Kvinden i kontroltårnet

Tillykke med den fornemme pris! Hvorfor er din forskning så vigtig?

»Jeg forsker i de uhelbredelige hjernesygdomme som udbredes med meget stor hastighed. Hele klodens befolkning bliver ældre, og alderen er i sig selv med til at fremkalde sygdomme som fx Alzheimers og Parkinsons. Der er dog en større stigning i sygdommene end dem vi kan forklare med aldring, men vi kender endnu ikke de præcise årsager. Hjernesygdommene er altså kroniske og uhelbredelige, og de udgør en meget stor menneskelig og samfundsøkonomisk byrde. På globalt plan er der derfor et kæmpe behov for at vi øger vor viden om hjernens sygdomme for at kunne udvikle nye lægemidler til at behandle dem.«

Hvad forsker din gruppe i?

»Vi undersøger processerne bag vævsskader, degeneration og hjernecelledød for at kunne bremse skaderne og finde metoder til regeneration, blandt andet ved hjælp af stamceller. Mit største videnskabelige resultat er opdagelsen af proteinet Metallothioneins gavnlige indvirkning på celleskader og celledød i hjernen. Det har en evne til at hæmme celledød og reparere hjernevæv efter skader, blandt andet ved hjælp af stamcellerne. Det viser sig at det er muligt at aktivere hjernens eget reparationssystem ret effektivt så man kan restituere skadet hjernevæv. På baggrund af den viden har vi patentansøgt en række forskellige lægemiddelkandidater, blandt andet innovative neurofarmaka til behandling af hjernesygdomme.«

Så hjernen er en plastisk størrelse?

»Det er den lige netop. Det betyder også at den kan udvikle sig hele livet – og at vi selv kan stimulere dens evne til at vedligeholde sig. Hjernens celler kan som sagt repareres og gendannes, men mennesket kan selv stimulere hjernecellerne og deres regenerationsevne ved simpelthen at bruge både hoved og krop. Er der noget hjernen reagerer positivt på, så er det aktivitet. Hjernen forfalder hurtigere hos inaktive mennesker, så det er ‘use it or loose it’«

Hvordan opstod din interesse for området?

»Allerede i løbet af mit første studieår gik det op for mig at hjernen spiller en helt afgørende rolle, og det tiltrak mig. Hjernen er kroppens kontroltårn. Jeg tænder på udfordringer, så jeg ville for eksempel aldrig trives med at sidde og fryse fodvorter. For mig glider interesser og arbejde sammen til en livsstil, og Panum er Danmarks sjoveste arbejdsplads.«

Hvordan reagerer man på at blive hædret som eliteforsker?

»Det er en kæmpestor ære og et ubeskriveligt hædersbevis. Jeg er ikke kun på egne, men også på universitetets vegne meget beæret over tildelingen. Den anerkendelse der ligger i at vurderingen er foretaget af ligesindede og forskerkolleger i forskningsrådet, er af særlig stor betydning for mig.«

Der går tilsyneladende ikke et år uden du modtager en større pris?

»Ja, det er nogle gode år. Skal vi ikke sige det sådan.«

Prisen er på 1,1 millioner kroner. Hvad skal de bruges til?

»Størstedelen af dem skal bruges på et teknisk avanceret mikroskop som jeg længe har drømt om og nu kan realisere. Og så giver pengene mig mulighed for blandt andet at tage nogle flere ph.d.-studerende fra min gruppe med til spændende kongresser. Af de 200.000 kroner som er en personlig præmie, vil der også blive råd til koncertbilletter og formel 1-løb.«

gbg@adm.ku.dk