Esben Lunde Larsen ny uddannelses- og forskningsminister

»Det kan godt blive ordføreren Esben Lunde Larsen. Han har dog en meget traditionel, borgerlig profil, som vil virke som en rød klud i store dele af uddannelsesmiljøet – han kommer fra Vestjylland og har en stil og nogle holdninger til det område, som er meget klassisk borgerlige.«

Sådan sagde Altingets Erik Holstein, da vi under valgkampen bad ham spekulere over, hvem der ville blive ny minister for uddannelse og forskning, hvis blå blok vandt magten.

Og Erik Holstein fik ret: Da Lars Løkke Rasmussen søndag morgen offentliggjorde navnene på sit ministerhold, stod Esben Lunde Larsen på listen. Den nye uddannelses- og forskningsminister udtaler til TV 2 News, at det første, han vil gøre noget ved som minister, er fremdriftsreformen.

Læs mere:

Spekulationernes tid: Hvem bliver mon minister?

Uniavisen interviewede under valgkampen Esben Lunde Larsen om en række uddannelses- og forskningspolitiske emner. Herunder kan du snart læse, hvad han mener om bl.a. dimensionering, SU, KU’s ønske om selveje – og ikke mindst den forkætrede fremdriftsreform.

Det mener Esben Lunde Larsen om dimensionering

Skal universiteterne selv have lov til at bestemme, hvor mange de optager på de forskellige uddannelser? Eller er det en politisk opgave at tilpasse optaget?

»Jeg mener, det er både og. Det er et løsningsrum, hvor både universiteterne og det politiske skal med.«

»Vi har sagt helt klart, at vi ønsker at dimensionere efter både regionale og nationale ledighedstal, vi ønsker at friholde sprogområdet fra dimensioneringen, fordi vi er en lille og åben økonomi, og endelig så ønsker vi at dimensionere på bachelorniveauet på baggrund af 2013-optag. Det skal ske i en grundig dialog med universiteter og studerende. Men ja, det er et politisk ansvar at sikre, at vi optager de studerende, vi skal i Danmark, men det skal jo kvalificeres med input.«

»Vi mener, at den dimensionering, regeringen har stået for, kunne været skruet meget bedre sammen. Derfor har vi også kritiseret ministeren sønder og sammen for at føre en meget enøjet dimensioneringsstrategi uden reel inddragelse af hverken universiteter, studerende eller politiske partier.«

Det mener Esben Lunde Larsen om fremdriftsreformen

Hvad skal der ske med fremdriftsreformen?

»Universiteterne skal sættes fri til at nå målet i 2020 om fremdrift på de 4,3 måneder og den økonomi på omkring 2 milliarder, der skal nås. Det skal de have metodefrihed til, og vi har tillid til, at de kan nå det mål.«

Læs mere:

Valg: Alt du skal vide om partiernes uni-politik

»Rent praktisk vil der årligt i forbindelse udviklingskontrakterne være opfølgning på det i en samtale med universiteterne om, hvordan de påtænker at nå den fremdrift, de skal nå. Det vil blive forskelligt fra universitet til universitet, og derfor skal det ind i udviklingskontrakterne. Så håber vi, at universiteterne vil inddrage de studerende i det – for de er jo en væsentlig faktor i fremdriften.«

Det mener Esben Lunde Larsen om selveje

Skal Københavns Universitet eje sine egne bygninger?

»Vi er tilhængere af selveje som princip. Det var vi under VK-regeringen, og det er vi også fremadrettet, hvis vi skulle blive betroet regeringsmagten. Det vil være et meget væsentligt punkt at tage fat på med det samme – jeg siger ikke, at man på en uge kan løse et selvejeproblem, men det er noget, der vil stå øverst på vores agenda.«

Det mener Esben Lunde Larsen om SU

Skal der røres ved SU’en?

»Vi har ikke nogen planer om at ændre i SU-systemet, som det ser ud nu, og vi har ikke nogen planer om at fjerne det sjette SU-år. Vi har en SU-aftale, som vi står ved. Jeg kan ikke sige, at det er for de næste hundrede år, jeg kan bare sige, at vi står ved den aftale.«

Det mener Esben Lunde Larsen om ledelsesstrukturen på universiteterne

Er du åben for at ændre universitetsloven for at imødekomme kritikken af den enstrengede ledelsesstruktur og det eksterne flertal i bestyrelsen?

»Nej, vi mener, vi har en god ledelsesstruktur på universitetsområdet.«

Det mener Esben Lunde Larsen om mindstetimetallet

Mener du, der skal være et krav om et minimumstimetal på universitetet? Er det noget, du som politiker vil gå ind i?

»Vi har aldrig været tilhængere af, at vi som politikere blander os i minimumstimetal. Det er det pågældende universitets ansvar jævnfør universitetsloven at tilvejebringe uddannelse indenfor lovens ramme, og det har jeg tillid til, at universiteter og øvrige uddannelsesinstitutioner planlægger timetallet efter.«

Det vil Esben Lunde Larsen med universiteterne i fremtiden

Hvis det stod til dig, hvordan skal universitetet så se ud om fem år?

»Det skal i høj grad se ud, som det gør i dag, hvor man altid søger højeste excellens. Jeg så gerne, at flere danske universiteter lå højere i ranking.«

»Jeg ser ikke nødvendigvis, at der skal optages flere studerende, end der bliver optaget i dag – vi vil gerne tage en åben drøftelse med universiteterne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt, at der skal optages færre eller flere.«

»Og så ser jeg i fremtiden en større inddragelse af erhvervslivet i forhold til det efterfølgende arbejdsliv – altså, at uddannelserne i højere grad evner at sende nyuddannede ud på et arbejdsmarked, uanset om det er offentligt eller privat.«

dennis.christiansen@adm.ku.dk