Analyse: Derfor skal du frygte for din SU

1. Køen af interesseorganisationer og eksperter, der vil skære i SU’en er lang

Det er ikke nyt, men noget tyder på, at de denne gang faktisk har chance for at få held med deres forehavende, selv om det sandsynligvis tidligst bliver til efteråret, når Folketinget forhandler en såkaldt bevillingsreform.

Startskuddet til den seneste kamp om uddannelsesstøtten lød i marts i år, da et ekspertpanel (det såkaldte Axelfuture Advisory Board) anbefalede at skifte SU på kandidaten ud med et rentefrit lån. Ved at lade de studerende selv finansiere de sidste to år af deres uddannelse kan staten spare op til tre milliarder kroner, som eksperterne vil bruge til at forbedre uddannelseskvaliteten i stedet.

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs kaldte i Uniavisen og Politiken panelets anbefalinger for »interessante« og udtalte: »Vi har verdens mest generøse SU-system. Det er naturligt, at det er til debat« (Politiken).

Men andre modeller er i spil. CEPOS, den borgerligt-liberale tænketank, vil sænke den danske SU til niveauet i Norge og Finland og på den måde spare fire milliarder kroner, som CEPOS vil bruge til at sænke topskatten.

Dansk Industri er med på ideen om at begrænse SU’en til tre år, men i lighed med ekspertpanelet Axelfuture mener de, at pengene skal bruges på at forbedre kvaliteten af de videregående uddannelser.

Danske Professionshøjskoler har foreslået at lægge SU-systemet om, så pengene udbetales som et lån, hvoraf en del eftergives, hvis uddannelsen gennemføres på tilfredsstillende tid. Hvis langsomme studerende endte med at betale 25 procent af lånet tilbage, ville det give en årlig besparelse på en milliard kroner.

En anden model, som har været nævnt, er at fjerne det sjette SU-år, det såkaldte fjumreår.

2. Blå Blok er parat

Partierne i Blå Blok virker klar til at se på en barbering af SU’en.

En lille indikation var, at Venstre-regeringen før årsskiftet besluttede at lukke den SU-begejstrede organisation SU-Rådet, som siden 1970 havde rådgivet staten om uddannelsesstøtte.

Siden da har politikere i blå blok talt i krogene om justeringer af SU’en.

De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, udtalte i et interview med Politiken den 19. februar i år, at regeringen bør være med til at kigge »fordomsfrit« på, hvordan man kan ændre systemet.

Ifølge Politikens oplysninger arbejder en arbejdsgruppe i partiet på et forslag, der flytter midler fra SU til undervisning og forskning.

Dansk Folkepartis forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, har sagt, at »vi skal være åbne for at se på, hvordan SU’en er strikket sammen.«

Fra Liberal Alliances uddannelsesordfører Henrik Dahl lyder det:

»Der er ingen tvivl om, at det nuværende SU-system ikke er særlig smart. Det virker ikke efter hensigten, det er dyrt og uhensigtsmæssigt. Skal det laves om? Ja, det mener vi jo, men det er en meget svær øvelse, som måske bedst løses i en større reform af uddannelsessystemet.«

3. Det er mere populært at lette de unges pengepung end at skære ned på uddannelse og forskning

En tredje årsag til, at SU’en igen er kommet i søgelyset, er, at ordningen er dyr.

Ifølge Tænketanken DEA var universiteternes omkostninger til uddannelse 8,2 milliarder kroner i 2014. De universitetsstuderendes fik samme år udbetalt 7,5 milliarder kroner i SU, og de tog oveni SU-lån for 1,4 milliarder kroner.

Samlet løber statens udgifter til videregående uddannelser op i 15,5 milliarder kroner, mens SU udgjorde 14 milliarder.

Staten bruger altså cirka lige så mange penge på at betale unge mennesker for at studere, som på indholdet at uddannelserne, og det mener kritikerne er uholdbart i en tid med store nedskæringer på forskning og uddannelse og kritik af uddannelseskvaliteten.

