Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Unge forskere frygter for karrieren

ANSÆTTELSESVILKÅR – En tredjedel af forskerne på Københavns Universitet er usikre på, om de er ansat om fem år. De ved ikke, om de kan skaffe finansiering.

Engang var en stilling som universitetsforsker lig med fast beskæftigelse til pensionen, men sådan er det ikke længere.

Faktisk er en stor del af de ansatte i tvivl om de har en fremtid på deres nuværende arbejdsplads på et af landets universiteter, viser en undersøgelse lavet af tænketanken DEA.

32 procent af de cirka 1.000 forskere på Københavns Universitet (KU), som har medvirket, ved ikke, om de er ansat om fem år, fordi de er usikre på finansieringen af deres job.

»Vi kan se, at mange går gennem et langtrukket forløb med mange midlertidige ansættelser, hvor de på et sent tidspunkt giver op, fordi de ikke kan komme længere, eller fordi de kører træt i det akademiske system,« siger Maria Theresa Norn, analysechef i DEA.

Erhvervslivet er mere attraktivt

I dag er det et krav, at forskere selv skaffer en del af midlerne fra forskningsråd, fonde eller private virksomheder, hvis de vil være ansat, og det er en væsentligt årsag til usikkerheden, viser undersøgelsen.

»De korte, midlertidige kontraktforhold, de lange ansøgningsrunder til fondsmidler og den deraf afledte usikkerhed i ens jobsituation og indkomstgrundlag gør, at jeg kraftigt overvejer, om jeg synes, det er det værd, selvom organisationen meget gerne ser mig blive, og jeg publicerer nok,« svarer en forsker i spørgeskemaet.

15 procent af forskerne på KU mener, at et ikke-akademisk job i det private erhvervsliv er mere attraktivt end livet som offentligt ansat forsker, så de forventer at skifte spor.

Otte procent har allerede besluttet at forlade universitetet.

Behov for bedre vilkår

Job-usikkerheden er størst blandt postdoc’erne, hvoraf mere en hver anden på landsplan ikke ved, om de kan finansiere deres karriere som forsker, og om de kan opnå en passende stilling.

De hopper efter ph.d.-uddannelsen ofte fra den ene 1-2-årige kontrakt til den næste i håbet om at komme gennem nåleøjet og kvalificere sig til at blive en del af den faste videnskabelige stab som adjunkt og senere lektor og måske professor.

Mere overraskende er det, at 44 procent af adjunkterne, der jo er blevet en del af den faste videnskabelige stab, fortsat er usikre.

»Det viser, at der er behov for at sikre de unge forskere konkurrencedygtige ansættelsesvilkår med længere perspektiver, og for hurtigere at hjælpe de ph.d.’er, som skal ud af forskningsverdenen, til at tage skridtet videre,« siger Maria Theresa Norn.

Bedre karrierevejledning

Hun mener, at det er for tidligt at sige, om problemet er, at der bliver uddannet for mange forskere i Danmark.

DEA er i gang med en stor ph.d.-undersøgelse, der forventes at være færdig til vinter.

»En del mener, at vi uddanner for mange ph.d.’er, mens andre siger, at vi uddanner dem forkert. Uanset hvad skal vi blive bedre til at hjælpe dem videre i karrieren, end vi er i dag,« siger Maria Theresa Norn.

clba@adm.ku.dk

Seneste