»Vi er alle brodne kar«

METABOLISMECENTER

Du behøver næppe at strække dig ret langt, hvis du skal finde ammunition til en pessimistisk samfundsdiagnose. Tag fat i det bløde område, lige over bæltet. Danmark bliver federe, og vi bliver mere og mere syge af overvægten. Den gode nyhed er, at en stor del af skylden kan placeres hos vores gener.

Ikke at det ændrer noget ved recepten. Den står stadigvæk på motion og sund kost for langt de fleste. Men for nogle er det ikke nok. Her er der behov for skræddersyede medicinske tilbud, der kan supplere de sundhedsfremmende kost- og motionsråd, som i fremtiden formentlig også bliver skræddersyet til den enkelte.

Sådan tegner et af de store perspektiver sig i det nye Center for Metabolisme, som Novo Nordisk Fonden har doneret 885 millioner kroner til at opbygge på Københavns Universitet.

I alt fald hvis man spørger Oluf Borbye Pedersen. Han er en af de fem professorer, der skal stå i spidsen for det nye center i livsstilssygdomme, men hvad hans forskning i arveligheden bag metaboliske sygdomme mere præcist går ud på, har hidtil ikke haft mediernes interesse.

I stedet har dele af pressen haft travlt med at sætte spørgsmålstegn ved Oluf Borbye Pedersens uafhængighed som forsker med det resultat, at ’Danmarkshistoriens største enkeltdonation’ paradoksalt nok har udviklet sig til en ren pr-katastrofe for Novo Nordisk, der er blevet beskyldt for at købe sig ind på landets største universitet.

Eller som det hedder i en af de mange artikler i dagbladet Information, der har ført an i den kritiske omtale:

»Nu viser det sig imidlertid, at en af de fem centerledere, Oluf Borbye Pedersen, kommer fra en stilling som vicedirektør og forskningsleder i Novo Nordisk. Med sig tager han omkring 20 medarbejdere, hvis stillinger ikke skal slås op. Det vil sige, at man flytter en forskningsenhed fra Novo Nordisk til Københavns Universitet.«

Misvisende presseomtale

Oluf Borbye Pedersen har på forhånd gjort Deres udsendte opmærksom på, at han gerne vil fortælle om sin forskning, men at han ikke har lyst til bidrage yderligere til »den overfladiske og i alle henseender forkerte presseomtale,« der har været af Novo Nordisk Fondens store donation.

På den anden side, nu vi har ofret en taxa helt ud til Gentofte og sidder bænket omkring mødebordet i Borbye Pedersens lyse og velordnede kontor på Hagedorn Research Institute med udsigt til en dejlig have, kan vi lige så godt få ryddet bordet for falske forlydender en gang for alle, så vi indleder forsigtigt samtalen med spørgsmålet:

Hvad synes du om pressens omtale af Novo Nordisk Fondens donation til Københavns Universitet?

Oluf Borbye Pedersen virker overrasket, for ikke at sige lettere irriteret. Han tøver et øjeblik og sukker dybt.

»Jeg kan godt forstå,« siger han så, »at alarmklokkerne måtte ringe, hvis der var det mindste hold i påstanden om, at den industri, som tjener pengene til fonden, sætter et forskerhold ind på KU. Men sådan er sandheden jo ikke.«

»Jeg er blevet headhuntet af KU. I den forbindelse har jeg spurgt om muligheden for, at jeg kunne få følgeskab af nogle af de bedste folk i min gruppe. Det er vel helt naturligt, når man flytter fra et arbejdssted til et andet, at man så undersøger mulighederne for det, og det har KU været forstående over for. De har ikke på noget tidspunkt lovet mig, at det skulle ske på den ene eller den anden måde.«

Ingen bestillingsforskning for Novo Nordisk

Borbye Pedersen har været på Steno Diabetes Center i 20 år, og på Hagedorn Research Institute i godt et år. De er begge ejet af Novo Nordisk A/S og ligger på samme campus, hvor Steno Diabes Center er hospitalet og Hagedorn Research Institute det basale forskningsinstitut.

