UVVU har mistet overblikket, siger Galbo

Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed har tilsyneladende gjort begge sider i Klarlund-sagen utilfredse.

Professor Bente Klarlund vil renses, gerne ved en retssag ved de almindelige domstole, mens professor Henrik Galbo, som i sin tid indklagede Klarlund for UVVU, bebrejder udvalgsmedlemmerne, at de er blevet svage i kødet ved at reducere antallet af kritikpunkter mod Klarlund.

Samme UVVU-medlemmer – nye konklusioner

I december 2013 fandt UVVU tilfælde af videnskabelig uredelighed i seks ud af de 12 artikler, som Galbo klagede over, men efter at have taget sagen op til genovervejelse, har udvalget vurderet, at der kun er problemer med fire af artiklerne.

»Dette er selvsagt bekymrende,« skriver Henrik Galbo til UVVU, »al den stund, at sagens substans i forløbet er uændret, og fordi UVVU udfærdigede sit oprindelige udkast til afgørelse, efter at den indklagede [Klarlund] havde forholdt sig udførligt til klagens faglige indhold. Der er således sket en betydelig ændring af vurderingen af sagens substans, i hvilken forbindelse det bemærkes, at alle de tre omtalte afgørelser er truffet i enstemmighed af de samme UVVU-medlemmer.«

Forvirring om forskeransvar

Henrik Galbo mener, at det er lykkedes Bente Klarlunds ‘officielle og uofficielle advokater’ (med sidstnævnte menes den pensionerede advokat og dr.phil. Jens Ravnkilde) at få UVVU til at miste overblikket over, hvad der bør være en god faglig norm, som Bente Klarlunds forskning kan vurderes efter. Galbo skriver:

»Særligt nedslående er det, at UVVU til skade for den videnskab, hvis interesser udvalget skulle tjene til at varetage, ved udvisning af overdreven forsigtighed har renonceret på hvilke krav, der kan stilles til en forskningsleders ansvar for det afsluttende produkt af et forskningsprojekt og dermed til forskningslederens generelle omhu, kritiske tilgang og faglige kompetence.«

Og videre: »Det er helt afgørende både for videnskabens og UVVU’s berettigelse, at den standard, der sættes i denne henseende, ikke er for lav.«

Både Klarlund og Galbo mener, at UVVU er på galt spor

Også Bente Klarlund har kritiseret UVVU’s udkast til afgørelse.

Klarlund mener dog, at UVVU-medlemmerne, når hun har påpeget fejl i deres ræsonnement, blot har ændret argumentationen for at holde fast i de konklusioner, de allerede havde draget. Galbo, derimod, kritiserer, at UVVU ikke har holdt fast i samtlige konklusioner, når sagens substans ifølge hans opfattelse er den samme, som den hele tiden har været.

Det ene udelukker ikke det andet.

Galbo: Undersøg hele Klarlunds produktion

Henrik Galbo har – både i sin aktuelle skrivelse til UVVU og i interview med Uniavisen – gjort det klart, at han mener, der er problemer med selve Bente Klarlunds forskningsproduktion, ikke blot problemer med hendes forskningspraksis.

Og selv om UVVU ikke kan undersøge, hvorvidt en forskers hypoteser og konklusioner er fornuftige eller sande, mener Henrik Galbo, at UVVU bør anerkende, at forskningslederskab og forskningskvalitet er to sider af samme sag. Han skriver, at Bente Klarlund ikke kan sige sig fri for »gennem grov uagtsomhed som forskningsleder at have ansvar for den [af Galbo] påpegede ringe forskningskvalitet.«

Henrik Galbo foreslår, at UVVU opfordrer Bente Klarlunds arbejdspladser, Rigshospitalet og Københavns Universitet til at undersøge hendes samlede forskningsproduktion, sådan som det skete for Milena Penkowas vedkommende:

»Det er i sig selv skadeligt, at masser af tvivlsomme forhold ikke er blevet belyst og dermed, bl.a. af den indklagede opfattes som blåstemplede af UVVU. I betragtning af de i denne sag omhandlede videnskabelige artikler [de 12 artikler, som Galbo har klaget over] kan betragtes som en ret tilfældig stikprøve, bør det også overvejes at inddrage hele den indklagedes videnskabelige produktion i en sådan undersøgelse.«

Jurister afviser at tage stilling

Bente Klarlunds problemer med UVVU skyldes i første omgang, at hun ikke fik bremset hjerneforskeren Milena Penkowa, som fuskede med billeder af muskelbiopsier, der indgik i flere af de artikler, de publicerede sammen.

I en af artiklerne er billedmanipulationen så tydelig, vurderer UVVU, at Bente Klarlund handlede groft uagtsomt, da hun overså den, fordi hun som ‘ledende forfatter’ var ‘underlagt en særlig ansvarsvurdering’.

Den del af sagen rejser spørgsmålet om, hvor stort ansvar en forskningsleder har for at holde sine samarbejdspartnere i ørerne. Mange forskere har skrevet under på erklæringer om, at ansvaret for Penkowas gerninger ikke kan være Bente Klarlunds, mens Henrik Galbo og professor og institutleder Arne Astrup (sidstnævnte uden direkte adresse til Klarlund-sagen) på linje med UVVU har argumenteret for, at der må gælde et mere omfattende forfatteransvar.

For nylig har det danske medlem af organisationen ICMJE, der står bag Vancouver-reglerne om blandt andet forfatteransvar, støttet Klarlund-fløjens udlægning af reglerne.

Dermed har UVVU-sagen mod Klarlund rejst en debat om god forskningspraksis.

Til gengæld er det småt med juridiske autoriteter, der i medierne har drøftet, om UVVU har en god sag over for Bente Klarlund eller ej. Det er heller ikke lykkedes for Uniavisen – trods adskillige forsøg – at få en uafhængig juridisk ekspertvurdering af sagen.

LÆS OGSÅ: Jens Ravnkilde: min juridiske vurdering er uafhængig.

Høringssvar fra både Galbo og Klarlund er vedhæftet denne artikel i pdf-format.
chz@adm.ku.dk