Honoré: »Kæmpe egenkapital er et fatamorgana«

Det er et fatamorgana at tro, at de danske universiteter ligger inde med bunker af penge, som bare venter på at blive brugt, mener Jørgen Honoré, universitetsdirektør på Københavns Universitet (KU).

For godt nok viser beregningerne, at de danske universiteter samlet har seks milliarder kroner i egenkapital, men alene de to milliarder kroner kan forklares med, at Danmarks Tekniske Universitet ejer sine egne bygninger, påpeger han.

»Mursten er som bekendt ikke penge, der kan bruges til forskning eller uddannelser. Andre dele af universiteterne egenkapital er papirpenge – en såkaldt statsforskrivning, mageskifter om bygninger og gældsbreve. Og så er der planlagt byggeri, hvor der skal være penge på bankbogen til at betale entreprenørerne. Samlet set har universiteterne reelt omkring tre milliarder i fri egenkapital ud af en omsætning på over 25 milliarder. Det kan altså dække lidt over en måneds forbrug,« siger han.

KU har officielt en milliard kroner i egenkapital, men det er KU´s vurdering, at den ikke må være under 600 millioner kroner. Der er allerede disponeret over de 400 millioner kroner til kommende flytte- og ombygningsudgifter, samt til mere forskning og uddannelse på tværs af våde og tørre områder, hvilket i øvrigt også fremgår af KU’s nye strategi, siger Jørgen Honoré.

Ja tak til langsigtet forlig

Universitetsdirektøren har bemærket, at flere af forskningsordførerne for de politiske partier ikke tøver med at fastslå, at de penge alligevel nu skal ud og arbejde.

LÆS: Svulmende uni-pengekasser frister ikke til nedskæringer

Det vil Jørgen Honoré i princippet gerne være med til, men problemet er, at det er fuldstændigt uklart, hvad det økonomiske grundlag er for Danmarks vigtigste vidensinstitutioner til næste år. Det er for eksempel stadig et åbent spørgsmål, hvordan globaliseringsforliget bliver videreført.

»Hvis universiteterne skal planlægge visionært og satse på samfundsbærende forskningsområder og bedre kvalitet i uddannelserne, har vi lige nu ikke andet valg end selv at spare op. Ellers oplever de studerende og ansatte en rutchebane-økonomi, hvor universitetet årligt med tilbageholdt åndedræt afventer besparelser på finansloven og større afskedigelsesrunder,« siger han og tilføjer:

»Et langsigtet politisk forlig med sikkerhed for fremtidig flerårige finansiering, kan give bedre udnyttelse af de offentlige midler og universitetet en mulighed for at sætte de forsknings- og uddannelsesinitiativer i gang, der allerede er på tegnebrættet. Pengene skal investeres i Danmarks fremtid, i forskning og uddannelse, der bidrager til løsninger af de væsentlige problemstillinger, verden står over for. Det kræver sikkerhed for langsigtet planlægning.«

clba@adm.ku.dk