»De 18 ud af de 21 år har jeg været klinisk overlæge på hospitalet og samtidig haft en stor forskningsgruppe. Og for halvandet år siden lavede vi en organisatorisk ændring, blandt andet fordi en række danske universitetskolleger og Beijing Genomics Institute (BGI) i Shenzhen fik en kæmpestor bevilling på 60 millioner kroner fra Lundbeckfonden. I forbindelse med det syntes vi, at det var mest hensigtsmæssigt, at jeg blev rykket ud af de kliniske opgaver som overlæge, så jeg kunne koncentrere mig udelukkende om grundforskningen for Lundbeckfonden og min øvrige akademiske forskning på Hagedorn og Københavns Universitet, og derfor blev jeg flyttet fra hospitalet til Hagedorn.

Så selv om jeg har kontor og laboratorium på et forskningscenter ejet af Novo Nordisk, er halvdelen af min forskningstid og personlige aflønning finansieret af Lundbeckfonden, en konkurrende fond, som headhuntede mig til at lede et internationalt forskningscenter i Kina og Danmark. Det går 50 procent af min tid med. Og af den resterende tid går halvdelen med at lede en række EU-projekter, hvoraf tre for øjeblikket er aktive. Hertil kommer syv danske forskningsprojekter støttet af Det Fri Forskningsråd og Strategisk Forskningsråd. Og jeg laver ikke et eneste bestillingsprojekt for Novo Nordisk,« fortæller han.

At Borbye Pedersens forskningsgruppe skulle omfatte 20 fastansatte medarbejdere fra Novo Nordisk er også helt misvisende.

»Jeg har fem teknisk-administrative medarbejdere, der i øjeblikket har kontrakt med Novo Nordisk, men de laver ikke Novo Nordisk-arbejde. De arbejder for mig, fordi jeg er 50 procent Novo Nordisk-ansat og 50 procent Lundbeckfond-ansat. Hertil kommer en kollega, som sammen med mig leder Hagedorn-gruppen og er Novo Nordisk-ansat. Desuden ni ph.d.-studerende og postdocs, som overvejende er finansieret af EU, Forskningsrådet og andre eksterne kilder, som uddeler deres midler i fri konkurrence,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Så du afviser helt kritikken?

»Ja, det er derfor, min gruppe og jeg føler os fremmedgjort. Der er ikke noget som helst genkendeligt i Informations omtale. Og noget af det mest nedslående for mig personligt har været, at nogle politikere kommenterer på en meget overfladisk historie, som om de har sat sig ind i det, og bringer det op i Folketingets spørgetid uden at gøre sig den umage at gå til kilderne i sagen og grave dybere, end Informations journalister har gjort.

Jeg har ikke lavet et eneste projekt nogensinde i de 20 år, som er bestillingsforskning for Novo Nordisk. Det er alt sammen akademisk fri forskning,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Tragedie tændte forskningsflamme

I det hele taget har Oluf Borbye Pedersen svært ved at skjule sin begejstring, når han taler om sin forskning. Han indrømmer ærligt, at der er tale om en livslang passion.

»Hvis man ikke er en ildsjæl, og man synes, det er vejen i livet for dig at gå, så bliver man jo aldrig forskningsleder på internationalt niveau. Du skal brænde for det selv og det skal optage dig dag og nat.

Forskningsflammen blev tændt i den unge Borbye af en tragisk begivenhed.

»Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg en kammerat, som fik et voldsomt tilfælde af diabetes med mange følgesygdomme og døde i løbet af kort tid. Det brændemærkede mig for livet, så derfor, ja, skulle jeg være forsker,« siger han stille.

Under medicinstudiet på Aarhus Universitet udførte Borbye Pedersen sine første forskningsarbejder og fik den højeste anerkendelse fra et universitet, man kan få, en guldmedalje. Resten af karrieren har fulgt samme formel: to gæsteprofessorater på Harvard, forskningsleder på Steno Diabetescenter og senest et ophold i genteknologiens frontnation, Kina.

