Gyser forude i bestyrelsen

Det er bestyrelsen for Københavns Universitet, der, som øverste ledelse, skal beslutte at fusionere fire fakulteter eller lade være.

Afgørelsen er ikke kun spændende, fordi fusionsplanerne ændrer hverdagen for tusindvis af studerende og ansatte; noget tyder også på, at bestyrelsen er splittet, så beslutningen er ikke givet på forhånd.

LÆS OGSÅ: Medarbejderne siger nej til fusionen

De studerende er ikke tilfredse

De studerendes medlemmer af bestyrelsen har fra begyndelsen været skeptiske over for fusionen. De to, Louise Lipczak Hansen og Laura Toftegaard Pedersen, har begge gjort det klart for deres bagland i studenterbefolkningen, at idéen om en fakultetssandwich ikke er deres egen.

»Louise og jeg har indtil videre været ekstremt kritiske over for det her og vi har været ærgerlige over, hvordan det er blevet fremlagt,« sagde Laura Toftegaard Pedersen under en debat i slutningen af september måned i Studenterhuset.

Både Lipczak Hansen og Toftegaard Pedersen er medlemmer af Studenterrådet, hvis formand få dage før bestyrelsen skal fælde dom over fusionen, vendte tommelfingeren kraftigt nedad i et debatindlæg.

»Hvis antallet af fluffy buzzwords var målestok for fusionens succes, hersker der vist ingen tvivl om, at denne fusion ville vandre direkte ind i best practice-katalogerne,« skrev studenterformand Bjarke Lindemann Jepsen blandt andet den 9. december.

Medarbejderne har allerede takket nej

Også de ansattes bestyrelsesmedlemmer skal forsøge at repræsentere et fusionskritisk bagland, når de afgiver deres stemmer.

»På de våde fakulteter er man i gang med nogen fakultetsfusioner, der er en af de mest topstyrede processer, man har set i KU’s 532-årige historie,« skrev professor Niels Kærgård i slutningen af december sammen med sine medkandidater fra listen Et stærkt KU, da han forsøgte at opnå genvalg til KU’s bestyrelse. Han vandt en plads.

En anden fusionsskeptiker i bestyrelsen er Ingrid Kryhlmand, som er HK-fællestillidsrepræsentant og ny næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), hvor de ansatte og rektor drøfter store sager på universitetet. HSU kan ikke vride armen om på hverken bestyrelse eller rektor, men udvalget kan give nogle kraftige vink om, hvordan medarbejderne ser på sagerne. Det gør de kritisk:

»Der er en udbredt opfattelse af, at processen har været en skinproces, hvor de overordnede beslutninger var truffet på forhånd,« mener de ansatte i HSU. Og videre: »En beslutning om fusion på det foreliggende grundlag vil mangle legitimitet blandt mange medarbejdere.«

Det er vanskeligt at forestille sig, at Kryhlmand vil stemme for fusionen på den baggrund.

LÆS OGSÅ: Medarbejderne siger nej til fusionen.

Det femte valgte medlem af bestyrelsen er forvaltningsprofessor Hanne Foss Hansen, men hun har ikke blandet sig i den offentlige debat om fusionen og givet sin mening til kende over for KU.

Eksterne medlemmer repræsenterer usikkert bagland

De seks medlemmer af bestyrelsen, der ikke er valgt på KU, har heller ikke offentligt givet hints om, hvad de mener om rektors fusionsplan, men blandt de ansatte på KU er der en udbredt formodning om, at beslutningen for længst er handlet af mellem rektor og bestyrelsesformand Niels Strandberg Pedersen.

Det er dog rent gætværk, og man kan sagtens forestille sig, at bestyrelsesmedlemmerne bliver påvirket af folk, de møder uden for universitetet og af deres egen professionelle og faglige bagage, også selv om det er værd at understrege, at de ikke er valgt til at (eller må) repræsentere særinteresser.

Næstformand Claus Bræstrup er for eksempel tidligere topchef i medicinalindustrien, og han vil formentlig tygge ekstra grundigt på, om fusionen er god eller dårlig for de farmaceutiske videnskaber. Tilsvarende er bestyrelsesmedlem Peter Gæmelke tidligere præsident for Landbrugsraadet, og kloge folk med relation til det tidligere landbrugsuniversitet KVL, som i dag hedder Life, har formentlig forsøgt at give ham gode råd både for og imod fusionen.

Formand kan ikke lide splittelse

Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen, som har stået last og brast med rektor Ralf Hemmingsen under Penkowa-forskningsskandalen, vil næppe underkende sin mand over fusionen.

Men formanden kan ikke lide splittelse, og hvis bestyrelsen skulle dele sig i et snævert fusionsflertal og et stort skeptisk mindretal af demokratisk valgte medlemmer, vil det kaste en grim skygge af topstyring over fusionen, selv om den skulle blive gennemført.

Strandberg har før handlet hurtigt i den slags situationer. Da det trak op til, at bestyrelsen var delt over KU’s budget for 2011, afbrød han det afgørende bestyrelsesmøde, lukkede dørene, og lavede nogle hurtige deals med de studerende, som på det tidspunkt havde tilkendegivet, at de ville stemme nej. Pludselig fandt bestyrelsen nogle millioner til nogle af studenternes yndlingsformål, og budgettet faldt på plads. KU har en kæmpestor pengetank med snart en milliard kroner, så den model kan sagtens prøves igen.

En helt tredje mulighed er dog, at bestyrelsen vælger at forhale fusionsprocessen i håb om, at rektor kan gøre planerne mere spiselige for kritikerne i mellemtiden. Det er den løsning, som blandt andet Povl Krogsgaard-Larsen, den magtfulde formand for Carldbergfondet, som også er professor på KU og tidligere Farma-rektor, har foreslået.

chz@adm.ku.dk