Jagten på de kornfede

Studenterrådsformand Alexander Thorvaldsens telefon vibrerede flittigt den lørdag i august. Her, knap en måned efter, husker han tydeligt dagen, hvor uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen i en artikel i Politiken lancerede milliardbesparelser på uddannelsesområdet og betegnede danske uddannelsessteder som kornfede. Ministerens udmelding rettede sig ikke specifikt mod Københavns Universitet. Alligevel tog mange ansatte og studerende hurtigt til genmæle.

Humanioras prodekan for uddannelse Jens Erik Mogensen tager imod Uniavisen på det nye KUA.

»Nej, vi ser jo ikke os selv som kornfede. Tilskuddet per studerende er faldet år for år. Ministerens udtalelse var en stor overraskelse,« siger prodekanen.

Har I talt meget om citatet?

»Ja, de fleste ryster jo på hovedet. De kan slet ikke genkende det billede. Men jeg hæfter mig mere ved ministerens politiske prioriteringer end retorikken. Vi kan godt blive stødt over hans ord, men det er substansen bag, vi for alvor noterer os.«

Uniavisen.dk har tidligere bragt en historie om, hvordan fremdriftsreformen krævede 1.200 timers ekstraarbejde i sommerferien. Men det er ikke mindst unødigt bureaukrati i det daglige, som dræner administrationen på HUM.

»Hen over sommeren var vi jo rigtig glade for at læse ministerens udmeldinger om, at han ville fjerne det værste bureaukrati fra fremdriftsreformen. Men det kan langt fra kompensere for de annoncerede besparelser. Der er ingen tvivl om, at reduktionerne vil blive voldsomme.«

Besparelser på universitetet vil blive en realitet ifølge prodekanen. Det er blot for tidligt at tale om omfanget, da finansloven endnu ikke er forhandlet på plads. Men prodekanen estimerer, at besparelsen på HUM løber op i 30-50 millioner kroner.

»Der er ingen tvivl om, at reduktionerne vil blive voldsomme.« – Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse, Det Humanistiske Fakultet

På det runde bord foran Jens Erik Mogensen ligger ark med tal og fakta. Når samtalen vender tilbage til det famøse citat, fastholder han, at det ikke længere betyder så meget, hvad ministeren sagde. Nu handler det om at positionere fakultetet til de politiske forhandlinger. Det har før båret frugt.

»Kender du Sofie Et?«, spørger han.
Nej.

»Vi kaldte dimensioneringsmodellerne for Sofie Et, To og Tre efter den tidligere uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen. Den første dimensioneringsmodel – Sofie Et – ville få meget store skadevirkninger. Det fortalte KU politikerne, og ministeren trak modellen tilbage. Så kom Sofie To. Den var lidt bedre, men ikke helt god. Til sidst havde vi påvirket politikerne så meget, at universiteterne fik Sofie Tre. Det betød, at vi selv kunne fordele pladserne, og det gjorde vi meget skånsomt, så det ikke blev den helt store katastrofe. Dengang lykkedes det os at påvirke politikerne. Denne gang ser det mere sort ud.«

Læs mere:

Minister om ‘kornfed’ udtalelse: »Det var sagt med glimt i øjet«

Book Slotspladsen

Når Studenterrådsformand Alexander Thorvaldsen tænker tilbage på den lørdag, uddannelsesministerens citat kunne læses i Politiken, husker han en af de første sms’er, der tikkede ind. En ven spurgte, om Studenterrådet allerede nu skulle booke Slotspladsen til en demonstration.

»Det var særligt ordet ’kornfed’, mange reagerede på som sindssygt flabet og virkelighedsfjernt. Det var jo helt tydeligt, at han gerne vil signalere, at det er en nem spareøvelse,« siger Alexander Thorvaldsen over en kop kaffe i Studenterhuset i Købmagergade.

Forud for vores møde i det lavloftede mødelokale har formanden samlet et par eksempler fra de studerendes hverdag:

»De enkelte fag på KU er ramt forskelligt af besparelser, men overalt er rammerne snævre. Jura har fx kun fået en betinget godkendelse af akkrediteringsinstitutionen. De sagde, at studiet kun kunne blive godkendt, hvis der blev ansat flere undervisere. Er det at være kornfed?«

Hvad tror du egentlig, kornfed betyder?