»Faktisk er jeg lige kommet hjem fra Kina, hvor jeg som sagt arbejdede i halvandet år som leder af Lundbeckfondens Forskningscenter, -LuCamp, der samarbejder med verdens største gensekventeringsinstitut med over 1.600 ansatte forskere. Så i perioder har jeg har haft omkring 300 videnskabsfolk i Kina til at arbejde med mig,« fortæller Oluf Borbye Pedersen og understreger, at Kina også bliver en vigtig del af det nye metabolismecenter på Københavns Universitet.

Lundbeckfondens genomcenter i Kina

Genforskningen er især drevet af den teknologiske udvikling, og inden for det sidste fem år er der sket virkelige gennembrud, så man i dag har en mulighed for at udføre massesekventeringer af dna.

Tidligere kunne det tage årevis bare at sekventere et enkelt gen, men i dag er der mulighed for at sekventere store mængder dna på kort tid, fortæller Borbye Pedersen.

»Men det er meget dyrt og kræver enorme investeringer i apparatur at være internationalt konkurrenceduelig. Sådan en bevilling, som vi har fået fra Novo Nordisk Fonden, slår i den sammenhæng slet, slet ikke til, så derfor har vi indgået en alliance med Beijing Genomics Institute.«

På verdensplan er Kina førende inden for dna-sekventering foran USA og England, og i øjeblikket sekventerer Oluf Borbye og hans forskerhold hvad der svarer til 16 gigabyte dna-data i døgnet, som akkumuleres i kæmpestore supercomputere.

Stærk dansk forskningstradition

»Grunden til, at vi kan gøre os internationalt gældende inden for kardiometabolisk genomforskning er, at vi i Danmark har en lang tradition for forskning i metaboliske sygdomme takket være en række forskningspionerer, blandt andet Hans Christian Hagedorn og August Krogh.«

Hertil kommer, at der i Danmark er en stor villighed til at deltage i humanbiologiske forsøg, og at det har været muligt at gennemføre store befolkningsundersøgelser og indsamle biologisk materiale, som det er tilfældet på Center for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup, en anden vigtig samarbejdspartner for Oluf Borbye Pedersen.

Takket være bevillingerne fra Lundbeckfonden er man i LuCamp-forskergruppen færdig med at sekventere alle de proteinkodende dele af den menneskelige arvemasse fra 2.000 danskere, hvoraf den ene halvdel stammer fra superraske mennesker, mens den anden er fra patienter fra Steno Diabetescenter, som lider af det metaboliske syndrom, hvilket vil sige, at de har flere livsstilssygdomme på samme tid – de har fedme, de har type 2-diabetes, og de har forhøjet blodtryk.

»Vi er – så vidt vi ved – de første i verden, der gør det, og nu er vi så sammen med forskere på Berkeley University i Californien ved at udvikle ny matematik for at kunne rumme og tolke de enorme mængder af data, vi har,« siger Oluf Borbye Pedersen. Efterfølgende undersøges 20.000 af de sværeste dna-ændringer i 16.000 danskere.

Han håber, at man ud fra materialet vil kunne se, hvad det er for en slags genetik, der forudsiger, om man har en højere risiko for at udvikle fedme eller type type 2-sukkersyge eller blodprop i hjertet eller hjernen.

Få din egen risikoprofil

»Hidtil har vi prøvet at forebygge kardiovaskulære og metaboliske folkesygdomme gennem generelle kampagner rettet mod hele befolkningen. Og det har bestemt haft en vis effekt. Vores kostvaner er blevet bedre, vi spiser mindre dyrisk fedt, end vi gjorde tidligere, vi spiser flere grøntsager og mere frugt. Det er godt, men langt fra godt nok.

Med den genomiske forskning i metaboliske sygdomme og hjertekar-sygdomme kan vi forhåbentlig komme ned på individ-niveau og tilbyde en skræddersyet behandling til folk, der er i særlig høj risiko for udvikle en af de her sygdomme i en relativ ung alder.«

Mere konkret forestiller Oluf Borbye Pedersen sig, at din læge engang i fremtiden ud fra en simpel blodprøve kan analysere din dna, og sammen med oplysninger om dine konventionelle risikomarkører som taljeomfang, blodtryk, kolesteroltal og sundhedsadfærd kan han fortælle dig, om du er i høj risiko for at udvikle type 2-diabetes eller en blodprop, mens du stadig er ung.

