Turbo-kandidater skader kvaliteten

Flere undervisere mener at nye regler presser dem til at give køb på fagligheden af hensyn til økonomien på deres institut

af Claus Baggersgaard

De studerende på Københavns Universitet (KU) behøver ikke ligge søvnløse om natten af frygt for at få dumpekarakterer. Nye regler betyder nemlig at universitetet mister store beløb hvis de ikke består deres eksamen og dermed bliver forsinket i deres uddannelse.

Flere undervisere på KU siger at reglerne direkte tilskynder dem til at lade så mange bestå eksamen som overhovedet muligt af hensyn til økonomien på deres institut, og de frygter at det ender med at gå ud over fagligheden og kvaliteten af uddannelserne.

»Jeg forstår godt hvis undervisere godkender opgaver der ikke burde bestå, og jeg bebrejder dem det ikke, for reglerne opfordrer direkte til det. Det er absurd at lave et system der straffer os for at opretholde fagligheden,« siger Sune Auken, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Det Humanistiske Fakultet (Hum) på KU.

Urimeligt dilemma

Det Humanistiske Fakultet (Hum) og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (Samf) har fra i år besluttet at udmelde studerende der ikke lever op til aktivitetskravet om at bestå 30 ECTS mindst hvert andet år. De bliver også smidt ud hvis de er mere end tre år om at færdiggøre en to-årig kandidatuddannelse. Derudover har alle studerende siden september 2007 haft en deadline på samlet et år til at gøre deres speciale færdigt hvis de ikke vil risikere at blive udskrevet.

Sune Auken mener at han og kollegerne dermed bliver sat i et urimeligt dilemma.

»Hvad skal jeg som underviser gøre når jeg sidder med en studerende der blot mangler sit sidste fag for at blive færdig med sin uddannelse? Hvis vedkommende dumper, risikerer han/hun at blive smidt ud af universitet, og jeg siger samtidig nej tak til en del af det finansieringsgrundlag min egen arbejdsplads hviler på. Vi bliver udstyret med en pistol som vi tvinges til at sætte for panden af de studerende. Det gør ualmindeligt ondt at blive tvunget ind i rollen som slagter,« siger han.

Ifølge Eksamensbekendtgørelsen fra 2004 kræves det kun at der er ekstern censur ved en tredjedel af prøverne på en uddannelse. Ved to ud af tre prøver er det altså en intern censor der alene står for bedømmelsen.
Blandt andet skar Det Juridiske Fakultet på KU den eksterne censur ned til det lovpligtige minimum i 2005 for at spare 1,4 millioner kroner årligt.

Vælger lette emner

AC-tillidsrepræsentant, lektor Leif Søndergaard er enig i at den megen fokus på at få de studerende hurtigt gennem studierne ikke kan undgå at få konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne og de faglige krav der bliver stillet til de studerende.

»Jeg vil ønske jeg kunne sige at det ikke forholder sig sådan, men det kan ikke undgå at ligge i baghovedet at det vil være godt for mit instituts økonomi og dermed min egen jobsikkerhed hvis jeg ser med positive øjne på en eksamensopgave,« siger han.

Leif Søndergaard anser dog tidsbegrænsningen på specialeskrivningen for at være det største problem i forhold til at fastholde uddannelseskvaliteten på universitetet. Der har nemlig siden september 2007 skullet udformes en specialekontrakt der gør underviseren medansvarlig for at den studerende bliver færdig med specialet på det år der er afsat.

»Det betyder at lærerne fravælger komplicerede emner for de studerende da det vil tage for lang tid. Nogle projekter kræver af indlysende grunde mere tid end andre, men de bliver ikke længere til noget. Det er ved specialeskrivningen at de studerende virkeligt kan vise at de er egnede til at blive forskere, men det får de ikke mulighed for med den korte deadline,« siger Leif Søndergaard.

Former uddannelserne

Sune Auken der selv lige har fået ansvaret for tre nye hold med samlet omkring 100 studerende, mener også at fokuseringen på at få de studerende hurtigt igennem uden at bruge for mange ressourcer har konsekvenser for hvordan institutterne lægger studieplaner

»Der er op til 40 proppet ind på et hold, så jeg skal være heldig hvis jeg når at lære alle navnene at kende. Det skal ikke undre nogen hvis den undervisning man får, er skåret ud i enkle, overskuelige blokke der er indrettet efter behovet for at få de studerende igennem glat og smertefrit snarere end efter ønsket om at bibringe dem en velfunderet faglighed - endsige ønsket om at udvikle dem til faglig modenhed. Fagene må allerede på forhånd indrettes så de er overskuelige og ikke stiller alt for store krav til de studerendes præstationer,« siger han.

Vil ikke slippe lettere

Udsigten til måske at slippe lettere gennem studierne får dog ikke de studerende til at klappe i hænderne af begejstring.

»Vi vil gerne være sikre på at vi får en uddannelse der er brugbar, og at undervisningen ikke bare er en lille sideforretning for universitetet der skal skaffe penge til det primære, forskningen. Undervisningen skal have en lige så høj prioritet,« siger Pia Mejdahl Daugbjerg, formand for Studenterrådet på KU.

Hun tilføjer at begrebet 'det sanderske seks-tal', opkaldt efter Videnskabsminister Helge Sander, længe har floreret mellem de studerende. Det betyder at det er almindelig kendt at underviserne ofte vælger at give en studerende seks (efter den gamle karakterskala) i stedet for dumpekarakteren fem så universitetet kan få sine taxameterpenge fra ministeriet.

Studenterrådet har ifølge Pia Mejdahl Daugbjerg lavet sin egen lille undersøgelse af hvordan kvaliteten af undervisningen har udviklet sig de seneste år.

»Det generelle billede er at der bliver skåret bid for bid, så over en femårige periode er der kommet flere på holdene, vi får dårligere feedback på opgaver og der er færre undervisningstimer,« siger studenterrådsformanden der selv lige er startet på et hold hvor der er 52 studerende til de 46 stole i undervisningslokalet.

Ifølge Studenterrepræsentanterne i Akademisk Råd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) skal blandt andet 15 procent af alle undervisningsaktiviteter på Institut for Folkesundhedsvidenskab skæres væk fra september i år. Det svarer til lidt over et semesters undervisning. Ulla Wever, dekan på SUND, svarede de studerende i et indlæg i Universitetsavisen at alle institutter og uddannelser bliver ramt da der ikke er midler til at tilføre undervisningen flere ressourcer.

For stolte

Hanne Harmsen, vicedirektør for uddannelse, erkender at der eksisterer en teoretisk risiko for at den store fokus på at få de studerende hurtigt igennem, vil få underviserne til at sænke kvalitetsniveauet og lade studerende slippe lettere ved eksamen, men hun tror ikke på at det vil ske.

»Vi vil selvfølgelig holde øje med karakterniveauet, men jeg tror på at universitetsansatte er så kvalitetsbeviste og har så stor en faglig stolthed at det er en ren fiktiv problemstilling,« siger hun.

Hanne Harmsen mener at der er så mange uhensigtsmæssigheder i de administrative systemer på KU at man sagtens kan finde måder at få de studerende hurtigere igennem studierne uden at det går ud over uddannelseskvaliteten.

Som eksempel peger hun på at der indtil nu har kunnet gå et helt år inden man kan komme til reeksamen hvis man dumper.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del