UVVU ligger i ruiner

Normalt dømmer de i sager om videnskabelig uredelighed, altså snyd med forskningen, men nu er rollerne byttet om. UVVU – Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed – er selv havnet på anklagebænken.

Det sker efter et langstrakt forløb på mere end tre år, hvor UVVU ændrede sin afgørelse undervejs, men hele tiden fastholdt, at muskelforskeren professor Bente Klarlund Pedersen var uredelig.

Først da Klarlund gik til Østre Landsret, blev hun frikendt.

Hovedpersonen selv kalder sagen, der truede med at koste hende forskerkarrieren, »en surrealistisk oplevelse.«

»UVVU’s manglende vurderingsevne blev sat i tydeligt perspektiv, fordi landsrettens afgørelse var så klokkeklar i sin frikendelse af mig. UVVU har i min sag opfundet regler, ændret dem undervejs og anvendt dem med tilbagevirkende kraft, hvilket betød, at retssikkerheden var fløjet ud ad vinduet, hvis jeg ikke havde vundet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Klarlund er ikke ene om at stille spørgsmål til UVVU’s legitimitet efter Østre Landsrets afgørelse. Uniavisen har talt med Klarlundstøtter og -modstandere, som har været engageret i debatten om uredelighed – samt med en uafhængig juridisk ekspert.

Og på tværs af uenigheder om selve sagen stiller kilderne samme diagnose: UVVU er vingeskudt og trænger til førstehjælp.

Enten skal udvalgene reformeres – eller også skal de helt nedlægges.

UVVU´s problem

Morten Rosenmeier har en idé om, hvad UVVU’s problem er.

Professoren ved Center for informations- og innovationsret på det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet trækker det simpelt op: Når en forsker bliver anklaget for fusk, har UVVU kun mulighed for at dømme den anklagede uredelig eller ej. Og samtidig
kræver uredelighed i Danmark ikke forsæt, altså at forskeren har snydt bevidst, som det er tilfældet i USA og en del andre lande.

»I Danmark er der ingen mellemvej. UVVU har kun den store hammer i værktøjskassen, og derfor må man kræve, at de kun svinger den, når det juridiske er i orden. Sagen viser også, at det er uholdbart, at vi i Danmark ikke har det samme uredelighedsbegreb, som i andre lande. Med landsretsdommen er det fastslået, at uredelighed kræver forsæt eller meget grov uagtsomhed. UVVU’s fortolkning har simpelthen været for slap,« siger Morten Rosenmeier.

Han tilføjer, at det er yderst sjældent, at borgere som Klarlund får medhold i alle klagepunkter, når de indbringer forvaltningsafgørelser for domstolene.

Hendes frifindelse indikerer, at domstolen ser uredelighed som så alvorlig en anklage, at det må kræves, at bevisbyrden løftes ordentligt.

»Sagsbehandlingen har ikke fungeret optimalt i Klarlundsagen, da UVVU dømte hende for forhold, der ikke beviseligt er uredelige. Når anklagerne er så alvorlige og ødelæggende, er det vigtigt at have et offentligt organ, der er til at stole på, og at der hersker
en høj grad af retssikkerhed, men det har ikke været tilfældet her,« siger han.

Dansk enegang skader

Bente Klarlund Pedersen er enig i, at den danske definition af uredelighed skal ændres, så kun fabrikation af data, kassation af data og plagiat er omfattet.

»Man kan ikke være uærlig ved et uheld, ved at sjuske eller ved at have en anden holdning til forskningspraksis end det siddende udvalg. Vi kan lige så godt en gang for alle erkende, at vi må rette os efter USA, der sammen med Kina og Japan står for halvdelen af al forskning i verden. Det vil skade dansk forsknings renommé, hvis vi stempler danske forskere som uredelige i situationer, hvor de i USA var blevet renset,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun er ikke i tvivl om, at forskernes tillid til UVVU har lidt skade, men om tilliden overhovedet kan eller skal genopbygges er op til politikerne, understregerKlarlund.

Hun mener dog selv, at sagen bør få konsekvenser for UVVU’s fremtidige virke.

»Det vil forudsætte en gennemgribende forandring og revision af UVVU som institution at genskabe tilliden, eller eventuelt en direkte nedlæggelse af UVVU i sin nuværende form, men det bør tænkes ind i en større helhed, for der vil fortsat være brug for, at man kan vurdere videnskabelig redelighed,« siger hun.

UVVU: Vi er ikke underkendt

UVVU’s formand, landsdommer Anne Birgitte Thalbitzer, tiltrådte formandshvervet efter Klarlundafgørelsen blev truffet. Hun ønsker ikke at udtale sig ud over, hvad der kan læses i en pressemeddelelse.

Her meddeler UVVU, at landsretsdommen ikke bliver anket til Højesteret.

