Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Sund satsning på professorer

Sundhedsvidenskab vokser. Nye tværfaglige fag skæpper godt i kassen

12 nye professorer på hospitalerne, 12 nye professorer på Panum, ti nye forskningslektorer og syv friske adjunkter. Sundhedsvidenskab satser massivt på flere forskere og undervisere. For det går godt ude på Panum.
´
Årsagen er primært øget undervisnings-aktivitet. Medicin har i årevis været et af de mest søgte fag på universitetet med en tårnhøj adgangskvotient og et mini-malt frafald. Også nye tværfaglige sats-ninger som folkesundhedsvidenskab, molekylær biomedicin, nanomedicin og medicoingeniør skæpper godt i kassen.
For dekan på Sundhedsvidenskab, Ralf Hemmingsen, er det en lettelse at det har kunnet lade sig gøre at opruste med nye stillinger også inden for en række nye forskningsområder.
»Hvis ikke vi satser nu, ender vi med at sakke bagud område for område i forhold til udlandet. Fakultetet leverer noget af grundlaget for fremtidens sundhed; derfor har vores satsning betydning for langt flere end forskere og studerende,« forklarer en glad Ralf Hemmingsen.

De 12 nye kliniske professorater er del-vist betalt af Hovedstadens Sygehus-fællesskab (HS) og Københavns Amt. De såkaldte kliniske professorer arbejder på hospital samtidig med at de underviser medicinstuderende på klinikken som er den praktiske del af medicinstudiet.

Langsigtet
Dekanen har også en professorpakke på tolv nye stillinger klar til de teoretiske insti-tutter på Panum. Hemmingsen erkender dog at der samtidig er forskningsemner der skal lukkes ned til fordel for nye.
»Vi bliver nødt til at flytte vores satsning fra kendte områder til nye. Vi kan ikke bare køre videre i samme rille, men vi må benytte os af opgangstiderne til at sikre at vores forskning og uddannelse stadig er i front,« siger Ralf Hemmingsen og skynder sig at tilføje at der ingen afskedigelser er i sigte af den grund.
»Vores stigende undervisningsaktivitet kunne godt finansiere flere løstansatte lærere, men vi vælger altså at satse på faste ansættelser og sikre forskningen selvom det selvfølgelig belaster vores lærere og studerende. Men nu må vi bide tænderne sammen i en fælles satsning på at handle mere langsigtet i stedet for fra hånden til munden,« siger Ralf Hemmingsen.

Ny ph.d.-ordning
Foruden de nye professorater har fakul-tetet besluttet at finansiere en pulje på 30 turnus ph.d.-stipendier over de næste tre år. Medicinerne har haft svært ved at rekruttere læger til molekylær og biomedicinsk forskning. Både på sygehusene, i grundforskningen og i undervisningen vil der inden for få år blive behov for biomedicinske forskere med lægevidenskabelig baggrund. Men lægerne har været tøvende overfor at gå i gang med en forskeruddannelse af frygt for at miste deres plads i hospitalssystemet og gå ned i løn.

Derfor forsøger Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet, Yngre Læger og Sundhedsstyrelsen sig nu med de nye turnus ph.d.er som giver lægerne mulighed for både at blive uddannet på hospitalerne og som forsker. Lægerne tilbydes reservelægeløn gennem hele forløbet og kan blive ansat på et hospital i den universitetsregion hvor ph.d.-studiet foregår.
»Turnus ph.d.-ordningen er en vigtig brik i sikringen af det videnskabelige grundlag for uddannelsen af fremtidens læger og kan dermed bidrage til at kvalitetssikre patientbehandlingen,« udtaler Mette Worsåe, formand for Yngre Læger i en pressemeddelelse fra Det Sundhedsvidenkabelige Fakultet.
De første fem turnus ph.d.-stillinger bliver slået op i 2005. Sigtet med forsøgsordningen er at uddanne ti læger om året de næste tre år.

Seneste