Penkowa luges ud af den elektroniske historiebog

HISTORIE - Milena Penkowas tidligere arbejdsplads og samarbejdspartnere har travlt med slette alle virtuelle forbindelser til hjerneforskeren, selv om hun ikke er dømt for videnskabelig uredelighed endnu. Det er den slags, man forbinder med kommunistiske regimer, udtaler historieprofessor, der mener, at fremtidens historikere får svært ved at danne sig det fulde billede.

af Christoffer Zieler, Claus Baggersgaard

For et halvt år siden var Milena Penkowa et af de mest feterede unge danske forskningstalenter. En rollemodel og forskningskendis, som de fleste gerne ville forbindes med.

Men efter hun blev anklaget for videnskabelig uredelighed og dømt for dokumentfalsk og underslæb, er hun blevet en paria. Og hendes tidligere arbejdsgiver og samarbejdspartnere har travlt med at fjerne hendes elektroniske spor.

Da Penkowa stadig var populær og netop var blevet professor på Københavns Universitet (KU), blev hun bedt om at agere blikfang for KU's alumneforening, Kubulus, ved at anmelde en bog i stil med en række andre kendte navne som klima- og energiminister Lykke Friis, fødevareforsker Arne Astrup, sociolog Henrik Dahl og TV2-vært Divya Das.

Penkowa forsvundet

På alumneforeningens hjemmeside pryder nu kun otte portrætter siden, hvor den besøgende ellers opfordres til at "se de 9 boganmeldelser fra 2010".

Milena Penkowas anmeldelse er slettet, og Google kan kun finde en en lokkende reklametekst fra Kubulus´ nyhedsbrev i maj:

»Husk også at læse professor og hjerneforsker, Milena Penkowas stærke anmeldelse af ”Jeg er her endnu - Per Kirkeby fortæller til Ninka” i denne måned i bogsalonen.« Men linket virker ikke længere.

Ifølge alumneforeningen Kubulus har sletningen af Penkowa ikke noget med forskningsskandalen på KU at gøre; hun er blevet slettet som boganmelder, fordi hun ikke længere arbejder på universitetet.

»Milena Penkowa anmeldte i bogsalonen qua sin rolle som intern forsker på KU. Men da hun ikke er ansat på Københavns Universitet, har vi valgt ikke længere at have hendes anmeldelse liggende,« skriver en fuldmægtig fra Kubulus til Universitetsavisen.

Som i Sovjet

Ifølge professor i historie ved CBS Uffe Østergaard er det slet ikke uproblematisk, når Københavns Universitet og andre sletter oplysninger om Penkowas fortid.

»Normalt forbinder vi ændringer af arkiverne med totalitære regimer. Men i takt med den elektroniske arkivering bliver det mere og mere fristende at gøre som Universitetsavisen beskriver og dermed ændre historien som man nu synes den skulle have været,« siger han.

Uffe Østergaard siger, at det også er grunden til, at man i kildehenvisninger til hjemmesider forlanger en dato for, hvornår oplysningerne blev fundet. Han mener, at man i stedet for at slette oplysninger bør angive, for eksempel, at Penkowa er blevet frataget EliteForsk-prisen og angive en dato.

»Ellers gør man som de kommunistiske regimer, der klippede figurer der var faldet i unåde ud af fotos. Før Photoshop var det nemt at se, men også her manipuleres der i dag konstant. Alt dette kræver endnu skarpere kildekritisk sans i fremtiden.«

Sahl rydder også op

Videnskabsministeriet har ligeledes haft travlt med at fjerne Penkowas elektroniske spor.

Den 19. maj besluttede videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) at tage EliteForsk-prisen fra Milena Penkowa. Den fornemme pris på 1.1 millioner kroner modtog Penkowa i 2009, året før hendes karriere ramlede sammen på Københavns Universitet.

Samtidig bebudede Videnskabsministeriet i et 19 sider langt brev, at Penkowa ville blive slettet fra hjemmesiderne om videnskabsprisen. Et opslag kunne bekræfte, at ministeriet havde gjort som beskrevet.

Ditlev Tamm, professor i retshistorie på KU, kalder fremgangsmåden besynderlig.