Anne Birgitte Thalbitzer skriver, at landsretten ifølge UVVU’s opfattelse ikke har underkendt udvalgets faglige vurderinger af, hvad der var god videnskabelig praksis på daværende tidspunkt. Men der er efterfølgende blevet lavet et nyt dansk nationalt kodeks for integritet i forskning, som udstikker en række mere detaljerede retningslinjer for god praksis. Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har desuden nedsat et ekspertudvalg, som har til opgave at komme med anbefalinger til eventuelle
ændringer af UVVU-systemet, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Det er i den samlede forskningsverdens interesse, at der består et så klart og sikkert grundlag for UVVU’s virke som muligt. Dette opnås mere hensigtsmæssigt gennem arbejdet i ekspertudvalget og de eventuelle lovgivningsmæssige tiltag, der måtte følge af dette arbejde end gennem anke af den konkrete dom,« skriver Anne Birgitte Thalbitzer.

Klarlunds advokat: Det er ynkeligt

Den bortforklaring køber Klarlunds advokat, adjungeret professor og dr.jur. Eigil Lego Andersen dog ikke.

Et uværdigt og ynkeligt forsøg på at vende et klart og fuldstændigt nederlag til noget, som ikke er så slemt endda, kalder han UVVU’s pressemeddelelse.

»Det er helt forkert at skrive, at landsretten ikke har underkendt UVVU’s faglige vurderinger. Landsretten er blevet præsenteret for de samme dokumenter, som er blevet forelagt UVVU, så den har haft præcis det samme grundlag at vurdere sagen på. Vidnerne
i landsretten havde afgivet tilsvarende skriftlige redegørelser til UVVU. Ingen kaniner er trukket op af hatten, og alligevel er landsretten nået frem til det stik modsatte resultat. UVVU er netop blevet totalt underkendt i hele sin tilgang til sagen,« siger Eigil Lego Andersen.

Han mener, at UVVU burde opdeles i en undersøgende og dømmende funktion, og så skal kun praksisudvalgene på universiteterne, der afgør lokale uredelighedstvister, have ret til at indbringe sager for UVVU. Og først efter de har behandlet en anmeldelse.

Det skal forhindre, at anmeldelser bruges som personlige hævntogter mellem forskere for at stække konkurrenterne.

Slut med fagligheden

Det var Henrik Galbo, Professor ved Rigshospitalet og KU, der meldte Klarlund til UVVU. Han er faktisk enig med sine modstandere i, at der er behov for ændringer af UVVU – men han er stærkt uenig i, hvilke ændringer, der skal til. Og han er bekymret for
Klarlund-dommens konsekvenser for fagligheden.

Ifølge Henrik Galbo burde dommen være anket til Højesteret, fordi den er ødelæggende for den biomedicinske forskning.

Klarlund blev blandt andet fundet uredelig af UVVU, fordi hun som forskningsleder (seniorforfatter) ikke opdagede, at hendes medforfatter Milena Penkowa havde fusket med billedmateriale. Men Landsrettens dom nedtoner seniorforfatterens ansvar for det
videnskabelige produkt og forpligtelse til at være kritisk og opmærksom på omhuen med og kvaliteten af det videnskabelige
arbejde. Det vil føre til lemfældighed og give grobund for svindel, mener Henrik Galbo.

Desuden rykker det balancen mellem faglige og juridiske vurderinger, at tre juridiske dommere i Landsretten uden speciel indsigt i det biomedicinske område har tilsidesat en faglig afgørelse truffet af seks eksperter i et fagkyndigt udvalg, der er nedsat af staten
til opgaven.

»Man nedsætter faglige udvalg med medlemmer, der er udvalgt, fordi de nyder tillid blandt kollegerne, er fagligt kompetente og har en høj integritet. De skal værne om og fortolke de uskrevne regler inden for et fag. Meningen med UVVU fordamper, når man vægter paragraffer over faglige vurderinger,« siger Henrik Galbo, der mener, at Klarlund-sagen har skadet UVVU’s
omdømme og har umuliggjort dets virke.

»Nu må medlemmerne leve med at blive kigget over skulderen af advokater. De er bundet på hænder og fødder og er til grin. Hvis jeg blev spurgt om jeg ville være UVVU-medlem, ville jeg svare ’vor herre bevares, hvorfor skulle jeg udsætte mig selv for det’,« siger Henrik Galbo.

I dag har UVVU ikke beføjelser til at behandle klager, der handler om forskningens kvalitet og om holdbarheden af videnskabelige
teorier. Men Galbo mener, at det i praksis er vanskeligt at skelne, hvornår det handler om mangel på kvalitet og uredelighed.
Han vil derfor have fjernet begrænsningen i UVVU’s
virke:

»Det afskærer fra at fordømme elendig praksis hvilket kan være lige så skadeligt for forskningens renommé og kvalitet som egentlig svindel. En regelændring vil give UVVU mulighed for for alvor at fungere som forskningsmiljøets vogter,« siger Henrik
Galbo.