4. Udbredt ønske om færre kandidater

En stor gruppe eksperter (endnu én) fra det såkaldte Kvalitetsudvalg anbefalede i 2014, at flere universitetsstuderende skal nøjes med at tage en bachelorgrad i stedet for, som nu, at ende med en kandidat.

Udvalget ville derfor også fjerne det retlige krav, som alle bachelorer har på at komme ind på kandidaten og indføre en adgangsbegrænsning. Det har der ikke rigtig været stemning for hos politikerne.

Problemet med idéen er, at der ikke er et arbejdsmarked for bachelorer i Danmark, sådan som man har i mange andre lande. Men hvis man i stedet fjernede SU’en på kandidaten og lavede det om til lån, ville det sandsynligvis tilskynde flere studerende til at nøjes med en bachelorgrad, og så kunne bachelor-arbejdsmarkedet måske opstå hen ad vejen.

5. Unge fra andre EU-lande spiser af SU’en, og det er upopulært

Antallet af unge fra andre EU-lande, der kommer til Danmark for at studere og samtidig får SU, er stigende.

En dom ved EU-Domstolen i 2013, betød, at EU-borgere, der arbejder 10 til 12 timer om ugen ved siden af studierne, får samme ret til SU som danske studerende.

Det benyttede godt 5.000 flere EU-borgere sig af i februar 2016 i forhold til i 2013. Udgiften steg dermed fra 19 til 321 millioner kroner.

Politikerne var klar over, at det kunne ske. Med SU-reformen i 2013 afsatte de cirka 390 millioner kroner til ekstra udgifter til SU til EU/EØS-borgere, og partierne bag SU-forliget det år aftalte at finde midler inden for SU-området og iværksætte »værnsinitiativer«, hvis udgifterne truede med at løbe løbsk.

Det overvejer uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs at benytte sig af, så hun indkalder nu partierne bag SU-forliget til en drøftelse.

»Jeg er meget bekymret over den store stigning, vi kan se i tallene. Det er ikke og har aldrig været meningen, at det danske uddannelsessystem og SU’en skal bruges til at uddanne de andre EU-landes borgere,« siger Ulla Tørnæs til Jyllands-Posten.

Problemet for regeringen er, at den ikke bare kan ignorere dommen ved EU-domstolen, så hvis antallet af unge fra andre EU-lande på dansk SU, skal begrænses, kræver det en lovændring, der også gælder de danske studerende.

En oplagt mulighed er at sløjfe SU’en på de toårige kandidatuddannelser og lave det om til lån, som Axelfuture-eksperterne foreslog i marts i år.

Ifølge et notat præsenteret for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg den 5. maj 2015 går cirka 2.000 af de cirka 5.000 studerende fra andre EU-lande på dansk SU netop på kandidatuddannelser.

Med en lovændring, der fjerner SU’en på kandidaten kan regeringen dermed ’slå to fluer med et smæk’:

Spare tre milliarder, der kan bruges på skattelettelser, eller til at forbedre kvaliteten på de skrantende uddannelser, og samtidig begrænse udgifterne til SU til studerende fra andre EU-lande.

Løftestang for større reform

Fra flere anonyme kilder på Christiansborg lyder vurderingen, at Tørnæs’ interesse for at begrænse SU’en til EU-borgere ikke primært handler om udgiften på 321 millioner kroner, men om at bruge sagen som løftestang til at få en større SU-reform igennem, der også begrænser SU’en for de danske studerende.

Dette underbygges af, at De Radikales uddannelsesordfører Ida Auken har svært ved at se et akut behov for et indgreb over for SU til studerede fra andre EU-lande.

Til Politiko siger hun:

»Vi vil gerne mane til besindighed. Der er ingen grund til at gå i panik, når udgiften ligger inden for det skøn, der var, da loven blev indført. Der er en grænse for, hvornår vi skal kigge på dette her. Og den er skrevet ind i aftalen. Den er ikke overskredet, så jeg synes regeringen skal pakke panikken sammen. De papirer, vi har fået fra ministeriet, maner slet ikke til alarm.«

Men det burde de måske.

clba@adm.ku.dk