KU klager over ejendomsskatten – og sparer 127,5 millioner kroner

Det betaler sig at brokke sig over sin skatteregning, kan Københavns Universitet (KU) skrive under på.

40 millioner kroner har universitetet allerede fået retur i for meget betalt ejendomsskat for Panum-bygningen, der huser Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Sund).

Men man har også fået sænket skatten andre steder på KU, så den samlede besparelse ender på 127,5 millioner kroner for årene 2009 – 2013, siger Lars Æbeløe-Knudsen, administrationschef for Campus Service på KU.

Universitetsparken for dyr

»Det kommer hele KU til gode, da pengene til at betale ejendomsskatten ellers skulle trækkes fra kerneydelserne, altså fra forskningen og undervisningen,« siger han.

Ud over Panum har universitetet fået medhold i, at ejendomsskatten var for høj for Biocentret på Ole Maaløes Vej, der huser Biologisk Institut, BRIC, Finsenlaboratoriet og Bartholin Instituttet.

Skattebetalingen er også blevet sat ned for bygninger flere andre steder i Universitetsparken langs Nørre Allé.

Pilotprojekt med advokatfirma

Lars Æbeløe-Knudsen forklarer, at KU, med Bygningsstyrelsens accept, har gennemført et pilotprojekt med et advokatfirma, der har stor viden om ejendomsskatteforhold.

KU har som bruger og betaler af ejendomsskatten nemlig et incitament til at følge sagerne til dørs.

Aftalen var uden risiko for KU, da firmaet kun skulle have betaling, hvis det lykkedes at få penge tilbage i skat.

I flere tilfælde har SKAT lyttet til argumenterne, og i andre har de afvist. Tvister er blevet afgjort af Vurderingsankenævnet og i sidste instans i Landsskatteretten.

Begrænset marked

KU og advokaterne har om skattebetalingen for Panum blandt andet argumenteret med, at det er en bygning udformet til et meget specifikt formål og til offentlig brug inden for forskning og undervisning. Bygningen er tilmed underlagt en række restriktioner, og den enorme størrelse betyder, at der findes meget få potentielle lejere ud over universitetet.

Det betyder, at markedet for en bygning som Panum er yderst begrænset, hvilket burde påvirke den offentlige vurdering af bygningens værdi. Det har KU nu fået ret i.

Nogenlunde det samme gør sig gældende for de andre bygninger i Universitetsparken, forklarer Lars Æbeløe-Knudsen.

Særlig ordning

Den opmærksomme læser vil måske spørge sig selv, hvorfor KU betaler ejendomsskat, når universitetet ikke ejer størstedelen af bygningerne, men derimod lejer dem af Bygningsstyrelsen.

Forklaringen er ifølge Lars Æbeløe-Knudsen den såkaldte SEA-ordning. Normalt vil ejendomsskatten være indregnet i lejebetalingen, men i kontrakterne med Bygningsstyrelsen er det fastsat, at ejendomsskatter og øvrige driftsudgifter betales af lejeren, altså KU.

LÆS OGSÅ Træt af dyr leje – nu vil KU eje

Universitetet vil fremover følge prisudviklingen på ejendomsmarkedet tæt for at sikre, at ejendomsskatten ikke stiger for meget.

clba@adm.ku.dk