Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Danskerne vil gerne beholde lånefri SU

SU - Kun et lille mindretal ønsker at forvandle kandidat-SU'en til et lån.

Danmarks Statistik gennemførte i forbindelse med Folkemødet i denne måned en undersøgelse af danskernes holdning til aktuelle politiske temaer.

De spurgte blandt andet til SU’en, som senest har været til debat, efter at ekspertpanelet Axcelfuture Advisory Board tidligere i år foreslog at ændre støtten til kandidatstuderende til et lån i stedet for at dele pengene ud som stipendier, som det sker i dag.

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) har kaldt idéen om en delvis lånebaseret SU for ‘interessant’, mens flere interesseorganisationer direkte har tilsluttet sig forslaget. På Christiansborg går der rygter om en SU-barbering til efteråret 2016.

De gamle holder også af SU

Får SU’en kniven, bliver det dog ikke med stor folkelig opbakning. I hvert fald ikke, hvis man lægger en undersøgelse fra Danmarks Statistisk til grund. Her er et udvalg af danskere i alderen 16-74 blevet spurgt: Synes du, det er en god idé at afskaffe SU på kandidatuddannelserne og i stedet indføre lån til de studerende?

Kun 19,2 procent siger ja. 79,5 procent svarer nej. (De sidste 1,3 procent ved det ikke eller ønsker ikke at svare).

I alt 1.365 repræsentativt udvalgte danskere besvarede spørgsmålet, hvilket ifølge Danmarks Statistik skulle give en usikkerhed på tre procent

Alle adspurgte aldersgrupper er ifølge undersøgelsen enige, selv om kærligheden til det nuværende SU-system topper hos de unge – 89,4 procent af gruppen svarer nej til den foreslåede låneordning. Blandt de halvgamle på 60-74 år svarer 65,7 procent nej til tanken om SU-lån på kandidatuddannelserne.

Nordjylland er den mest SU-begejstrede landsdel ifølge undersøgelsen (85,1 procent svarer nej), men de regionale forskelle ligger inden for den statistiske usikkerhedsmargin.

Ingen udbredt robotfrygt

Danmarks Statistiks undersøgelse viser i øvrigt også, at 62,1 procent af danskerne ‘slet ikke’ er nervøse for, om deres arbejde bliver overtaget af robotter eller maskiner inden for de næste fem-ti år. (1.214 respondenter).

Det fremgår ikke, om den manglende nervøsitet skyldes, at folk er trætte af deres job, eller om de bare ikke tror, at teknologien vil kunne erstatte deres indsats lige med det første.

Ifølge Danmarks Statistiks baggrundsmateriale om spørgeundersøgelsen er svarpersonerne gennemgående bedre uddannede og tjener lidt mere end gennemsnittet i befolkningen.

chz@adm.ku.dk

Seneste