»Det forlyder jo nu, at KU betaler 200.000 tilbage af Penkowas pris, hvilket jo også er besynderligt - realiteten er altså, at hun beholder prisen, og så kan man naturligvis ikke sige, at hun ikke har fået den - det korrekte vil være at hun står på listen over prismodtagere, og at det i parentes tilføjes, at den efterfølgende er blevet hende frakendt,« siger han.

Det videnskabelige selskab, der gik under jorden

Allerede før der offentligt eksisterede en Penkowa-sag, skabte hendes suspension fra Københavns Universitet i foråret 2010 en del hvisken i krogene.

Oplysninger om sagen fandtes på hjemmesiden for Dansk Selskab for Neurovidenskab, men man kunne kun finde dem, hvis man søgte i hjemmesider, som søgemaskinen Google havde lagret. Her fandtes spor af det referat, der omtalte de kriminelle aktiviteter, Penkowa senere blev dømt for.

Dansk Selskab for Neurovidenskabs hjemmeside www.dsfn.dk ligger fortsat underdrejet, ligesom den har gjort i stort set al den tid, der er gået, siden aviserne begyndte at skrive om Penkowa. Selv om der ikke længere eksisterer et navneforbud i Penkowas retssag, er hjemmesiden stadig 'under construction'.

Penkowas afdeling er også forsvundet

Milena Penkowas 'Neuroprotection-afdeling' på Panum Instituttet har heller ikke, som førhen, en tilgængelig hjemmeside. Derfor bliver det svært at få hold på, om det var korrekt, som TV-Avisen hævdede i marts 2011, at Penkowas afdeling aldrig officielt eksisterede. På Institut for Neurovidenskab og Farmakologi kendte Penkowas chef, institutleder Albert Gjedde, i hvert fald ikke til nogen officiel Neuroprotection-afdeling og talte om 'lånte fjer'.

En dokumentsøgning på KU's hjemmeside ku.dk viser ellers, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet selv har omtalt afdelingen i sit nyhedsbrev som Afdelingen for neuroprotektion ved Medicinsk Anatomisk Institut. Men uanset om afdelingen eksisterede eller ej, så er dens hjemmeside i dag taget ned uden nærmere forklaring.

Andre eksempler

Der er flere andre eksempler på hjemmesider, der tidligere profilerede sig med Penkowa, hvor hendes navn er forsvundet. Et af dem er kvinfo.dk, hvor Milena Penkowa ikke længere optræder som ekspert.

Et andet eksempel er Københavns Madhus, som Penkowa samarbejdede med, og hvor hun var medlem af et 'børnemadsråd', men hun optræder ikke i Madhusets årsrapport fra 2010. (eller 08 og 09)

Hjemmesiden www.forskningsdatabasen.dk oplister heller ikke længere Milena Penkowas forskning. Et 'cached' link på Google bekræfter dog, at listen tidligere var tilgængelig.

Foredragsvirksomheden Athenas har også slettet Penkowa, og det fremgår ikke længere af sitets nyhedsside, at Penkowa overhovedet var foredragsholder, sådan som det gør for et stort antal andre mere eller mindre kendte personer med gode talegaver. Når Universitetsavisen kan finde oplysninger om Penkowas foredragsvirksomhed, er det fordi vi læser Ekstra Bladet.

Universitetsavisen hylder fortsat Penkowa

Hvis udrensningen af Milena Penkowa fra de historiske kilder fortsætter, vil det med tiden blive svært at tro, at hjerneforskeren var en videnskabelig kendis, også før hun blev berygtet.

Universitetsavisen har ladet historien stå. Vores arkiv afslører en avis, som gladeligt viderebragte Penkowas (endnu u-UVVU-indberettede) oplysninger om effekten af hjernestimulanser.

Og så var Universitetsavisen også kåde nok til at skrive denne tekst om 'Kvinden i kontroltårnet', hvoraf det fremgår, at Penkowa er 'en ener', og at hun havde til hensigt at bruge de EliteForsk-prispenge, hun vandt i 2009, på 'koncertbilletter og formel 1-løb'.

Også Danmarks Radio har beholdt dette timelange indslag om en ung og lovende hjerneforsker med charmerende fynsk dialekt fra 2006.

chz@adm.ku.dk
clba@adm.ku.dk

TIP AVISEN: Har du kendskab til andre tilfælde, hvor oplysninger om Milena Penkowa er blevet slettet fra hjemmesider? Så skriv til artiklens forfattere.

• Send
• Del