Frank Jensen: »Målet er ikke at bygge en ungdomsbolig hver gang, der flytter en ung til byen«

Frank Jensen, hvad synes du om Paulines Faaborgs idé?

»Det er altid interessant med gode ideer til, hvordan vi kan løse Københavns udfordringer med at få flere ungdomsboliger. Nogle steder kan det give god mening, mens det andre steder har vist sig dyrt og besværligt at omdanne erhvervsejendomme til boliger.«

1,17 millioner kvadratmeter kontorbyggeri står tomt i København, mens tusinder af unge mangler bolig. Hvorfor er der ikke omdannet flere tomme kontorer til ungdomsboliger?

»Vi oplever, at ejendomsbranchen er positivt indstillet over for at omdanne tidligere erhvervsejendomme til ungdomsboliger. Men det kommer an på en konkret vurdering af det enkelte projekt – giver det fx økonomisk mening for ejerne og er bygningens placering egnet til beboelse? Det giver ikke mening at omdanne til boliger i et industrikvarter med støj og dårlige trafikforbindelser.«

Er det realistisk at omdanne uattraktive erhvervslejemål til ungdomsboliger?

»Ja, i nogle tilfælde, og det er der allerede flere eksempler på. Blandt andet Støberiet i Sydhavnen og Sølvgade Kaserne i Indre By. Det er op til det private marked, og jeg vil gerne opfordre ejendomsbranchen til at hjælpe os med at løfte denne opgave. Når alt kommer til alt, handler det om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk for ejerne. I Københavns Kommune gør vi, hvad vi kan ved at lempe byggekravene for private ungdomsboliger og øge dialogen med ejerne for at sætte gang i byggeriet.«

I år har Københavns Universitet alene optaget over 7.000 unge. Er der ungdomsboliger nok til dem?

»I dag er der over 11.000 ungdomsboliger i Københavns Kommune, og vores målsætning er at skaffe yderligere 6.000 boliger, så der i 2027 er flere ungdomsboliger per ung københavner end i dag. Men målet er ikke at bygge en ungdomsbolig hver gang, der flytter en ung til byen, for undersøgelser viser, at størstedelen af de unge ønsker at bo på det almindelige boligmarked, og at unge ofte bor sammen i almindelige lejligheder.«

Er byen blevet et sted for veluddannede med penge på lommen?

»Jeg ønsker en blandet by, hvor buschaufføren og den studerende har råd til at bo dør om dør med advokaten og direktøren. Men det er en global tendens at byerne vokser, og det presser boligpriserne i vejret – også i København. Derfor har vi har sikret, at der er plads til at bygge 45.000 boliger, hvoraf 9.000 er almene, så der er boliger nok.«

Så København udvikler sig ikke til et nyt London hvad angår boligpriser?

»Nej. København må ikke ende som London og Paris, der begge er dejlige byer at besøge som turist, men hvor boligpriserne er så høje, at der kun er plads til de rigeste. Heldigvis har kommunen mulighed for at bekæmpe mondæniseringen ved at kræve op til 25 procent almene boliger i nye boligområder. Det betyder helt konkret, at 3.500 almene boliger i de lækre, nye områder af byen faktisk bliver til noget, herunder bliver der bl.a. 400 ungdomsboliger i Carlsberg Byen. På den måde bliver det lidt lettere at skabe en blandet by, hvor der er plads til alle.«

Læs mere:

Hun har løsningen på boligkrisen

arn@adm.ku.dk