Studerende skal være stand-in for klimaeksperter

Science con Sensus er et nyt initiativ fra Københavns Universitet. Studerende påtager sig et alter ego som klimaekspert og diskuterer klimapolitik med gymnasieelever

af Kristian Elkjær Kristensen

Nogle af Danmarks fremmeste klimaeksperter havde i sidste uge sat hinanden stævne på Københavns Universitet, ikke for at løse verdens klimaproblemer, men for hver især at lære deres andet jeg bedre at kende.

Anledningen var en prøvekonference og præsentation af initiativet Science con Sensus - et undervisningskoncept for gymnasier hvor eksperters viden og holdninger skal danne basis for en diskussion om globale miljø- og klimaproblemer.

Eksperterne må dog pænt holde sig i baggrunden når debatten i november går løs på gymnasierne. Her skal udvalgte studerende fra naturvidenskab, filosofi og økonomi nemlig repræsentere deres holdninger.

»Vi synes vi har fundet en rigtig god model for at bringe debatten ud på de fem gymnasier der er med i projektet. Vi stiller ét simpelt spørgsmål til 12 eksperter: Hvad skal vi gøre ved klimaforandringerne?

Derved får vi dels nogle kvalificerede svar, dels gør vi eleverne bedre rustet til at deltage i debatten,« siger lektor Henrik Busch fra Danmarks Pædagogiske Universitet der var en af arrangørerne.

Eksperternes alter egoer
Ligesom eksperterne selv kommer stedfortræderne fra et bredt spektrum af studier, og de er blevet matchet så deres studieretning passer med deres alter egos baggrund.

For eksempel skal biologistuderende Liva Rønn repræsentere klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace.

»Jeg har sat mig ind i Tarjeis synspunkter ved hjælp af avisartikler og materiale fra Greenpeace. Og her på konferencen og tidligere har jeg talt med ham og fået nogle ting afklaret.

Udfordringen bliver jo at jeg ikke nødvendigvis skal sige det jeg finder mest fornuftigt, men det som Tarjei sværger til. Så selv om vi i det store og hele er enige, skal jeg huske på at det er en anden person jeg repræsenterer,« siger Liva Rønn.

Jonas Herby der repræsenterer miljødebattør Bjørn Lomborg fra Handelshøjskolen i København, er også klar til rollespillet.

»Jeg kommer fra økonomistudiet ligesom Bjørn selv gør, og det er en stor hjælp fordi vi nok tænker på samme måde. Og sidste år læste jeg hans bog af ren interesse.

Men man er nok lidt hjernevasket fra sit studium; uanset om man kommer fra økonomi eller biologi, har man tendens til at tænke lidt for snævert og mene at de andre er helt galt på den.«

»Jeg bliver måske upopulær på gymnasierne, men det er jo Bjørns holdninger det går på. Så det generer mig ikke, selv om det da er beklageligt når folk ikke vil se tingene fra en anden vinkel – når folk ikke vil forstå at det gælder om at prioritere,« siger Jonas Herby.

Virkelighedens eksperter er helt trygge ved at lade sig repræsentere af ukendte og uerfarne studerende. Bjørn Lomborg siger:

»Vi er da sikkert uenige om mange ting, men det vigtige er at Jonas forstår argumenterne og kan fremlægge dem. Han er jo kvik, så det bliver ikke noget problem.

Skulle der så opstå et tvivlsspørgsmål, er det ikke værre end at vi kan maile til hinanden, og så er han klogere til næste gang.«

»Jeg kan fornemme at Liva er opsat på at vide hvad Greenpeace står for. Hun sætter sig grundigt ind i argumentationsrækken fordi hun oprigtigt synes det er et spændende område,« supplerer Tarjei Haaland.

»Denne debat er jo meget vigtig især på gymnasierne da det er deres generation det handler om. Så får vi dem til blot at diskutere problemstillingen, har vi nået meget,« mener Tarjei Haaland.

Halvgamle forskere
Lektor Henrik Busch fra DPU fremhæver som medarrangør også fordelen ved at bruge studerende i stedet for de rigtige eksperter:

»De unge, engagerede studerende kan lettere fastholde gymnasieelevernes interesse. Det er jo blot fem år siden de selv sad i gymnasiet, så der er ikke nogen stor aldersforskel.

Eleverne kan bedre forholde sig til de unge ildsjæle end til halvgamle forskere.«

Udover at rejse en vigtig debat i gymnasierne er gymnasie-konferencerne også en oplagt chance for at gøre reklame for naturvidenskab.
Forskningspolitisk chef for naturvidenskab på Københavns Universitet, Anne-Marie Levy Rasmussen:

»Baggrunden for konferencerne er at hjælpe gymnasierne med at gennemføre de nye tværfaglige naturvidenskabelige forløb i 1.g. og samtidig forhåbentligt stimulere interessen for naturvidenskab.

Vi mangler jo naturvidenskabsfolk, og meldingerne lyder at manglen vil blive større. Projektet kan være med til at få flere unge til at vælge de naturvidenskabelige studieretninger i gymnasiet som er forudsætningen for en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse i Danmark.«

En klimadebat er oplagt som case fordi miljøproblemer optager mange i den aldersgruppe, og det kræver ikke de samme forudsætninger som for eksempel debatten om genmodificerede afgrøder.

»Samtidig har vi mange dygtige klimaforskere og -debattører i Danmark, og de er også kendte i internationale sammenhænge som rådgivere for blandt andet EU og FN,« tilføjer Anne-Marie Levy Rasmussen.

Kristian Elkjær Kristensen er biolog fra KU og freelancer.

• Send
• Del