Træt af dyr leje – nu vil KU eje

Det meste af Københavns Universitet tilhører faktisk ikke Københavns Universitet. For i dag ejer universitetet mindre end ti procent af de bygninger, det bruger. Resten er lejemål. Og langt størstedelen – op imod 90 procent – lejer KU af den statslige styrelse, Bygningsstyrelsen.

Men det vil KU’s ledelse nu ændre på, og universitetet har netop ansøgt Uddannelsesministeriet om selveje og dermed træde ud af den såkaldte SEA-ordning.

SEA-ordningen trådte i kraft i januar 2001, og som følge heraf lejer universiteterne i dag bygninger af staten og betaler husleje. Således er det i dag Bygningsstyrelsen, der som ejer og bygherre står for driften af eksisterende universitetsbygninger samt anlægget af nye.

Særligt Bygningsstyrelsens evner som bygherre er på det seneste kommet i fokus på grund af forsinkelserne af Det Humanistiske Fakultets nybyggeri, det såkaldte KUA2. Forsinkelsen betød, at en storstilet flytning blev aflyst i 11. time, samt at bygningerne – der efter planen skulle være blevet taget i brug i januar i år – først siden påske så småt er blevet befolket af studerende og ansatte. Et forløb, som Det Humanistiske Fakultets dekan, Ulf Hedetoft, forventer vil gøre projektet »markant dyrere.«

Fra Bygningsstyrelsen lyder det, at man endnu ikke har set KU´s endelige opgørelse af dokumenterede udgifter som følge af forsinkelsen, men at tabet formentlig bliver relativt beskedent i forhold til projektets budget.

For dyr og besværlig

Utilfredsheden med SEA-ordningen rækker dog længere tilbage. Det har således været et genkommende tema hos Danske Universiteter, der allerede i april sidste år sendte en officiel føler til uddannelsesminister Morten Østergaard for at forhøre sig om muligheden for at opnå selveje. For som det fremgår af henvendelsen, oplever universiteterne SEA-ordningen som værende for dyr og for besværlig.

Og det er da også denne forklaring, som KU’s direktør Jørgen Honoré præsenterer for Uniavisen, da vi spørger ham, hvorfor KU nu ønsker at skifte rolle fra lejer til ejer.

For ifølge KU-direktøren har SEA-aftalen vist sig forfejlet på et vigtigt punkt. Idéen bag aftalen var, at den nye huslejeordning skulle være et incitament til at drive universiteterne på mere markedsorienteret vis – et incitament til at spare på kvadratmeterne og effektivisere. Men, mener han, SEA-ordningen fungerer netop ikke på markedets vilkår. Tværtimod er statens nuværende huslejepriser godt 20 procent højere end markedsniveauet, vurderer Jørgen Honoré.

»KU’s samlede bygningsudgifter udgør næsten 22 procent af de samlede årlige udgifter, så SEA-ordningen er meget dyr for os,« siger Jørgen Honoré.

»Derfor lejer en institution som Aalborg Universitet også i vid udstrækning hos private både i Aalborg og København, ligesom RUC lejer hos private udlejere lige uden for campus i Roskilde. Det er simpelthen væsentligt billigere end at leje af staten.«

Og ifølge KU-direktøren er der endnu mere at spare på at eje selv. Besparelser, påpeger han, som vil kunne blive anvendt til at styrke universitetets kerneområder – forskning og uddannelse.

Bedre kvalitetssikring af nybyggerier

Som sagt betyder SEA-ordningen også, at det reelt ikke er KU, der har ansvaret for anlægget af de mange nye universitetsbygninger. Og når KU er interesseret i selveje, skyldes det også, at universitetet ønsker selv at overtage ansvaret for fremtidens universitetsbyggerier:

»Vi vil gerne have en tættere relation mellem primæropgaverne forskning og uddannelse og byggeopgaverne,«, siger Jørgen Honoré.

I dag gennemføres byggerierne i et kompliceret samspil mellem bygherren Bygningsstyrelsen, dens eksterne samarbejdspartnere samt universitetets Campus Service, der har ansvaret for KU’s kvalitetstilsyn med nybyggerierne.

Men Jørgen Honoré mener, at kvaliteten af anlægsprocesserne vil blive højnet, hvis KU overtager det overordnede ansvar for byggerierne. For det vil formindske afstanden mellem bygherre og bygningens fremtidige brugere. Og det er, ifølge KU-direktøren, særlig vigtigt, når det kommer til etableringen laboratorier og andre forskningsanlæg til de ’våde fakulteter’.

»Tanken er, at vores specialviden om forskning i højere grad skal anvendes direkte i udformningen af denne type unikke bygninger. Selveje muliggør, at ny- og ombygninger i højere grad kan designes direkte til de specifikke ønsker, så bygningsfornyelsen i højere grad understøtter fornyelsen indenfor forskningen,« siger Jørgen Honoré.

Bygningsstyrelsens argumenter

I Bygningsstyrelsen har man konstateret, at KU nu har ansøgt om selveje.

»Det er KU’s bestyrelses suveræne ret at bestemme, om de mener, at det vil tjene KU’s interesser bedst at have selveje,« siger Bygningstyrelsens direktør Carsten Jarlov, der understreger, at han og styrelsen ikke spiller en hovedrolle i behandlingen af ansøgningen. Den varetages af Uddannelsesministeriet, Finansministeriet og Klima-, Energi- og Byggeriministeriet.

