Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Science svarer på Christianes servicekritik

SVAR - Science medgiver, at der på visse områder er utilfredsstillende sagsbehandlingstider. De beklager, men arbejder for at få rettet op på problemerne, svarer prodekan for uddannelse Henrik Busch.

Vi oplever, som Christiane Rudolph ganske rigtigt skriver, periodevis sagsbehandlingstider ved SCIENCE, som er længere end vi som ledelse og Fakultetsadministration synes er rimeligt.

LÆS: Christiane Rudolph: Service? Ikke på KU!

Der er mange forklaringer på sagsbehandlingstiderne: Usikre driftssystemer, systemintegrationer, implementering af fusionen i forhold til nye regler og procedurer med videre. Aktuelt har vi for lange sagsbehandlingstider vedrørende udarbejdelse af eksamensbeviser og visse typer af merit/dispensationsansøgninger.

Jeg vil gerne beklage over for Christiane og hendes medstuderende, at vi ikke aktuelt kan levere tilfredsstillende sagsbehandlingstider på visse områder.

Vi kender de fleste af udfordringerne og arbejder systematisk på at få rettet op på problemerne. Vi har et godt samarbejde med SCIENCErådet (studenterorganisationen ved SCIENCE) om, at vi løbende får input fra de studerende om, hvor der set fra deres perspektiv er udfordringer med driften.

Ligesom Christianes henvendelse til dekanatet for nogle uger siden, er det en vigtig kanal til at få identificeret problemerne.

Seneste