Grønne sparekrav i konflikt med arbejdssikkerheden

De mange hundrede stinkskabe i laboratorierne på Københavns Universitet (KU) har fået hovedrollen i en strid mellem universitetets nye grønne miljøprofil og de ansatte og studerendes sikkerhed og arbejdsmiljø.

Det har nemlig vist sig, at stinkskabe belaster miljøet rigtig meget. Faktisk udleder blot et enkelt af slagsen i værste fald 11 tons CO2 årligt, eller hvad der svarer til udledningen fra et dansk parcelhus. Da KU samtidig har som mål at skære 20 procent af sin CO2-udledning inden 2013, har blandt andet Det Naturvidenskabelige Fakultet (Science) foreslået at sænke luftgennemstrømningen i de over 600 stinkskabe på fakultetet fra 0,5 til 0,3 meter i sekundet for at spare på energien.

Diskussionerne om lufthastigheden fik Jørgen Stage Johansen, arbejdsmiljøleder på Det Farmaceutiske Fakultet (Farma) til at trække sig som projektleder for projekt ’Sikker Kemi på KU’.

Gruppen skulle som en af sine sidste opgaver udarbejde retningslinjer for laboratorieventilation.

Jørgen Stage Johansen følte, at KU var godt på vej til at gå på kompromis med sikkerheden af hensyn til miljøet, og at han ikke havde tilstrækkelig opbakning til sine synspunkter.

Brud med praksis

Jørgen Stage Johansen understreger, at han fuldt ud bakker op om ønsket om at spare på energien, men det må ikke ske på bekostning af medarbejdernes sikkerhed og helbred.

»Vi ventilerer af én eneste grund. Det er for at beskytte de ansatte og studerende, der håndterer de mange farlige kemikalier. En luftgennemstrømning på 0,5 meter i sekundet har vist sig at være god praksis, der har været gældende i danske laboratorier i rigtig mange år, men den er nu kommet under pres af energihensyn,« siger han.

Kravet i lande, som vi sammenligner os med, som Sverige og Finland, lyder også på 0,5 meter i sekundet

Han tilføjer, at de ansatte og studerende håndterer i tusindvis af stoffer i laboratorierne, der blandt andet kan forårsage akut forgiftning, kan eksplodere eller give kræft, så han mener, at det er nødvendigt med et generelt højt sikkerhedsniveau.

Projekt ’Sikker kemi på KU’ blev netop startet, fordi KU – inden fusionen med Farma og Life – havde fået en lang række påbud fra Arbejdstilsynet, da sikkerheden omkring håndteringen af kemikalier ikke var god nok, og kvaliteten af stinkskabe var alt for dårlig.

Beregninger viser tilmed, at det er meget begrænset, hvad der kan spares ved at sænke lufthastigheden i de få timer, som stinkskabet typisk anvendes per døgn. Andre energitiltag kan derimod give en væsentlig større besparelse uden at sikkerheden forringes.

Savnede klar udmelding

Ønsket fra Science og Campus Plan & Byg om at sætte ventilationshastigheden ned fik laboranterne til at gå til et medlem af Hovedsamarbejdsudvalget (HSU), der viderebragte deres bekymring til rektor Ralf Hemmingsen.

Dorte Brix, tillidsrepræsentant for laboranterne på Farma og formand for HK Områdeklubben på KU, forklarer, at hun fik hun mange henvendelser fra kolleger, der ville høre om rygterne virkelig kunne passe, så der var tydeligvis behov for at skabe klarhed om, hvad der var op og ned i sagen.

»Vi ved, at det øger risikoen at sænke luftgennemstrømningen, så mange var meget bekymrede. Vi savnede en klar udmelding fra universitetet om, at KU under ingen omstændigheder vil gå på kompromis med sikkerheden,« siger hun.

Dorte Brix gør opmærksom på, at det ikke kun handler om de ansattes sikkerhed, men også om de studerendes arbejdsmiljø.

Særligt studerende, der er gravide eller har planer om at blive det, er nemlig allerede bekymrede for at deltage i kemiundervisningen, og et lavere sikkerhedsniveau vil kun gøre det værre.

DTU kræver dokumentation

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) var igennem en tilsvarende debat i forbindelse med en stor byggesag, hvor der skulle installeres nye stinkskabe.

Ifølge arbejdsmiljøleder Lene Hjerrild nåede de dog hurtigt frem til at holde fast ved kravet om 0,5 meter i sekundet. Derudover tester de også, selvom det ikke er et lovkrav, om der sker udslip fra alle nye stinkskabe ved en såkaldt sporgasprøve.

»Vi vil gerne være ansvarlige over for miljøet, men det skal ske på et oplyst grundlag og uden omkostninger for medarbejderne. Det betyder, at vi vil se dokumentation for, at vi kan sætte luftgennemstrømningen ned uden at der sker udslip, og det er ikke sket endnu,« siger hun.

DTU har i stedet installeret følere på sine cirka 600 skabe, så luftgennemstrømningen sænkes til 0,3 meter i sekundet, når der ikke står nogen foran. Derudover handler det om at ændre folks adfærd, så man husker at slukke om natten, og DTU genanvender i vid udstrækning også varmen fra sine stinkskabe. Lene Hjerrild vurderer, at man ved tiltag, der ikke berører selve arbejdssituationen, kan spare i omegnen af 50 procent af skabenes energiforbrug.

Kan tages op igen

Arbejdsmiljørådet på KU har ifølge formanden Mogens Flensted-Jensen efter en længere debat truffet en principiel beslutning om at fastholde kravet om en lufthastighed på 0,5 meter i sekundet.

Formuleringerne mangler blot at blive pudset af, inden de kan vedtages endeligt på et kommende møde, men det anser han for at være en formalitet.

Rådet begrunder beslutningen med, at der ikke er dokumentation for, at en lavere lufthastighed er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig.

»De ansattes bekymringer har på linje med sikkerhed og økonomi været inddraget. Såfremt det måtte ønskes, tager Arbejdsmiljørådet gerne sagen op igen, men det forudsætter, at der kan skaffes bedre dokumentation for, at andre typer af krav er lige så gode og sikre for medarbejderne,« siger han.

Spørgsmålet om luftgennemstrømningen skal efter beslutningen i Arbejdsmiljørådet forelægges Ledelsesteamet på KU.

KU har samtidig henvendt sig til Arbejdstilsynet for at få myndighederne til at tage stilling til spørgsmålet om lufthastighed.

Ifølge Jørgen Stage Johansen er en væsentligt årsag til, at konflikten opstod, netop at lovkravene er uklare.

Statens Institut for Strålebeskyttelse, som regulerer arbejde med radioaktive isotoper, har et præcist krav til lufthastigheden på 0,5 meter i sekundet, mens Arbejdstilsynet blot kræver, at arbejdet skal kunne foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdstilsynet mener dog, at en lufthastighed på 0,5 meter i sekundet er en god praksis, fordi erfaringerne viser, at det giver den nødvendige sikkerhed.

clba@adm.ku.dk