Svulmende uni-pengekasser frister ikke til nedskæringer

Københavns Universitet (KU) risikerer at skyde sig selv i foden ved at have opbygget en stor økonomisk reserve som gardering mod den usikre økonomiske situation efter 2012, lød advarslen fra nogle medlemmer af KU’s bestyrelse, da egenkapitalen nærmede sig en milliard kroner.

LÆS: KU’s pengekasse bugner

Hvis politikerne finder ud af, at der er rigeligt med penge i universiteternes respektive kasser, kunne det jo give dem en undskyldning for at skære i bevillingerne, eller det vil gøre det vanskeligere at skabe politisk opbakning til at tilgodese forskningen ved de kommende finanslovsforhandlinger, lyder argumentet.

LÆS: Universitetsdirektørens svar

En procents målsætning står fast

Ifølge forskningsordførerne fra Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er den bekymring dog ubegrundet.

Socialdemokraternes (S) ordfører Kirsten Brosbøl udtrykker således forståelse for, at ledelserne på universiteterne har haft et behov for at ruste sig i en situation med usikkerhed om de kommende bevillinger, og hun afviser at det vil få betydning for, hvor mange penge der bliver afsat til universiteterne de kommende år.

Usikkerheden om bevillingssituationen vil vare ved indtil forhandlingerne om finansloven, der normalt foregår i slutningen af oktober og begyndelsen af november, indtil loven endelig vedtages i december.

»Jeg kan ikke foregribe forhandlingernes gang, og der er mange brikker, der mangler at falde på plads, og mange huller, der skal lukkes, men regeringen agter at leve op til målsætningen om, at en procent af bruttonationalproduktet skal anvendes til forskning, som det også står i regeringsgrundlaget,« siger Kirsten Brosbøl.

Pulje er snart tom

Problemet er, at Globaliseringspuljen på 39 milliarder kroner til forskning, uddannelse og innovation, som blev afsat i 2006 efter aftale mellem den daværende VK-regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, udløber ved udgangen af 2012, og samtidig bliver der fortsat skåret i universiteternes basisbevillinger.

Københavns Universitet (KU) risikerer derfor en nedgang i indtægterne på op til 300 millioner kroner, med mindre politikerne finder andre midler.

Kirsten Brosbøl peger på, at der er afsat en reserve i Finansministeriet på 2,8 milliarder kroner i 2013; 3,0 milliarder kroner i 2014 og 3,0 milliarder kroner i 2015 til at videreføre globaliseringsindsatsen, men det er usikkert i hvilket omfang pengene kommer universiteterne til gode, da blandt andet professionshøjskolerne og erhvervsuddannelserne må forventes at skulle have en del af kagen.

»Der er penge i systemet, men spørgsmålet er, hvordan de skal prioriteres, og det er det, vi skal forhandle om,« siger S-ordføreren.

Efterfølgende har regeringen tilmed fremlagt sin 2020-plan, der betyder, at der skal oprettes 10.000 nye studiepladser på de videregående uddannelser. Det vil koste 3,5 mia. kroner årligt fra 2020.

De to milliarder kroner skal findes ved at sikre, at de studerende bliver hurtigere færdige med deres uddannelse, men det fremgår ikke af planen, om en del af reserven i Finansministeriet skal indgå i finansieringen af det øgede optag.

Skal trykkes på maven

SF’s forskningsordfører Jonas Dahl forstår også godt, at universiteterne har brug for en buffer af en vis størrelse i form af en egenkapital, men han spørger sig selv, om den ikke er nået et mere end tilstrækkeligt niveau.

Også han afviser dog, at universiteternes store pengetanke vil få betydning for finanslovsforhandlingerne.

»SF vil styrke forskning og uddannelse, men universiteterne skal ikke forvente, at der bliver hældt ekstra penge i puljen ud over reserven i Finansministeriet. Jeg mener også, at vi har et ansvar for at ’trykke universiteterne lidt på maven’, så vi sikrer, at de opsparede midler samtidig bliver brugt til forskning og uddannelse, som de blev bevilget til,« siger han.

Brug for sikre bevillinger

Den store egenkapital på blandt andet KU giver heller ikke Enhedslistens ordfører, Pernille Skipper, lyst til at skære i bevillingerne.

Tværtimod.

»Universiteterne har været udsat for voldsomme og urimelige besparelser gennem mange år, så de har haft et behov for at sikre sig. Der er brug for større og mere sikre bevillinger for eksempel ved at vi indgår et forlig for de næste fire år,« siger hun.

Ministerens egen skyld

Mette Bock, forskningsordfører for Liberal Alliance, slår fast, at den store egenkapital på KU og landets andre universiteter ikke har betydning for parties holdning til størrelsen af de kommende bevillinger.

»Grunden er jo, at en bevillingsmæssig skrænt truer, så det er fornuftigt, at universiteterne har sikret sig mod at skulle ud i dramatiske nedskæringer,« siger hun og fortsætter.

»Hvad der mangler, er, at uddannelsesministeren tager sig sammen til at få lavet et bredt og langsigtet forlig om en stabil finansiering af universiteterne. Når det sker, vil vi heller ikke se de store egenkapitaler,« siger Mette Bock.

DF vil stille krav

Dansk Folkepartis ordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, er med på tanken om at indgå flerårige politiske aftaler om universiteternes økonomi i erkendelse af, at forskning kræver stabilitet og mulighed for langsigtet planlægning.

Men betingelsen fra DF´s side bliver, at universiteterne bruger af deres opsparinger.

»Universiteterne har krav på at få at vide, hvad de har at gøre godt med, men jeg må også sige at opbygningen af store pengetanke hænger dårligt sammen med ønsket om at få flere penge,« siger han.

clba@adm.ku.dk