Spekulationernes tid: Hvem bliver mon minister?

Folketingsvalget raser som en strid sidevind på Dronning Louises Bro, der udover at være den store valgplakatskampplads ser ud til at være kandidaternes yndlingsspot til at stikke foldere med glade ansigter i hånden på travle cyklister på vej til arbejde.

Fremdriftsreformen har fået lov at præge valgdebatten, og der bliver lovet lidt hist og lidt her, og løfterne afføder anklager om valgflæsk.

Men hvem bliver egentlig minister, når valget er overstået? Får vi efter valget en reformbryder eller en løftebryder? Eller skal Sofie Carsten Nielsen fortsætte som universiteternes boksebold?

Erik Holstein, som er journalist og politisk kommentator på Altinget og ved en hel masse om politik, og som hører alt muligt inde på Borgen, har indvilget i at spekulere. Han understreger, at man kun kan sige noget rimelig sikkert om, hvem der får de fire-fem øverste ministerposter. Og at der derfor altså er tale om en form for kvalificeret gætværk, når det gælder udddannelsesministeren. Men med de forbehold er der altså plads til at spekulere.

Rød mulighed 1: Sofie Carsten Nielsen

Vil Sofie Carsten Nielsen fortsætte på sin ministerpost, er der trods dårlige målinger en god chance for, at hun får lov til det, mener Erik Holstein.

»Sofie Carsten Nielsen dykker i samtlige ministermålinger, hun en af de dårligst placerede, og hun er meget upopulær i store dele af miljøet. Så ud fra det kan man sige, at både for regeringens og hendes egen skyld, kunne det måske være meget godt, at hun fik en anden ministerpost,« siger han og fortsætter:

»Men hun er De Radikales nummer to, så hvis hun af en eller anden grund insisterer på at blive på den post, så vil hun nok have fornuftige chancer for at beholde den. Og jeg tror også, at holdningen hos De Radikale er, at hun har taget nogle slag for noget, der er upopulært, men nødvendigt, så hun vil ikke blive fyret fra regeringen som sådan.«

Rød mulighed 2: De andre radikale

Skal en rød regering finde en ny minister til posten, mener Erik Holstein, at denne stadig vil blive fundet hos De Radikale.

»Det kommer an på, om De Radikale får et så dårligt valg, som nogle af meningsmålingerne tyder på, men de vil nok forsøge at beholde den post under alle omstændigheder.«

»Og hvem har de så ellers, man kunne putte ind på den post? Hvis jeg skal gætte, så kunne man forestille sig en Rasmus Helveg eller Camilla Hersom, som er gruppeformand i øjeblikket. Et bud er også Ida Auken, selv om det nok vil give nogle sure miner internt, hvis hun får en post så tidligt.«

Men med den fremdriftsreform, som der bliver skudt på for fuld smadder lige nu, er det så en post, der overhovedet er nogen, der har lyst til at overtage fra Sofie Carsten Nielsen?

»Ja, det er der helt sikkert. Det er ikke så stort et problem for ministeren, når først en upopulær reform er kørt igennem, så er det nogle gange ligefrem lidt taknemmeligt at komme efter, for så kan man måske bløde op enkelte steder. Det er Sofie Carsten Nielsen, der har taget alle slagene for reformen, så der er ikke nogen, der vil vægre sig helt vildt ved at få den post.«

De blå muligheder

Erik Holstein mener, at det er meget svært at vurdere, hvad der kommer til at ske, hvis regeringsfarven skifter til blå – også fordi selve regeringssammensætningen er uklar. Der er både talt om en ren Venstre-regering, en VK-regering og med Dansk Folkepartis stærke position, er der også nævnt en Venstre-DF-regering. Går vi ud fra, at ministeren skal findes hos Venstre, nævner Holstein tre muligheder.

»Det kan godt blive ordføreren Esben Lunde Larsen. Han har dog en meget traditionel, borgerlig profil, som vil virke som en rød klud i store dele af uddannelsesmiljøet – han kommer fra Vestjylland og har en stil og nogle holdninger til det område, som er meget klassisk borgerlige.«

Ekstra Bladet bragte for nylig en påstået lækket ministerliste fra Lars Løkke Rasmussen, hvor Mads Rørvig var angivet som uddannelses- og forskningsminister. Er det noget, man kan forestille sig blive til virkelighed?

»Det kan man godt. Han er en af de unge Venstre-folk, som man sætter sin lid til, og som har vist nogle gode takter. Rørvig kunne godt ende som minister og også på det felt. Hans profil på området vil måske være mere spiselig for universitetsmiljøet end Esben Lunde Larsens.«

Superministerium til Kristian Jensen

I Venstre udspilles simultant med valget et internt magtspil, som ifølge Erik Holstein kunne ende med at gøre Kristian Jensen til universiteternes minister. Men så ville ministeriet blive gjort større.

»En spekulation, der er nævnt på Borgen, er, at hvis man af interne magtgrunde ikke ønsker Kristian Jensen i den økonomiske inderkreds, så han hverken bliver finans- eller økonomiminister, så kan man give ham et super-uddannelsesministerium,« siger han fortsætter:

»Så giver man ham noget, som han trods alt interesserer sig for, og så kan man forestille sig, at man slår alt på området sammen igen – både forskning, højere uddannelser og også folkeskole – for han skal have et massivt område.«

lene.munk-petersen@adm.ku.dk