KU-mediekampagne skal fremskynde selvejeproces og vinde politisk støtte

»Er det en syltekrukke? Kan uni få #selveje #uddpol,« tweetede KU’s pressechef før jul og gav en forsmag på den mediekampagne for selveje, KU har lanceret efter årsskiftet. Københavns Universitet har ønsket selveje siden begyndelsen af 2013, men syltekrukken er netop det sted, sagen har ligget hen de sidste to år.

Nu gør KU et ihærdigt forsøg på at skrue låget af krukken. I løbet af den seneste uge er hashtagget #selveje dukket op på twitter 35 gange med KUs kommunikationsteam som de flittigst pippende fugle. Sideløbende med twitterstormen har KU huseret i medierne og fået taletid i landsdækkende medier som Weekendavisen, Politiken og DR.

Esset i ærmet er lanceringen af en ny hjemmeside, selveje.ku.dk, som fører KUs sag i grafer, billeder og video. Brødteksten er flankeret af et twitterfeed, der udelukkende spytter #selveje-tweets ud.

Hjemmesiden indeholder desuden en udførlig liste over Bygningsstyrelsens brølere lige til at plukke af for dovne journalister. Under den harmløse overskrift ’Byggeoverblik’ har KU samlet historier om gulve og borde, der begyndte at ætse væk, fordi universitetet ikke fik lov at blande sig i materialevalget på Kemisk Institut, om utætte tage og om byggerier, der bliver forsinkede og for dyre.

KU har sågar produceret en video, der viser, hvordan en ejendomsmægler kunne tænkes at præsentere universitetsbygningerne som ‘ny sag’, inklusiv ‘kælen stemme, muzak og andre salgstrick’.

KU sætter selveje på den politiske dagsorden op til valg

Efter to års dødvande gav uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen i december 2014 universitetet besked om, at hun vil beslutte sig i sagen om selveje til september 2015. Den sidste mulige dato for et folketingsvalg er 14. september 2015, og i tilfælde af et regeringsskifte vil beslutningen om selveje dermed blive overladt til en efterfølger.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor ministeren har udskudt beslutningen til efter et valg,« siger Ralf Hemmingsen, rektor på Københavns Universitet.

Ud fra timingen af universitetets selvejekampagne kunne det se ud til, at universitetsledelsen nu forsøger at vende ministerens manøvre til egen fordel.

»KU’s selveje er ikke et oplagt valgkampstema, men den politiske usikkerhed, der er omkring et valg, gør ikke behovet for at forklare befolkningen, politikerne og erhvervslivet, hvorfor selveje er vigtigt, mindre. Der er jo også en tid efter valget,« siger Ralf Hemmingsen.

Med kampagnen er det lykkedes KU at få selveje på den politiske dagsorden. Dansk Folkeparti har allerede erklæret deres støtte til KU. Også Venstre bakker KU op i kampen for selveje.

»Vi gik foran i VK-regeringens tid med selveje til landets gymnasier, og dette vil vi gerne fortsætte på universitetsområdet. Det er afgørende, at universiteterne betaler den reelle husleje, så pengene ikke går op i mursten, men i forskning og undervisning,« siger Venstres uddannelsesordfører Esben Lunde Larsen til Uniavisen.

Valgforsker: der er ikke vælgere i selvejepolitik

Københavns Universitet har tilbudt at købe bygningerne for 8-9 milliarder kroner. Kunne man forestille sig, at KU kunne få partier til at inkludere beløbet i et finansgrundlag og dermed forpligte dem på at gennemføre bygningssalget for at have penge nok til at holde valgløfter?

»I så fald skulle KU have endog meget gode politiske kontakter. Det har universitet måske, men jeg kan ikke vurdere, hvor realistisk det scenarie kunne være,« lyder vurderingen fra Rune Stubager, valgforsker ved Aarhus Universitet.

Rune Stubager tror heller ikke, at selveje bliver noget, partierne vil gå til valg på.

»Jeg vil have meget svært ved at forestille mig, at diskussionen om KU’s mulige selveje vil have betydning for andre end en meget snæver kreds af vælgere – om overhovedet nogen. Sagen er simpelthen for lille til andet.«

Hvad tror du, er det bedste, KU politisk set kan få ud af sin selvejekampagne?

»Opmærksomhed i det politiske og administrative system,« svarer Rune Stubager.

Selv om der ikke er vælgertække i selvejeløfter, betyder KU’s kampagne, at universitetet får politisk opmærksomhed – og at selveje bliver et ord, en kommende regering husker. Ifølge rektor Ralf Hemmingsen er universitetets medieoffensiv succesfuld, hvis den kan få politikere og andre interessenter til at blive fuldkommen klar over, hvorfor selveje er vigtigt for universitetet.

KU vil købe mens renten er lav

Universitetsledelsen håber også på, at kampagnen kan fremskynde beslutningsprocessen.

»Der er gået meget lang tid, siden vi søgte om selveje, og på Københavns Universitet synes vi, at processen går for langsomt,« siger Ralf Hemmingsen.

Universitetsdirektør Jørgen Honoré har argumenteret for, at tidspunktet for KU er særligt gunstig til selveje på grund af de lave renter. De gør det billigere for KU at låne penge til køb af bygningerne.

Der er selvsagt ingen garanti for, at renten ikke er steget, når regeringen – den nuværende eller den, der sidder efter næste folketingsvalg – er klar til at træffe en beslutning.

LÆS OGSÅ: Forsinket beslutning om selveje kan blive dyr for KU.

Universitetsledelsen siger, den har svært ved at se, hvad politikerne skulle have imod at afstå bygningerne.

Som KU-ledelsen gerne påpeger, har både CBS og DTU selveje, ligesom i øvrigt landets gymnasier (se også faktaboks).

Ifølge rygtebørsen er årsagen, at regeringspartierne internt er uenige om selveje, ligesom der er modstand i dele af embedsværket, hvor administrationen af bygninger er en betydelig opgave, ligesom huslejen fra universiteterne giver et overskud til statskassen på lidt under en halv milliard kroner om året, hvoraf KU alene betaler cirka 200 millioner.

Ralf Hemmingsen kender ikke grunden:

»Det er svært at gennemskue, om det skyldes sådan en metastyringstænkning, hvor man ikke vil give plads til individuelle løsninger, eller om det handler om SEA-overskuddet, altså om kroner og ører,« siger Ralf Hemmingsen.

sofie.hansen@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk