Sikkerheden sejrer i stinkskabsfejde

Laboranter og forskere, der frygtede for deres helbred og sikkerhed, fordi udsugningshastigheden skulle sænkes i hundredvis af stinkskabe i den nye Niels Bohr Bygning, kan nu igen ånde frit.

Ledelsen på Københavns Universitet (KU) har besluttet at droppe planen om en ringere udluftning (fra 0,5 m/s til 0,35 m/s), fordi en rapport, som Teknologisk Institut har lavet for KU, har slået fast, at det ikke vil være sikkert i alle situationer.

Dermed vandt hensynet til medarbejdernes helbred over ønsket om at spare på energien, mener Dorte Brix, laboratoriekoordinator ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi og tillidsrepræsentant for laboranterne på to institutter på KU.

Følte sig som forsøgskaniner

Hun glæder sig over, at ledelsen i sidste ende valgte at lytte til medarbejdernes bekymring og få fagpersoner til at vurdere sagen.

»Mange har været bekymrede og har spurgt, hvad pokker ledelsen havde gang i. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi skal være forsøgskaniner, fordi vores arbejdsplads skal spare penge. Vi arbejder med en masse stoffer, der er giftige og kræftfremkaldende, så det er altafgørende, at de skadelige dampe suges ordentligt væk. Mange laboranter på universitetet bliver derfor lykkelige for at høre, at udsugningshastigheden ikke sættes ned alligevel,« siger hun.

Slagkraftig konklusion

Carl-Christian Munk-Nielsen, campussupportchef på KU, bekræfter, at det med rapporten fra Teknologisk Institut nu er slået fast, at en udsugningshastighed på 0,5 m/s er den gældende standard på KU.

Rapporten er lavet i samarbejde med KU’s såkaldte stinkskabsgruppe, hvor medarbejdere og ledelse i fællesskab undersøger og kontrollerer arbejdsmiljøet på universitetet. Det arbejde fortsætter, og kun hvis der kommer ny viden eller ny teknologi en gang i fremtiden, kan hastigheden ændres.

»Det har taget lidt tid, fordi alle parter skulle høres, og tingene skulle undersøges ordentligt, men nu har vi fået en slagkraftig konklusion. Det har aldrig været tanken at bygge noget, hvor sikkerheden ikke er i orden, så 0,5 m/s er det rigtige,« siger han og tilføjer, at der har været et godt transparent samarbejde i gruppen.

Styrelsen må ændre politik

Forsøgene på Teknologisk Institut dokumenterer ifølge Jørgen Stage Johansen, arbejdsmiljøkonsulent på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU, at en reduktion af lufthastigheden fra 0,5 til 0,35 m/s forringer sikkerhedsfaktoren 1.000 gange.

Han påpeger, at KU’s beslutning om at fastholde 0,5 m/s stemmer overens med anbefalingerne fra Arbejdstilsynet og Industriens Branchearbejdsmiljøråd.

Det er Bygningsstyrelsen, som er bygherre på Niels Bohr byggeriet, og Jørgen Stage Johansen håber, at de markante resultater vil få styrelsen til at undlade at projektere universitetslaboratorier med forringet ventilation fremover, som det også er set i andre tilfælde.

Belaster miljøet

Teknologisk Institut blev sat til at undersøge sagen efter en lang intern debat på KU sidste sommer.

Diskussionen blussede op, fordi den nye Niels Bohr Bygning til 1,4 milliarder kroner var projekteret med stinkskabe med en udsugning på 0,35 m/s for at spare på energien og dermed skåne miljøet. Et stinkskab udleder i værste fald 11 tons CO2 årligt, svarende til udledningen fra et almindeligt dansk parcelhus.

Men fejden strækker sig helt tilbage til 2011, da Det Naturvidenskabelige Fakultet første gang luftede tanken om at nedsætte udsugningshastigheden.

Dengang sagde Arbejdsmiljørådet på KU nej, men alligevel blev Niels Bohr Bygningen altså planlagt af Bygningsstyrelsen med en lavere hastighed.

LÆS: Grønne sparekrav i konflikt med arbejdssikkerheden

Principiel beslutning

I Dansk Laborant-Forening glæder de sig over resultatet af undersøgelsen fra Teknologisk Institut.

Den får nemlig også indflydelse uden for universitetet.

»Det bør feje enhver diskussion om lavere udsugningshastighed af bordet på landets laboratorier,« siger Susanne Bahne Hansen, formand for Dansk Laborant-Forening.

Intelligente løsninger

Diskussionen bør i stedet handle om, hvilke intelligente løsninger man skal vælge for at spare på energien, mener hun.

Medicinalvirksomheden LEO Pharma har eksempelvis allerede installeret bevægelsescensorer på 400 stinkskabe, så lufthastigheden automatisk sættes ned, når skabene ikke bliver brugt.

Ifølge Dorte Brix kører der i øjeblikket også forsøg på KU, hvor lugen på stinkskabet lukker automatisk, hvis det ikke bliver brugt i to minutter.

Det er præcis den slags initiativer, som Stinkskabsgruppen kan tage op og arbejde videre med, siger Carl-Christian Munk-Nielsen.

Hul i lovgivningen

Dansk Laborant-Forening påpeger, at der eksisterer et lovgivningsmæssigt hul på området.

Der i dag ingen lovmæssige krav er til udsugningshastigheden – undtagen når der arbejdes med isotoper.

I Sverige har de derimod haft regler for brugen af stinkskabe siden 2010, og Dansk Laborant-Forening opfordrer til, at Arbejdstilsynet kopierer de svenske regler.

clba@adm.ku.dk