Sundhedsguruer gør dig skrupforvirret

Medierne er ved at flyde over med gode råd om, hvad du skal putte i munden, hvis du vil være sund og slank.

»Snyd blodproppen med et glas vin«, »Vil du leve længe: Drik kaffe«, »Chokolade giver faste bryster«, »Spis kød og tab dig«, »Piskefløde og flæskesteg frikendt«, »Mælk ødelægger dit helbred« og »Sukker feder ikke« er blot eksempler på forskningsresultater, der gav store overskrifter i medierne.

Senest gav en konference om de gavnlige effekter af øl finansieret af Bryggeriforeningen og afholdt på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Science) på Københavns Universitet (KU) masser af omtale: »Hold dig sund: Drik tre øl om dagen«, »Øl ude af skammekrogen« og »Humlet øl er godt for knoglerne«, skrev medierne blandt andet.

At forskningsresultaterne stritter i alle mulige retninger betyder, at mange efterhånden helt har mistet tilliden til, at de kan stole på, hvad eksperterne siger, viser 2.500 danskeres svar på et spørgeskema, som Sinne Smed, adjunkt ved Fødevareøkonomisk Institut på Science, har været med til at udsende. Hun forsker i forbrugeradfærd i relation til sunde og usunde fødevarer og økologi.

Ernæring er et spændingsfelt

Omkring en tredjedel svarer således, »at de oplever, at eksperterne hele tiden foreslår noget nyt, så de er holdt op med at høre efter.«

Den gode nyhed er, at 71 procent faktisk er interesserede i information om sund kost og gerne vil spise sundere end de gør, men problemet er, at informationsjunglen virker kaotisk og selvmodsigende, især når det offentliges kommunikation bliver blandet med private personers og organisationers budskaber, viser tallene fra spørgeskemaet.

»De officielle kostråd svæver rundt i medierne sammen med det sidste nye, som vi alle skal gøre, så jeg forstår godt, at mange er forvirrede,« siger Sinne Smed og tilføjer:

»Ernæring er et meget komplekst emne, men forbrugerne efterspørger en enkel opskrift på, hvad de skal gøre for at leve sundt, og der er samtidig et enormt fokus på sund livsstil i medierne og blandt politikerne, så ernæringsforskningen befinder sig i et stærkt spændingsfelt.«

Forskerne er bekymrede

Forskerne er også selv bekymrede for konsekvenserne af deres hyppige optræden i medierne, viser en videnskabelig artikel baseret på interviews med otte prominente danske ernæringsforskere om de etiske dilemmaer, der knytter sig til rollen som offentlig ekspert, som professor Peter Sandøe har været med til at skrive.

Han er faggruppeleder for Forbrug, Sundhed og Etik på Fødevareøkonomisk Institut på Science og næstformand for Københavns Universitets udvalg for god videnskabelig praksis (Praksisudvalget).

Flere af forskerne fortæller, at de oplever det som et problem, at nogle af deres kolleger er så hungrige efter opmærksomhed fra medierne, at de er villige til at udtale sig om stort set alle nye forskningsresultater.

Trangen til eksponering i medierne ses ikke blot som udslag af en idealistisk ambition om folkelig formidling, men også som led i en strategi fra de pågældende om at tiltrække private virksomheder til at sponsorere deres forskning. Det går ud over troværdigheden, mener ernæringsforskerne, som i undersøgelsen har fået lov til at være anonyme.

Flere af de interviewede beskyldte tilmed direkte deres kolleger for at gå på kompromis med den videnskabelige sandhed i kampen for at få opmærksomhed.

»Meget af opmærksomheden er båret af mediernes interesse for sundhed og ernæring, men det er klart, at mange gerne vil profilere sig, da det forventes, at de markerer sig som led i bestræbelsen på at tiltrække forskningsmidler til deres gruppe eller institut,« siger Peter Sandøe.

Politisk krav

Han tilføjer, at problemet i høj grad er skabt af politikerne, der i sammenhæng med en stor del af de offentlige forskningsmidler har gjort det til et centralt vurderingskriterium, at forskerne kan finde en eller flere erhvervsvirksomheder at samarbejde med, som vil medfinansiere deres forskning. Dette gælder særligt de forskellige strategiske forskningspuljer, der fordeler op mod to tredjedele af de ’løse’ offentlige midler til forskning i dag.

»En konference om de positive virkninger af øl betalt af Bryggeriforeningen er på sin vis ganske uskyldig, da det er fuldstændig gennemskueligt for alle, hvad der foregår. De mange tilfælde, hvor samarbejdet med industrien ikke kommer frem, er i virkeligheden langt værre, da forskningen dermed bliver styret i det skjulte,« siger Peter Sandøe.

