Top 21: #9 Jørn Vestergaard

Som ekspert i strafferet udtaler han sig fra tid til anden i medierne om de retlige aspekter af principielle men politisk betændte sager, som fx afsløringen af spionage under klimatopmødet COP15 i København.

Hvorfor (din vurdering) bliver du spurgt, om du vil udtale dig til medierne?

»Universitetsjurister bliver ofte spurgt, fordi offentligheden har en interesse i at få en redegørelse for retstilstanden fra en kilde, der er både sagkyndig og upartisk.«

Hvorfor vælger du at stille op, når du stiller op?

»Som offentlig ansat har man en forpligtelse til at stille sin viden til rådighed i rimeligt omfang. Derved opnår man også som forsker at få skærpet sin egen bevidsthed om spørgsmål af samfundsmæssig og faglig relevans.«

Hvad kan afholde dig fra at stille op?

»Jeg er skeptisk over for korte tv-interviews, som har tendens til at blive unuancerede, grænsende til enten det meningstomme eller det alt for bombastiske.«

Formidling fra en jura-synsvinkel

Jørn Vestergaard har skrevet artiklen ’Om forsknings- og anden videnformidling på det retsvidenskabelige område’. Her angiver han nogle årsager til, at samfundsforskere, inklusiv juristerne, udtaler sig i medierne i langt højere grad end tidligere:

»I forbindelse med Magtudredningen (stort forskningsprojekt om folkestyrets funktion, der blev sat i gang af Folketinget i 1990’erne og afsluttet i 2003, red.) blev det påvist, at det tidligere næsten kun var naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere, der optrådte i spalterne. Nu er det i langt højere grad samfundsforskerne, der udtaler sig i aviserne. Dette har samtidig betydet en udvikling i retning af, at forskere langt hyppigere indtager rollen som kommentatorer til aktuelle begivenheder og politiske beslutninger, hvor det tidligere i det væsentlige var forskernes egen vidensproduktion, herunder om opfindelser og andre tekniske anliggender, der tiltrak sig interessen. Antallet af artikler, hvor forskere omtales, steg fra 64 i 1961 til 441 i 2001. Samfundsforskeres andel steg samtidig fra 13 % til 45 %. I vidt omfang sættes mediernes dagsorden med andre ord andre steder end i forskningsverdenen, og det er sjældent forskningsresultater som sådanne, der efterspørges. Samtidig videnskabeliggøres politik, dagligliv og døgnbegivenheder.«

Jørn Vestergaard forholder sig i artiklen også til risikoen for at komme til at bruge overdreven tid på at optræde som ekspert i medierne:

»Det Juridiske Fakultet har gennemgående god gavn af, at en del medarbejdere står til rådighed med ekspertudtalelser. Men det er af flere grunde vigtigt, at der også gøres en fokuseret indsats for at formidle egentlige forskningsresultater. Formidling med udgangspunkt i egen forskning kan imidlertid let komme til at stå i skyggen af ekspertrollen og kommentatorvirksomheden. Mediernes forskningsformidling er i vidt omfang nyheds- og/eller sensationsstyret, og stoffet får derfor ofte karakter af »Ritzau-forskning«. Det er derfor vigtigt at tildele denne form for aktiviteter på den offentlige arena en kritisk og hensigtsmæssig prioritering, således at man som aktør ikke i overdreven grad anvender sine ressourcer på tilfældighedsprægede temaer, blot fordi de er dagsaktuelle. På områder, som meget udpræget har offentlighedens interesse, kan dette være en manifest risiko for universitetsjurister, som tilsammen udgør en forholdsvis lille skare med begrænsede tidsmæssige ressourcer. Medialiseringen af samfundslivet og mediestyringens logik indebærer med andre ord, at det kan være ganske vanskeligt for en forsker og for en forskningsinstitution at sætte eller i det mindste præge sin egen dagsorden omkring et bestemt forskningsrelateret tema. Dette gør sig i udpræget grad gældende for grundforskningen, ikke mindst inden for naturvidenskaberne.«

»Behovet for forskningsformidling har nu gennem en årrække været et mantra, som tit og ofte gentages med stor selvfølgelighed og overbevisning, men som ikke nødvendigvis er forankret i særlig reflekterede eller nuancerede forestillinger.«

uni-avis@adm.ku.dk