»Jeg tænker på fjerkræ med et overflødigt fedtlag, som kan fjernes. Jeg tænker også, at ministeren ikke har været på universitetet og set forholdene. Jeg har ikke hørt ham forholde sig til sin kornfed-udtalelse efterfølgende. Det er lidt som at råbe pik og skride.«

Ifølge Alexander Thorvaldsen er mange ansatte og studerende så påvirkede af de nuværende besparelser og reformer, at yderligere stramninger virker uoverskuelige.

»Det er lidt som at råbe pik og skride.« – Alexander Thorvaldsen, formand for Studenterrådet

»Vi har allerede nået smertepunktet. Skal man fx ændre en smule i sin praktikansøgning, skal man søge om lov. Når man tilmelder sig kurser, skal man søge om godkendelse af selv den mindste ændring. Systemet kan ikke følge med. Når det bliver meldt ud, at man skal spare på administrationen, kan du ikke finde en HK’er eller AC’er, som siger: Fed idé, vi er alligevel for mange på mit kontor. De vil tværtimod sige: Fjern nu de regler, så jeg kan komme til at holde af mit job igen.«

Powerpoints og bureaukrati

»Hej, det er Henrik Dahl,« siger stemmen i røret.

Henrik Dahl er blandt andet sociolog og forsker med en række akademiske ansættelser i bagagen. Nu er han uddannelsesordfører for regeringsstøttepartiet Liberal Alliance og næstformand i folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. Henrik Dahl blev citeret i samme artikel som uddannelsesministeren, hvor han sagde, at »det burde være en ret smal sag at finde de her besparelser.«

Når uddannelsesministeren indirekte kalder administrationen for kornfed, forstår du så, hvad han mener?

»Ja, på mange måder gør jeg,« lyder det i telefonen.

Når jeg taler med ansatte på universitetet, fortæller de ellers, at der snart ikke kan spares mere.

»Det nægter jeg at tro på. Det er mig ubegribeligt, at man opfatter to procent som et urimeligt krav. Hvordan kan man opfatte det som et stort problem? Jeg er godt klar over, at året efter er kravet det samme inklusiv de tidligere besparelser, men det er et krav, alle privatansatte kender.«

De fortæller også, at de yder en ringere service, fordi de har for travlt.

»Det er, fordi de render rundt og laver powerpoints,« lyder vurderingen fra Paris.

Henrik Dahl understreger, at han er meget villig til at komme universitetets forslag til mindre bureaukrati i møde.

»Man skal hele tiden kontrollere ting, men det synes jeg ikke, man behøver. Jeg har hørt om institutter, hvor alle medarbejdere en gang årligt skal til møde og forklare, hvad de har af planer for det kommende år. Men det er jo for mærkeligt. Alle forskere har en plan, og det er at øge erkendelsens grænser. Det skulle de også sidste år og året før. Der er ingen grund til at holde den slags møder. Det myldrer med beretninger om den slags opgaver.«

Læs mere:

Regeringen: Der skal spares milliarder på kornfede universiteter

Vejen frem

Effektivisering af administrationen er et tilbagevendende tema. Spørgsmålet er, om universitetet har formået at følge med tiden og udviklet sig sammen med resten af samfundet. Internettet har for eksempel betydet store forandringer i andre brancher. Det påpeger Martin Ågerup, som er direktør for den liberale tænketank CEPOS. Han synes hverken, at universiteternes omstilling er gået hurtigt eller langt nok.

»Lad os tage en produktivitetsdiskussion,« siger han fra sit kontor i Borgergade.

»Jeg vil mene, at universitetets produktivitet kan fordobles. Selvfølgelig skal mennesker møde mennesker i en uddannelsessituation. Men der er ufatteligt mange måder at lave kombinationer, så man både møder mennesker og udnytter digitale muligheder«.

På KUA siger prodekanen, at det gør fakultetet også, men at der er grænser for, hvor digital, et universitet kan lave en uddannelse.

»Han ved rigtig meget om, hvordan et universitet har været drevet og ledet. Det er han ekspert i. Ligesom sovjeteksperter var dem, der kunne fortælle os, at Sovjetunionen altid ville eksistere. Jeg ved ikke ret meget om universiteter, jeg har ikke været prodekan. Han låser sig fast i en tænkning, som tager udgangspunkt i, hvordan man driver et universitet i dag.«

»Jeg vil mene, at universitetets produktivitet kan fordobles.« – Martin Ågerup, direktør for tænketanken CEPOS

Ifølge Martin Ågerup er den bedste måde at få Jens Erik Mogensen til at tænke innovativt at skære hans budgetter.

»Sig til ham: næste år får du færre penge til at gøre det samme, som du gør i år. Så bliver han nødt til at gøre noget nyt. Lad os sige, at vi bruger 100 kroner på uddannelse. Hvis vi så tilføjer en krone mere, vil alle begynde at fokusere på, hvordan vi bruger den ekstra krone i stedet for at se på, hvordan vi bruge de 100 kroner, der var i forvejen. Det er direkte skadeligt at tilføje flere penge til sektoren, som jeg ser det.«

En digital slankekur?

Tilbage på KUA undrer Jens Erik Mogensen sig over Martin Ågerups teori om besparelser og innovation:

»Ågerup har ret i, at modstand er en væsentlig faktor for innovation. Men hans forslag om at fjerne endnu flere penge fra uddannelsessektoren er meningsløst.«

Han afviser også anklagerne om sovjetisk mangel på omstillingsparathed.

»Universiteterne har i den grad omstillet sig. Vi bruger i vidt omfang moderne teknologier som hjælpemiddel og supplement i undervisningen. Vi eksperimenterer med onlinekurser, og KU har blandt andet en stort projekt om ’Online and Blended Learning’.«

I det hele taget forstår Jens Erik Mogensen ikke, hvorfor CEPOS kæder besparelser og digitalisering sammen.

»Det er ikke en sammenkædning, som regeringen har meldt ud. Vi vil gerne digitalisere og er i fuld gang, men det koster penge. Digitalisering skal ske med omtanke, men den kan aldrig erstatte det fysiske møde. Vi arbejder med at uddanne rigtige mennesker. Det giver noget helt særligt at mødes med vejleder og medstuderende frem for at sidde derhjemme. Der er der forsket i.«

Prodekanen bakkes op af KU-direktør Jesper Olesen:

»Digitalisering kommer ikke uden investeringer. Der er så mange krav til digitale systemer. Og vi har 40.000 studerende på universitetet. Det er lidt en gratis omgang, for det kræver store investeringer. Jeg siger ikke, at vi ikke skal digitalisere, men nogle gange kan man godt tro, at det er nemmere end som så.«

Hvad med bare at digitalisere undervisningen?

»Det er uden for min faglighed. Jeg skal ikke kunne sige, om det også ligger uden for dine andre kilders faglighed. Jeg har bare hørt nogle oplæg om forskning på området, der peger på, at feedback er vigtig, og det er svært med digitale forelæsninger. Det er ikke noget, du laver på en eftermiddag«.

»Digitalisering skal ske med omtanke, men den kan aldrig erstatte det fysiske møde. Vi arbejder med at uddanne rigtige mennesker.« – Jens Erik Mogensen

Martin Ågerup siger, I er systemets mænd. I er ikke de rette til at forny selve institutionen KU.

»Min personlige oplevelse er, at der er sket meget på universitetet, siden jeg sidst arbejdede med området for cirka 15 år siden«.

Er der sket nok?

»Altså, jeg synes egentlig ikke, vores sektor er i krise«.

Jeg tolker ministerens udsagn lidt som en kriseindikator.

»Han har ikke sagt, vi er i krise. Han har sagt, vi har penge nok.«

Ordet katastrofe bliver blandt andet brugt om de bebudede besparelser. Hvad er dit ordvalg, når du møder ministeren næste gang?

»Jeg vil prøve at sige lidt nøgternt, at vi ikke kan gennemføre besparelser, uden det får konsekvenser.«

Ministeren har ikke offentligt fortalt, hvad han mere præcist mente med sin udtalelse. Han har heller ikke haft lyst til at medvirke i denne artikel.

»Hej Lasse. Det bliver et nej tak til at deltage herfra«, lød svaret fra hans pressemedarbejder.

Uni-avis@adm.ku.dk