»Viden er et regimente«

Bør en god akademisk studerende i 2009 lade sig drive af et ønske om at forandre verden og fortabe sig i en ideologi, som kan give brændstof til det rugbrødsarbejde, der ligger i universitetets lektielæsning?

Eller bør man som sandhedssøgende studerende sky ideologien som pesten i en erkendelse af, at videnskaben aldrig må gå politikkens ærinde?

Vincent Hendricks, nyansat filosofiprofessor på Københavns Universitet (KU), hælder mest til det sidste. Det gav han udtryk for i en debat på DR2 søndag den 30. august om universitetets rolle som instans for kritik.

Selvdisciplin påkrævet

»Viden er et regimente,« sagde Hendricks i debatten i Deadline 2. Sektion med sociologen Rasmus Willig fra RUC og bloggerfilosoffen Mikael Jalving fra Jyllandsposten.

»Viden implicerer visse kriterier for sandhed. Om det var Martin Luther King eller Einstein, der fandt frem til relativitetsteorien, det var teorien ikke blevet jævnt anderledes af,« lød det fra Hendricks, som kaldte især RUC, men også de øvrige danske universiteter for ’meningsuniversiteter’.

»Man kommer ikke længere til tops på gammel-germansk fascistoid vis. Man skal selv erhverve sig sine meritter. De studerende bliver ikke brødfødt af de vigtige fag, og man kan altid falde tilbage i sine holdningers vold. Derfor skal de studerende være meget selvdisciplinerede,« lød opfordringen til de nye universitetsstuderende.

Lomborg er en gøgler

Rasmus Willig efterlyste derimod en tilbagevenden til de store ismer. Lige nu hersker en relativisme, hvor der intet hierarki er mellem de forskellige teorier, og alle teorier derfor er lige gode, sagde RUC-sociologen, som mente, at det er umuligt at adskille videnskab og politik. Derfor kan ideologi være en god drivkraft til at få de studerende gennem de lange nattetimers teorilæsning, sagde han.

Mikael Jalving var enig med Hendricks i at advare mod holdninger.

»Idealisme er både farlig og besnærende, og den unge Generation Obama er ramt af grasserende ideologi. Hvis Danmark overhovedet har haft en eneste intellektuel siden Niels Bohr – hvilket jeg ikke er sikker på, at vi har – så er det Bjørn Lomborg, som skrev om verdens sande tilstand på en måde, der gik imod den gængse konsensus,« svitsede Jalving.

Vincent Hendricks var mindre imponeret af den forkætrede klimaprovokatør, som netop er kendt for at tage holdninger med i sit videnskabelige arbejde. »Ja, Lomborg vender tingene på hovedet, men bevares, det gør en gøgler jo også. Vi bedriver videnskab og ikke ’holdningsskab’ og det er farligt at blande de to, som om de var lige gode.«

ser@adm.ku.dk