Nyborg vinder også

Mens Henrik Galbo altså vil styrke UVVU, vil andre have udvalgene stækket gennem radikale reformer eller ved helt at nedlægge dem.

En af dem er Jens Ravnkilde, advokat dr.phil., som har støttet Klarlund gennem sagen.

Han er nået frem til, at UVVU har afsagt 17 afgørelser mellem 1992 og 2002, som udtalte kritik af den indklagede forskers praksis,
men de er afsagt uden hjemmel og derfor ugyldige, mener han.

Med landsrettens frifindelse af Bente Klarlund Pedersen risikerer UVVU at få andre sager på halsen, som UVVU også vil tabe, vurderer han.

Den nu pensionerede psykologiprofessor Helmuth Nyborg har som Klarlund stævnet UVVU i Vestre Landsret, fordi UVVU har stemplet ham som uredelighed for forsætligt at have fortiet et bidrag fra en medforfatter (læs mere om sagen i boksen herunder,
red.). Og fordi »han groft uagtsomt har angivet en vildledende reference på en måde, der må sidestilles
med uoplyst konstruktion af data eller substitution med fiktive data«.

Jens Ravnkilde vurderer, at kritikken af Nyborg er grebet ud af luften, så den sag forventer han, at UVVU også taber ved domstolene.

Ifølge Ravnkilde blev Nyborg dømt uredelig, fordi en statistiker, der havde lavet nogle beregninger til
brug for den indklagede artikel, ikke var anført som medforfatter, da han bad om at blive udeladt.

Desuden havde Nyborg i artiklen udeladt en mellemregning, som man skal kende, for at en af hans
kildehenvisninger giver mening, men fejlen kan repareres, og i så fald kan det aldrig betegnes som
uredelighed.

»Det er en fundamentalt vigtig kendsgerning, at ingen udenlandsk forsker nogensinde er kendt uredelig, fordi hans eller hendes artikel indeholdt en fejl, der kan repareres. UVVU’s holdning medfører, at en forsker, der indleverer en reparation, stempler sig selv som uredelig. Ifølge international praksis skal en forsker bestræbe sig på at redegøre for sine eksperimenter, så andre kan eftergøre dem, men det erkendes, at fejl kan ske, men at dette ikke i sig selv gør forskeren uredelig,« siger Jens Ravnkilde.

Han vil derfor have en ny definition af uredelighed,der kun omfatter fabrikation og kassation af data samt plagiat, så UVVU ikke skal skønne, hvad der er uredeligt eller ej.

De faste medlemmer skal desuden skiftes ud med udenlandske eksperter i videst mulig udstrækning fra sag til sag, så man undgår hetz, hævn og nepotisme i den danske andedam, hvor alle forskere kender hinanden.

Ekspertudvalg nedsat

Meningerne om, hvad der skal ske med UVVU som konsekvens af Klarlund-dommen er vidt forskellige.

Nogle ønsker på den ene side helt at nedlægge UVVU, andre at stække UVVU ved at ændre reglerne og andre igen at give UVVU
flere beføjelser.

Ansvaret for at løse den gordiske knude ligger hos Jens Oddershede, som videnskabsministeren har sat i spidsen for et ekspertudvalg, der skal se på rammerne for UVVU inden udgangen af 2015.

Han er ikke i tvivl om, at Klarlund-dommen vil få indflydelse på arbejdet i udvalget.

»Vi befinder os ikke i et tomrum, når vi ser på det system, vi har. Jeg mener ikke, at man kan sige, at systemet er i krise, men sagen viser, at der er brug for at se på rammerne, så det var en god ide, at ministeren nedsatte udvalget,« siger han.

Jens Oddershede vil ikke foregribe begivenhedernes gang ved at afsløre, hvad han personligt mener, burde ændres ved UVVU’s virke. Men han siger, at det er klart, at retssikkerhedsspørgsmålet er en vigtig del af Klarlund-dommen, herunder muligheden for at indkalde vidner og anke sager.

Et andet spørgsmål er fordelingen af ansvar for at behandle uredelighedsanklager mellem universiteterne og det nationale udvalg UVVU. I en del andre lande, herunder Tyskland, spiller universiteterne en meget større rolle end i
Danmark.

Og så skal ekspertudvalget også diskutere, om definitionen af uredelighed skal ændres. Andre lande arbejder nemlig med mellemkategorier mellem redelig og uredelig, viser en rapport fra Uddannelses- og forskningsministeriet.

»Der er klare forskelle på, hvordan vi definerer uredelighed i det danske
system i forhold til i andre lande, når man kigger på det i detaljen,« siger Jens Oddershede.

Hans udvalg kommer med sin rapport i slutningen af året. Først da får Klarlund, Galbo, Ravnkilde og alle andre en indikation
af, om UVVU skal stækkes eller styrkes, genopbygges eller rives ned. Og om hvad der egentlig skal til, for at en
dansk forsker kan blive erklæret videnskabelig uredelig. 

clba@adm.ku.dk