Han afviser dog, at KU kan score kassen ved at udtræde af SEA-ordningen.

»Det er rigtigt, at SEA-ordningens husleje er høj sammenlignet med markedshuslejen. Men KU er blevet kompenseret for den ekstra udgift via øgede bevillinger fra staten,« siger Carsten Jarlov.

»Universitetsloven kræver, at en eventuel overgang til selveje skal gennemføres ’udgiftsneutralt’ – altså at staten ikke må ’tabe’ på det. Så hvis staten mister huslejeindtægter fra KU, må man umiddelbart forvente, at bevillingerne også justeres nedad. I øvrigt skal man huske, at KU får de igangværende laboratorierenoveringer gratis, så hvor høj er huslejen i virkeligheden?« spørger Carsten Jarlov.
Bygningsstyrelsens direktør understreger, at de konkrete økonomiske vilkår selvfølgelig afhænger af de politiske drøftelser i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Men kravet om »udgiftsneutralitet« er ifølge Carsten Jarlov, »krystalklart.«

KU’s direktør Jørgen Honoré afviser imidlertid at have udeladt det, som Carsten Jarlov, betegner som ’statens økonomiske kompensation’, i sin vurdering af fordelen ved selveje.

»Carsten Jarlov har ret i, at vi ved aftalens indførsel i 2001 fik godt 100 millioner kroner, hvilket svarede til huslejeforøgelsen,« siger Jørgen Honoré.

»Men støtten er løbende blevet mindre og blev i 2010 reduceret til nul. Så merudgiften til den nuværende lejeordning, bliver ikke længere dækket af statslige tilskud. Dertil kommer, at SEA-ordningens priser også er blevet dyrere over årene.«

Det bliver ikke lettere at bygge laboratorier

Ifølge Carsten Jarlov drejer selveje-debatten sig grundlæggende om to forskellige måde at strukturere offentligt anlægsarbejde på.

»Spørgsmålet er, om det er mest fornuftigt at have bygherreansvaret placeret decentralt hos en mindre byggeadministration på universitetet eller hos en central statslig aktør med de fordele, der følger med stordrift og standardisering.«

»Det, man bør overveje, er, hvem der kan forhandle de bedste kontrakter hjem, skaffe de bedste entreprenører, har de dygtigste byggefolk og så videre. Om det er den store bygherre, der har gang i mere end 400 byggeprojekter eller den mindre, der bygger en gang i mellem?« siger Carsten Jarlov.

Men kunne man ikke argumentere for, at en mere ’lokal’ bygherre vil være tættere på det enkelte byggeri? KU mener jo, at SEA-ordningen skaber for stor afstand mellem bygherren og de kommende brugere. Og at Bygningsstyrelsen mangler det forsknings-knowhow, som det kræver at anlægge eksempelvis laboratorier.

»Det er ikke problemer, man isoleret kan tilskrive Bygningsstyrelsen eller SEA-ordningen,« siger Carsten Jarlov, og tilføjer.
»Man bliver ikke nødvendigvis en dygtigere bygherre af at have indsigt i det, der skal foregå i huset. Det afgørende er, at man har indsigt i at bygge.«

»Laboratorier er teknisk komplicerede byggerier, der skal forholde sig til skiftende behov og brugere. De udfordringer forsvinder ikke med selveje. Det samme gælder afstanden mellem forskerne og bygherren – det er jo stadig ikke forskerne, der skal bygge laboratorierne.«

Andre muligheder end selveje

Sideløbende med at KU har udarbejdet selveje-ansøgningen, har universitetet – sammen med de øvrige danske universiteter – ironisk nok ligget i forhandling med Bygningsstyrelsen om en forbedring af SEA-aftalen.

Faktisk foreligger der på nuværende tidspunkt en færdig aftaletekst, der blandt andet giver universiteterne en øget fleksibilitet samt lavere husleje på fremtidige byggerier.

»Men nu vælger KU altså, på et lidt overraskende tidspunkt, at gøre noget andet,« siger Carsten Jarlov, der ikke lægger skjul på, at Bygningsstyrelsen også har en interesse i, at KU fortsat er tilknyttet SEA-aftalen. For der er tale om »en vigtig kunde«. Universitetet udgør nemlig omtrent 20 procent af Bygningsstyrelsens samlede bygningsmasse.

Grundlæggende fastholder Carsten Jarlov, at SEA-ordningens principper er til universiteternes fordel:

»Det giver universiteterne muligheden for at koncentrere sig om det, de er bedst til – forskning og uddannelse. Og med SEA-ordningen ’outsourcer’ de ikke kun byggeaktiviteterne, men også den økonomiske risiko. Det er dokumenteret, at indførelse af huslejebetaling har betydet en besparelse i lokaleforbruget.«

Ikke overraskende er Jørgen Honorés konklusion en ganske anden:

»Selvejet vil på lang sigt give KU nogle fordele i retningen af hurtigere og mere rigtige byggesager – bedre og mere opdateret vedligehold samt billigere løsninger.«

Nicklas.lund@adm.ku.dk