KU: Bygningsstyrelsen bygger smukt, men styrer projekter grimt

»Når jeg engang skal tænke tilbage på min tid som institutleder, vil jeg sige: det fyldte sgu meget.«

Med ‘det’ mener Flemming Madsen, der leder Institut for Farmaci på KU, den spektakulære 175 millioner kroner dyre Pharma Science Building på Nørre Allé, som håndværkerne er ved at gøre færdig i januars råkolde blæsevejr – foruden flere andre større renoveringsprojekter.

Det begyndte med otte kanter, men er slebet til

Pharma Science Building har potentiale til at blive et af vartegnene for hovedstadens projekterede Science-bydel på grund af dens usædvanlige gennemgående hud af rhombeformede tombak-plader, som er arkitektfirmaet C.F. Møllers egen beskrivelse af de metalplader i en gylden messinglegering, der beklæder bygningens facade.

Institutleder Flemming Madsen synes godt om effekten med tombak-pladerne. Æstetikken er ikke problemet; bortset fra, at det æstetiske måske netop er problemet. Ifølge Flemming Madsen er byggeriet på hans institut i vidt omfang skabt af arkitekternes drømme snarere end forskerne og de studerendes behov.

Bygningen var i udgangspunktet planlagt med otte kanter, men efterhånden som projektet har taget form, er kompleksiteten blevet reduceret. Det er dog forandringer, som Flemming Madsen og de øvrige involverede fra KU har skullet kæmpe for.

»Når man lægger ud med en bygning med otte kanter, kommer æstetikken før funktionaliteten, og Bygningsstyrelsen, som er bygherre, har ikke evnet at træde i karakter og fokusere på brugerbehov,« siger han.

Elendig projektstyring fra Bygningsstyrelsen, mener KU

KU ejer ikke selv sine bygninger, men lejer dem hos Bygningsstyrelsen, og derfor er det også Bygningsstyrelsen, der – i samarbejde med KU og arkitekterne – har ansvaret for at opføre Pharma Science Building.

For ledelsen på Københavns Universitet er byggeriet et blandt flere eksempler, der viser, hvorfor universitetet burde få selveje og dermed overtage ansvaret for bygningsdrift og nybyggerier. Argumentet lyder, at KU forstår brugernes behov og kan planlægge efter dem. Og det er en opfattelse, Flemming Madsen deler.

»Jeg har til mindst 50 dialogmøder på instituttet sagt, at nu kører det, nu går det i gang,« siger han. »Men vi har oplevet generelt dårlig projekt- og økonomistyring fra Bygningsstyrelsen.«

Foruden den nye gyldne bygning – de lokale kalder den for ‘Guldægget’ – er Bygningsstyrelsen i færd med at renovere for 60 millioner kroner i en nabobygning fra 1967, men ifølge Flemming Madsen er projekterne dårligt koordineret og plaget af forsinkelser. Den gamle bygning betragtes af Bygningsstyrelsen som et selvstændigt projekt, men Flemming Madsen undrer sig over, at det ikke tænkes som en samlet opgave.

I det gamle hus har 60 millioner kroner rækket til at gennemrenovere to etager, og undervejs har de byggeansvarlige skullet bøvle med asbest, det giftige stof PCB i fugerne og med bly i bygningens maling.

»Det er forstemmende for de ansatte,« siger Flemming Madsen, »at arbejde i lokaler, der er ramt af skimmelsvamp, fordi bygningen ikke er vedligeholdt ordentligt, og kigge over på et byggeri, der bliver beklædt med kostbare plader. De ansatte forstår ikke prioriteringerne i byggerierne.«

Skadeligt for trivslen

Ifølge Flemming Madsen blev Pharma Science Building besluttet for fem år siden på grund af et akut behov for mere plads. Men i mellemtiden er aktivitetsniveauet på Pharma School fortsat med at stige, så de 5.000 kvadratmeter kommer ikke til at dække behovet.

Modellen hvor Bygningsstyrelsen er bygherre på vegne af universitetet, forhindrer efter Flemming Madsens opfattelse KU i at agere hurtigt og smidigt og løse problemer i tide.

»Forsinkelserne har konsekvenser for slutbrugerne. Trivslen blandt medarbejderne er i bund. Det har været en opslidende proces for alle parter. Jeg har ikke gjort produktionstabet op, men det er givet stort.«

Bygningsstyrelsen: Vi har en meget anderledes opfattelse af forløbet

I Bygningsstyrelsen forholder ledelsen sig kun kortfattet til kritikken af Pharma Science Building-projektet.

»Vi har en meget anderledes opfattelse af forløbet og KU’s egen rolle i sagen og i brugerafklaringen på Pharma Science-byggeriet. Men grundet den verserende kampagne fra KU’s side vil vi pt. ikke gå yderligere i detaljer i sagen i denne kontekst,« siger Bygningsstyrelsens konstituerede direktør Kristian Lyk-Jensen.

Med kampagnen henviser Kristian Lyk-Jensen til de mange debatindlæg, som KU-ledelsen siden årsskiftet har produceret for at fremme sit krav om selveje, ligesom både rektor og bestyrelsesformand flittigt har talt deres sag i artikler og radio- og tv-indslag. Regeringen besluttede ellers før jul, at KU skal have et svar på sin selvejeanmodning til september efter et forløb, hvor bygningernes værdi såvel som KU’s evne til at eje og have ansvaret for dem skal tjekkes grundigt.

LÆS OGSÅ: KU-mediekampagne skal fremskynde selvejeproces og vinde politisk støtte.

Uniavisen har bedt Kristian Lyk-Jensen vurdere, hvorfor KU fremfører sit selvejeønske med så stor intensitet netop nu:

»Jo, vi undrer os også over, hvorfor KU vælger at bruge så mange ressourcer på kampagnen i medierne, når der er sat en proces i gang. KU’s ledelse er grundigt orienteret om processen for det store arbejde, der skal foregå i de kommende måneder, og KU’s direktør har på et møde i Uddannelses- og Forskningsministeriet tilsluttet sig, at det er en fornuftig proces – så også her er universitetet blevet hørt og har været involveret,« siger Kristian Lyk-Jensen.

chz@adm.ku.dk