»Hvis du får at vide, at du med din dna-profil har en risiko på 70 procent for at blive ramt af en blodprop i hjernen eller hjertet inden for de næste fem år, så kan det forhåbentlig motivere dig til at gøre noget for at mindske risikoen.«

Er en sådan test ikke snarere en forbandelse end en velsignelse?

»Nej, for det er jo lige nøjagtig her, at samspillet med sundhedsadfærden kommer ind. Endemålet for det, vi laver, er at belyse den genetiske sårbarhed på personniveau og sammenholde den med den enkeltes sundhedsadfærd.

Vi ved i dag allerede en masse om, hvordan du kan minimere din risiko, hvis du ændrer din adfærd. Derfor er vi nu ved at komme tæt påde gode nyheder på personniveau.

I fremtiden kan vi sandsynligvis lave en sundhedsplan for dig ved at taste de anbefalede livsstilsændringer ind i computerprogrammet ved siden af din dna-profil, og så kan du få en udskrift, der siger, at hvis du motionerer en time om dagen, hvis du holder op med at ryge, og hvis du ændrer dine kostvaner i den og den retning, så falder din risiko for en blodprop i hjernen fra måske 70 procent til ti procent over de næste fem år.«

Ingen pillepusher

Meget af det Borbye Pedersen arbejder med, er grundforskning på et tidligt trin, og det har meget med forebyggelse at gøre, pointerer han.

»Det er også derfor, jeg er ked af den måde, det er blevet fremstillet på i medierne: at jeg kommer som en repræsentant fra en farmaceutisk industri, der skal til at styre forskningen på KU over i retning af at lave nogle designede lægemidler. Det er jo ikke mit ærinde.

Mit ærinde og min lyst, det er at lave grundforskning, som primært sigter på forebyggelse ved at identificere den molekylære genetiske sårbarhed på individniveau for især at hjælpe dem af os, der har særlig høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme i en alt for ung alder. Og med hjælp mener jeg primært med livsstilsintervention og sekundært med forebyggende lægemidler,« præciserer Oluf Borbye Pedersen.

Et stort symfoniorkester

Journalister spørger ofte Oluf Borbye Pedersen, hvornår han regner med at kunne tilbyde folk en gentest.

»Så siger jeg, at måske kan forskere præsentere den første ’stenaldermodel’ om ti år, men der vil fortsat være et kæmpearbejde med at raffinere den mere og mere hen ad vejen.

Og det fascinerende er, at forskerne hele tiden finder nye såkaldte ’pathways’ eller molekylærbiologiske veje for, hvorfor man får diabetes og andre stofskiftesygdomme.

»Altså, vi ved godt, at blodsukkeret er for højt, og der er mange andre ting galt, men før man fandt de første 40 type 2-diabetes gener havde vi ingen anelse om, at netop de biologiske mekanismer, som dna-ændringer peger på, var involveret i sygdomsudviklingen,« siger Oluf Borbye Pedersen og begynder begejstret at fortælle om genforskningens fantastiske verden.

»I den menneskelige arvemasse er der cirka 23.000 gener, men for de fleste geners vedkommende ved vi ikke, hvad det er for nogle proteiner, de laver – I ved, gen bliver oversat til protein. Vi kender ikke deres jobbeskrivelse, vi ved bare, at de spiller sammen i et eller andet stort symfoniorkester.

Fascinerende forskning

Det er det, der er så fascinerende ved genomisk forskning og biologi i det hele taget. Det er at prøve at forstå bare en lille smule af den der enorme intelligens, som biologien har. Tænk sig, inde i hver celle har du et potentiale til at udtrykke så mange proteiner. Og hvordan finder de ud af deres indbyrdes hierarki, deres job og funktion? Og hvad er det for nogle trafikregler, der gælder der?

