Kvinden i kontroltårnet

12/02-09 kl. 01:00 Videnskab / Sund
Navne_Milena Penkowa Billede: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Milena Penkowa er en ener. Hjerneforskning er en livsstil for den unge neuroforsker, og hendes kometkarriere når nu nye højder med tildelingen af Videnskabsministeriets Eliteforskerpris

af Gry Bartroff Gaihede

Tillykke med den fornemme pris! Hvorfor er din forskning så vigtig?

»Jeg forsker i de uhelbredelige hjernesygdomme som udbredes med meget stor hastighed. Hele klodens befolkning bliver ældre, og alderen er i sig selv med til at fremkalde sygdomme som fx Alzheimers og Parkinsons. Der er dog en større stigning i sygdommene end dem vi kan forklare med aldring, men vi kender endnu ikke de præcise årsager. Hjernesygdommene er altså kroniske og uhelbredelige, og de udgør en meget stor menneskelig og samfundsøkonomisk byrde. På globalt plan er der derfor et kæmpe behov for at vi øger vor viden om hjernens sygdomme for at kunne udvikle nye lægemidler til at behandle dem.«

Hvad forsker din gruppe i?

»Vi undersøger processerne bag vævsskader, degeneration og hjernecelledød for at kunne bremse skaderne og finde metoder til regeneration, blandt andet ved hjælp af stamceller. Mit største videnskabelige resultat er opdagelsen af proteinet Metallothioneins gavnlige indvirkning på celleskader og celledød i hjernen. Det har en evne til at hæmme celledød og reparere hjernevæv efter skader, blandt andet ved hjælp af stamcellerne. Det viser sig at det er muligt at aktivere hjernens eget reparationssystem ret effektivt så man kan restituere skadet hjernevæv. På baggrund af den viden har vi patentansøgt en række forskellige lægemiddelkandidater, blandt andet innovative neurofarmaka til behandling af hjernesygdomme.«

Så hjernen er en plastisk størrelse?

»Det er den lige netop. Det betyder også at den kan udvikle sig hele livet - og at vi selv kan stimulere dens evne til at vedligeholde sig. Hjernens celler kan som sagt repareres og gendannes, men mennesket kan selv stimulere hjernecellerne og deres regenerationsevne ved simpelthen at bruge både hoved og krop. Er der noget hjernen reagerer positivt på, så er det aktivitet. Hjernen forfalder hurtigere hos inaktive mennesker, så det er 'use it or loose it'«

Hvordan opstod din interesse for området?

»Allerede i løbet af mit første studieår gik det op for mig at hjernen spiller en helt afgørende rolle, og det tiltrak mig. Hjernen er kroppens kontroltårn. Jeg tænder på udfordringer, så jeg ville for eksempel aldrig trives med at sidde og fryse fodvorter. For mig glider interesser og arbejde sammen til en livsstil, og Panum er Danmarks sjoveste arbejdsplads.«

Hvordan reagerer man på at blive hædret som eliteforsker?

»Det er en kæmpestor ære og et ubeskriveligt hædersbevis. Jeg er ikke kun på egne, men også på universitetets vegne meget beæret over tildelingen. Den anerkendelse der ligger i at vurderingen er foretaget af ligesindede og forskerkolleger i forskningsrådet, er af særlig stor betydning for mig.«

Der går tilsyneladende ikke et år uden du modtager en større pris?

»Ja, det er nogle gode år. Skal vi ikke sige det sådan.«

Prisen er på 1,1 millioner kroner. Hvad skal de bruges til?

»Størstedelen af dem skal bruges på et teknisk avanceret mikroskop som jeg længe har drømt om og nu kan realisere. Og så giver pengene mig mulighed for blandt andet at tage nogle flere ph.d.-studerende fra min gruppe med til spændende kongresser. Af de 200.000 kroner som er en personlig præmie, vil der også blive råd til koncertbilletter og formel 1-løb.«

gbg@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.

Fakta

Milena Penkowa

Leder af en forskergruppe for neuroprotektion på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Panum Instituttet.

Videnskabsministeriet forklarer tildelingen af Eliteforsk-prisen med Milenas evne til »at integrere og kombinere basal neurovidenskab og anvendelsesorienteret medicinsk forskning (der) bygger bro mellem molekyle og menneske. Milena Penkowa har bidraget til 15 betydningsfulde opfindelser (...) og hun besidder et enestående talent for forskningsformidling, undervisning og videnspredning hvormed hun bidrager væsentligt til oplysning og debat i det danske samfund,« lyder begrundelsen.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk