Ny kritik af uddannelsernes relevans

Uddannelser får dumpekarakter i jobrelevans.

Dagens overskrift på uddannelsesområdet stammer fra Berlingske.

Siden har historien bredt sig til flere danske medier, blandt andet Ritzau, hvor Venstre melder ud, at vurderingen fra Danmarks Akkrediteringsinstitution understreger behovet for at indføre beskæftigelsestaxameter på uddannelserne.

Bag overskriften og de politiske reaktioner gemmer sig et nyt notat fra Danmarks Akkrediteringsinstitution, hvori det konkluderes, at den dialog med aftagerpaneler, som siden 2007 har været lovpligtig for uddannelserne, halter på tæt ved halvdelen af alle danske uddannelser.

Men det problem handler først og fremmest om, at uddannelserne ikke er gode nok til at inddrage de obligatoriske aftagerpaneler, fortæller Anette Dørge, direktør i Danmarks Akkrediteringsinstitution, som udarbejder rapporter til brug for Akkrediteringsrådet.

»Vores vurderinger viser, at halvdelen af de uddannelser, vi har kigget på, har problemer med at inddrage aftagerne. De har altså et problem med den løbende kvalitetsudvikling og vurdering af jobrelevansen,« siger hun.

Handler jeres nye notat primært om uddannelsernes ringe jobrelevans, eller om at de er dårlige til at involvere aftagerne?

»Den problemstilling vi undersøger handler om, hvorvidt uddannelser er gode til at inddrage aftagere og blive udfordret på relevansen af uddannelsen. Altså mere om den inddragelse, end om hvorvidt der er et reelt behov for det, som de studerendes uddannes til,« siger Anette Dørge til Uniavisen.

Det nye notat bygger på akkrediteringsrapporterne fra 99 nye uddannelser og 331 eksisterende uddannelser i årene 2010-2012.

Med ændringen af universitetsloven i 2007 blev det obligatorisk for uddannelserne at oprette aftagerpaneler med eksterne repræsentanter fra de fagområder, som uddannelsen retter sig imod, for at udvikle og sikre relevansen af uddannelserne.

Dårlige vilkår for aftagerpanelernes arbejde

I slutningen af sidste år efterlyste Produktivitetskommissionen mere relevans i uddannelserne, og til marts kommer regeringens eget kvalitetsudvalg med sine anbefalinger på området.

Notatet fra Danmarks Akkrediteringsinstitution er altså det seneste indspil i den løbende debat om, hvorvidt danske uddannelser er relevante (nok) for arbejdsmarkedet. Og der er stadig betydelig plads til at blive at bedre udfordret på relevansen af uddannelserne, lyder det fra Danmarks Akkrediteringsinstitution:

»Der er i hvert fald et stort udviklingspotentiale. Der er mange steder, hvor det fungerer, men lige så mange, hvor det ikke virker. Vi kan se, at næsten halvdelen af uddannelserne i vores undersøgelse har problemer med relevanssikringen. Det kan være, at aftagerpanelerne først inddrages på et tidspunkt, hvor det er for sent at ændre på noget for de studerendes uddannelse. Eller at aftagervurderingen sker på et alt for uoplyst grundlag, hvor aftagerne ikke er klædt på til at vurdere relevansen, fordi uddannelsen for eksempel mangler et klart formuleret erhvervssigte. Der mangler generelt set en forventningsafstemning mellem uddannelser og aftagerpanelerne om, hvad dialogen skal handle om.«

Vil en uddannelse kunne få en dårlig vurdering af sin relevans hos jer, selv om dimittenderne opnår høj beskæftigelse?

»Vi har både kigget på nye uddannelser (2010-2012, red.), hvor der endnu ikke er beskæftigelsestal, og på de eksisterende uddannelser. For de eksisterende uddannelser vil gode beskæftigelsestal vægte højt, men det vil stadig trække ned i vores vurdering, hvis processen er dårlig. Har der været en god aftagerinvolvering på uddannelsen, så ser vi det som en form for garanti for, at den er relevant,« siger Anette Dørge.

Lykke Friis: Ingen smoking gun

Omtalen og indholdet af notatet fra Danmarks Akkrediteringsinstitution har allerede fået KU-ledelsen til tasterne.

På sin Facebook-profil skriver prorektor for uddannelse Lykke Friis:

»Dagens rapport fra Akkrediteringsinstitutionen er vist ikke nogen “smoking gun” i universitetsdebatten. Rapporten beskæftiger sig med, hvordan universiteterne inddrager aftagerpanelerne og giver nogle gode råd til, hvordan samarbejdet kan blive bedre. Dem tager vi til os. Og selvfølgelig kan det gøres bedre. Men derfra til at konkludere, at universiteterne får “dumpekarakter i jobrelevans” er der godt nok et par kilometer.«

Bjarke.w.pedersen@adm.ku.dk