vil kunne mærkes, da vi er tæt tilknyttet forskningsarbejdet i laboratorierne. Det vil gå ud over antallet af opgaver, vi løser i laboratorierne, og det kan komme til at ramme forskningskvaliteten og sikkerheden, der hvor vores faggrupper forsvinder,« siger hun.

»Det er ikke smart at tale om en sparebande. Det skaber frygtreaktioner blandt medarbejderne og lammer organisationen« – Professor MSO Signe Vikkelsø, CBS

Tina Wandall er bekymret for yderligere nedskæringer de kommende år:

»Jeg har været her så længe, at jeg ved, at der nok kommer flere nedskæringer. Det er et vilkår, som vi lever med. Det er klart, at hvis regeringen fortsætter sin kurs, så når vi på et tidspunkt til skrænten. Hvis det går så galt, som man kan regne sig frem til, så går det virkelig galt.«

Hidtil har politikerne erstattet nedskæringerne med ’nye penge’, siger fællestillidsrepræsentanten:

»Det er gået alligevel, men det er klart, at KU-ledelsen ikke kan undgå at skulle forberede sig på de værst tænkelige økonomiske forhold, og medarbejderne er parate til at samarbejde om udfordringerne.«

Lammende spare-retorik

Professor MSO Signe Vikkelsø, institutleder ved Institut for Organisation på Copenhagen Business School (CBS), er blandt andet ekspert i forandringsledelse og organisationsændringer.

Hun opfordrer KU-ledelsen til at droppe at tale om besparelser.

»En negativ spare-retorik er ikke konstruktiv, så det er ikke smart at tale om en sparebande. Det skaber frygtreaktioner blandt medarbejderne og lammer organisationen, fordi folk stivner af skræk. Man skal finde en måde at tale om, der kommer ud over trusler og skrækscenarier,« siger hun.

Signe Vikkelsø siger, at ingen organisation kan fortsætte med status quo:

»Alle organisationer bør konstant overveje, om de er indrettet til de opgaver, de udfører og efter de ressourcer, som de har. Den svære øvelse består i at bevare fokus på at udvikle den rette organisering til opgaverne,« siger hun og fortsætter:

»Der har ikke været en tradition for i universitetsverdenen at tænke organisatorisk om sig selv, udover at man har forsøgt at hente koncepter fra private virksomheder, når der var krise. De ansatte skal vænne sig til, at det ikke er odiøst i sig selv at sige, at der skal slankes, hvis der er for mange til en opgave. Det er ikke sjovt, men det nytter heller ikke at lade stå til,« siger hun.

Signe Vikkelsø tilføjer, at det handler om at omorganisere uden at miste det unikke ved universitetet og uden at ty til panikløsninger.

Det betyder, at der ikke nødvendigvis altid er stordriftsfordele, og ikke alt på et universitet kan centraliseres.

»Hvis uddannelses- og eksamensadministrationen centraliseres uden fornemmelse for fagenes særkende, kan du virkeligt gå galt i byen, men til gengæld har vi på CBS haft succes med at centralisere forskersupporten,« siger Signe Vikkelsø.

Hun hæfter sig ved, at KU har valgt at måle sin HR-administration i forhold til Aarhus Universitet, men der findes ingen best practice, som passer til alle universiteter, viser erfaringerne.

»Aarhus Universitet har valgt den mest radikale vej og lavet sine fakulteter og administration helt om, men hvis KU-ledelsen tænker, at den blindt kan følge Aarhus-modellen, så slår den refleksionen fra. Aarhus har ikke udelukkende haft succes med sin omorganisering, heller ikke på bundlinjen,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Truslen om 2019: De ansatte skal ændre indkøbsvaner

clba@adm.ku.dk