Det er sådanne tanker og intuitioner, der kan holde mig vågen dag og nat. Det er jo vildt fortryllende. Jeg synes jo, det forekommer svært nok, når dirigenten for et stort symfoniorkester skal holde styr på nogle gange helt op til 80 mand. Jeg ved godt, at hver celle ikke udtrykker 23.000 proteiner, men måske i gennemsnit kun 6.000-8.000, men bare det. Tænk sig at have intelligens til at overskue, at alle enkeltdele samlet fungerer optimalt, ikke blot i den enkelte celle, men også i de forskellige organer og i hele organismen. Hvert sekund er der en helt enorm trafik og regulering i vores organisme,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Om man ligefrem kan blive religiøs af at udforske et sådant univers, ved han ikke.

»Religiøs er for mig et positivt ord i dybeste forstand – og man fyldes i hvert fald med undren og ærbødighed over for den intelligens, som biologien besidder i forhold til det, vi kalder intelligens og definerer med en score ud fra en IQ-tabel. Det er en trivialitet i forhold til den biologiske intelligens. Er vi mennesker ikke blot udstyret med en kyllingehjerne i forhold til den biologi, vi er en del af?« spørger Oluf Borbye Pedersen.

Samfundsskabte sygdomme

Som tidligere formand for Diabetesforeningen har Oluf Borbye Pedersen ofte taget den sundhedspolitiske kasket på og karakteriseret type 2-diabetes og fedme som samfundsskabte sygdomme eller mangelsygdomme.

»I gamle dage talte man om vitaminmangelsygdomme som engelsk syge eller skørbug, der er en mangel på henholdsvis D-vitamin og C-vitamin. Men det vi mangler for at få metabolisk og kardiovaskulær sundhed, er motion, og det er et samfundsskabt problem i og med at vi i it-samfundet sidder alt for meget foran en computer og et tv i stedet for at være fysisk aktive som tidligere tiders bonde- og håndværkersamfund,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Hvis der ikke sker en holdningsændring i befolkningen, går det rigtig, rigtig galt, siger han og advarer om at omkring halvdelen af os med stor sandsynlighed har genetikken til at udvikle type 2-diabetes og fedme eller forstadierne hertil, som også i sig selv giver øget risiko for hjerte-kar-skader.

»Meget tyder på, at hvis udviklingen af it-samfundet fortsætter som nu, bliver over halvdelen af os ramt af metaboliske folkesygdomme.«

Fedmens historiske udvikling

Om en ny bølge i fedmeepidemien kan dateres til it-samfundets start, tør Oluf Borbye dog ikke sige. Men der er meget der tyder på, at den arvelighed, der ligger bag nutidens hyppige folkesygdomme, tidligere har været en fordel.

Derfor taler Oluf Borbye Pedersen om, at der er et mismatch mellem vores kun 60 år gamle stillesiddende og fedtpumpede samfund og vores genetiske make-up, som evolutionen gennem millioner af år har trimmet for at sikre et aktivt liv under helt andre vilkår.

»De genvarianter, som associerer til hyppige metaboliske sygdomme, er så udbredte, sandsynligvis fordi de er rigtige overlevelsesgener fra dengang, vi levede på savannen Syd for Sahara. De giver os blandt andet mulighed for at deponere fedt i bughulen, så vi har depoter at tære på i tilfælde af hungersnød.

Men hungersnød er ikke problemet i den vestlige verden i dag, hvor overlevelsesgenerne resulterer i kronisk mavefedme frem for kortvarigt ekstra sul på kroppen til trange tider,« fortæller Oluf Borbye Pedersen.

For Oluf Borbye Pedersen er genomforskningen noget af det mest menneskeligt frisættende, man kan arbejde med.

»Genomforskningen viser nemlig, at vi alle sammen er brodne kar, vi er fyldt med konstruktionsfejl fra naturens side, og vi har alle sammen hundredvis af variationer i vores genom, som under vores nuværende livsvilkår disponerer os for en række alvorlige sygdomme. Og her kommer det mellemmenneskeligt frigørende ind,« siger han.

»For vi kan ikke pege fingre af hinanden. Ingen kan påstå: ’Jeg er en supermand’, genetisk set.«

rjb@adm.ku.dk og
chz@adm.ku.dk