Styringen af forskningen sker ifølge Peter Sandøe ved, at en virksomhed, der deltager i samarbejdet om et forskningsprojekt, sidder med i den arbejdsgruppe, der udformer projektets centrale problemstillinger og metoder. Hvis virksomheden ikke finder det interessant, hvad forskerne vil undersøge, og hvordan de vil gøre det, vil den selvfølgelig ikke stille op som samarbejdspartner.

Kreative konklusioner

Per Brændgaard, der er uddannet cand.scient. i human ernæring på Science og i dag optræder som foredragsholder, forfatter til blandt andet selvhjælpsbogen »Små skridt«, ernæringsekspert og konsulent for private og offentlige virksomheder, mener, at det i sidste ende handler om at bevare sin personlige etik som ekspert og være bevidst om, at ens samarbejdsrelationer kan påvirke ens objektivitet.

Han har derfor også formuleret en etisk kodeks, hvori han understreger sin uafhængighed, og han offentliggør også en liste med alle sine samarbejdspartnere på sin hjemmeside. Listen er lang og indeholder alt lige fra multinationale giganter som Coca Cola og Beauvais til Brøndby Kommunale Tandpleje.

»Der er altid nogen, der vil forsøge at påvirke dig den ene eller anden vej. For mig handler det derfor om at undgå, at en enkelt virksomhed fylder for meget økonomisk, så det ikke gør noget, hvis jeg bliver uvenner med en enkelt eller to,« siger han.

Per Brændgaard oplever dog ernæringsforskere, der er lige lovlig kreative, når de skal skrive konklusionerne i publiceringen af nye forskningsresultater.

»Jeg tror ikke forskerne direkte snyder, men du kan jo fortolke resultater på mange måder, og i den proces er det tydeligt at se, hvem der har sponsoreret undersøgelsen,« siger han.

Ingen multinational bønneindustri

Ifølge Per Brændgaard er problemet, at man som forsker har meget stor mulighed for at bestemme resultatet på forhånd ved hjælp af forsøgsdesignet.

Hvis du for eksempel ønsker at vise, at mørk chokolade er sundt, kan du sammenligne med lys chokolade, eller hvis du vil påvise, at det er sundt at drikke øl, kan du sammenligne med vin eller spiritus, men du kunne jo også have valgt at sammenligne med vand og dermed fået et helt andet resultat, påpeger han.

»Der er ikke som sådan noget i vejen med forskningen, men det er i høj grad industrien, der bestemmer, hvad der skal forskes i. Hvis der eksisterede en stor multinational bønneindustri, ville der være masser af undersøgelser, der påviste, at bønner er sunde, men nu er der i stedet en stor kød- og mælkeindustri, og så bliver der forsket meget i, at protein i kød og mælk er gavnligt. Bryggeriforeningen vil jo nok heller ikke finansiere en undersøgelse af de skadelige virkninger ved at drikke øl, mens de gerne vil betale for en konference med temaet: Øl er sundt,« siger Per Brændgaard.

Protein er in

Spørgsmålet om vi skal spise flere fødevarer med et højt indhold af protein er det hotte emne blandt ernæringsforskerne i øjeblikket.

Lektor ph.d. Thomas Meinert Larsen fra Institut for Human Ernæring på Science, der har stået i spidsen for det store europæiske Diogenes koststudie, var med til at sætte gang i diskussionen.

Målet var at sammenligne de officielle kostråd i Europa, herunder de danske, med en kost sammensat efter den nyeste viden om proteiner og kulhydraters betydning for regulering af appetitten.

Konklusionen lød, at du skal skære ned på hvidt brød og polerede ris og i stedet spise en proteinrig kost med flere magre kød- og mejeriprodukter samt bønner, hvis du vil tabe dig eller holde vægten. Koststudiet gør dermed op med de officielle danske kostråd.

Avisernes overskrift kom til at lyde »Spis kød og tab dig«, men Thomas Meinert Larsen påpeger dog, at det ikke skal forstås sådan, at du nu har grønt lys til at spise store bøffer hver dag.

Der er ikke tale om, at proteinindtaget skal øges voldsomt, og det bør snarere komme fra vegetabilske kilder som linser, bønner og ærter end fra kød. Anden forskning viser tilmed, at forarbejdet kød øger mænds risiko for tyktarmskræft.

Grænser for naivitet

Diogenes-undersøgelsen er finansieret med 15 millioner Euro i støtte fra EU, men Thomas Meinert Larsen føler, at han i nogle situationer står i et dilemma, hvor han skal vælge mellem at skaffe støtte til at forske i det, som han selv finder interessant og væsentligt, eller at søge hen, hvor pengene er.

Der er flest forskningsmidler at søge hos fødevareforædlingsindustrien, der er domineret af store producenter som Unilever, Nestlé, Kraft og Danone, så det er let at få støtte til at undersøge, hvordan man gør produkter som eksempelvis sodavand sundere.

»Det er kun de store forædlingsvirksomheder, der har ressourcerne til at indgå i forskningssamarbejder, mens den lokale kartoffelproducent ikke har musklerne, så der er givetvis relevante typer af forskningsprojekter, der slet ikke bliver gennemført.«

»Det er klart, at der en grænse for, hvor naiv du kan være, når du udformer et forskningsprojekt. Institutledelsen ser jo gerne, at du er i stand til at søge og hente eksterne midler, da du ellers bare sidder og hæver din lektorløn, så hvis du ikke har succes med at finde penge til de mest interessante projekter, vil du på et tidspunkt simpelthen være tvunget til at bevæge dig i pengenes retning,« siger Thomas Meinert Larsen.

Institut er en eksportvirksomhed

Professor dr.med. og institutleder på Institut for Human Ernæring på Science Arne Astrup, der nok er den mest citerede ernæringsforsker herhjemme og uofficiel mester i at skaffe forskningsmidler, ser derimod ikke noget problem i at samarbejde med fødevareindustrien.

Selv vurderer han, at han årligt trækker 30-35 millioner kroner hjem, heraf cirka ti millioner kroner fra virksomheder, fortrinsvis udenlandske. Især er støtten fra amerikanske virksomheder voksende, men hovedparten af pengene kommer dog stadig fra fonde, offentlige forskningsprogrammer og EU.

»Jeg plejer at sige, at instituttet er en eksportvirksomhed, da vi trækker penge til landet og skaber arbejdspladser. Min vision er, at indtægten fra virksomheder skal fordobles hvert andet år,« siger Arne Astrup.

Han samarbejder også personligt med private virksomheder og brancheorganisationer, der benytter ham som uafhængig forsker til at rådgive deres forskningskomiteer gennem advisory boards.

»Det er faktisk en enestående mulighed for at påvirke dem til at udvikle sundere fødevarer, og det mener jeg er i folkesundhedens interesse. Der er i alle tilfælde tale om bijob, som på forhånd bliver godkendt af fakultetets ledelse. Nogle, men ikke alle, honoreres, og betalingen står i rimeligt forhold til, at møder typisk ligger i USA hen over en weekend, og ligger ud over min normale arbejdstid, men jeg ønsker ikke at oplyse konkrete beløb,« siger Arne Astrup.

Han påpeger, at han har valgt at gå enegang blandt forskere og deklarere alle sine tilknytninger til virksomheder på instituttets hjemmeside, og når journalister kontakter ham for at bruge ham som ekspert, oplyser han, at de skal være opmærksomme på, at han rådgiver en række virksomheder.

Nye kostråd på vej

Astrup, der sammen med Thomas Meinert Larsen fungerede som leder af Diogenes undersøgelsen, har efterfølgende udgivet bogen »Verdens bedste kur« i samarbejde med Christian Bitz. Den rummer proteinrige madopskrifter udformet på grundlag af undersøgelsens resultater.

En god måde at få den nye viden om optimal kost, hvis man vil kontrollere vægten, ud til borgerne, mener han.
Arne Astrup er også medlem af den ekspertgruppe, der skal revidere de officielle kostråd til danskerne, der blev udsendt tilbage i 2005.

Han forventer, at det bliver vanskeligt at nå til enighed om at anbefale overvægtige at skære ned på kulhydrater og øge proteinet i kosten, som han ellers finder påkrævet på baggrund af resultaterne fra blandt andet Diogenes-studiet.

Inge Tetens, professor ved Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet og formand for ekspertgruppen, der skal formulere de nye kostråd, mener dog, at det er for tidligt at sige noget om, hvad ekspertgruppen vil anbefale i forhold til protein.

»Diogenes er en stor og vigtig undersøgelse, som kommer til at tælle med på vægtskålen på lige fod med andre undersøgelser, men det er for tidligt at sige, om den får betydning for, hvad vi vil anbefale.«

»Kostrådene er ikke kun for de overvægtige, men for hele befolkningen, og der er også andre risikomomenter at tage hensyn til som hjertekarsygdomme og cancer,« siger Inge Tetens, der anbefaler, at de forvirrede danskere følger de otte eksisterende kostråd, indtil den nye udgave er klar, i stedet for at lytte til resultaterne fra enkeltstudier.

clba@adm.ku.dk

Citater

”De mange tilfælde, hvor samarbejdet med industrien ikke kommer frem, er i virkeligheden langt værre, da forskningen dermed bliver styret i det skjulte.”
– Professor Peter Sandøe, faggruppeleder for Forbrug, Sundhed og Etik på Fødevareøkonomisk Institut og næstformand for Københavns Universitets udvalg for god videnskabelig praksis
(Praksisudvalget).

”Hvis der eksisterede en stor multinational bønneindustri, ville der være masser af undersøgelser, der påviste, at bønner er sunde, men nu er der i stedet en stor kød- og mælkeindustri, og så bliver der forsket meget i, at protein i kød og mælk er gavnligt.”
– Ernæringsekspert Per Brændgaard, cand.scient. i human ernæring, foredragsholder, forfatter og konsulent.