Stakkels klamme kryb

Blandt de mindeværdige scener i filmen Starship Troopers (1997) er den, hvor et monstrøst kæmpeinsekt, en såkaldt brain bug, af filmens helte bliver udsat for en overgrebsagtig undersøgelse med kolde instrumenter. »Når vi kender deres hemmeligheder, kan vi besejre dem,« lyder filmens fortællerstemme over insektets lidelser.

Starship Troopers handler om en fascistisk menneskeheds kamp for at udslette sine fjender – insekterne – og om den manglende empati, vi er i stand til at udvise over det, vi anser for at være mindst lig os selv.

Lektor i bioetik på Københavns Universitet og medlem af Etisk Råd Mickey Gjerris kommer til at tænke på Starship Troopers, når han skal forklare, hvor langt vi er fra at have udviklet en etik for insekter og andet kryb. Så han stiller et grundlæggende spørgsmål:

»Kan en græshoppe føle velfærd? Eller er den bare som en potteplante – vi kan jo godt se, om den har det værre eller bedre, men vi kan ikke umiddelbart se, om den selv erfarer, hvordan den har det,« siger Mickey Gjerris, der sammen med to lektorkollegaer, Christian Gamborg, KU, og Helena Röcklingsberg fra Sveriges Lantbruksuniversitet, er blandt de eneste i verden, der har anlagt en dyreetisk vinkel på insektlandbrug i deres forskning.

Etik før handling (for en gangs skyld)

»Jeg talte med en meget begavet person, der forsker i virksomheders sociale ansvar, og han grinede bare og syntes, det var langt ude, det vi laver her,« siger Mickey Gjerris. »Men vores opgave som statsansatte filosoffer er at sige: der er faktisk noget at diskutere, før vi opretter kæmpestore kakerlak- og melorme- og græshoppefarme over hele Lolland for at sparke økonomien i gang med det.«

Det lollandske scenarie er ikke aktuelt endnu, for bortset fra lidt celeber myrekravlen på Nomas tallerkner er insekter ikke rigtig kommet på spisebordet herhjemme. Men insekter (og andet kryb som larver, edderkopper og skorpioner) bliver, hvad mange vil have bemærket på rejser, konsumeret af mennesker i store dele af verden. Store edderkopper skulle efter sigende smage vidunderligt ligesom deres fætre i dyreriget, krebsdyrene, og ugandiske græshopper, kan Uniavisen bevidne, smager efter en tur på stegepanden som sofistikerede flæskesvær.

»Kan en græshoppe føle velfærd? Eller er den bare som en potteplante?« – Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Etisk Råd

Det nye er, at fødevaresektoren er begyndt at undersøge, om europæere og nordamerikanere kan lokkes til at spise insekter i stor stil, fordi insektopdræt som kilde til protein formentlig er mere klimavenligt end de nuværende stalde fyldt med store, svedende pattedyr, der lægger pres på vandmiljøet og erstatter natur med afgrøder til dyrefoder. Insekter er generelt langt mere nøjsomme end pattedyr.

Så den nuværende forskning i insekter som fødevare handler meget om, hvordan man kan indrette de mega-insektfarme, der ifølge Mickey Gjerris »vil være nødvendige, hvis vi skal kunne generere nok protein til at gøre en forskel i klima- og miljøregnskabet.«

»Men der også et dyreetisk aspekt. Det er jo nogle nye dyr, vi domesticerer her, og om andre dyr, vi har domesticeret, har vi i dag store diskussioner om, hvorvidt deres velfærd er tilstrækkelig, og om det overhovedet er ok at tage dyr og bruge dem til menneskeføde.«

Insekter er længst nede på sødhedsskalaen

»Det afgørende for velfærdsdiskussionen er, om der er et væsen et sted, der oplever det, der sker, som værre eller bedre. Og hvis græshoppen, for nu at tage den som eksempel, kan det, er det så ikke lige så relevant at se på dens velfærd, som det er, når vi i dag ser på kyllingers velfærd? Selv om det er et andet væsen, og for de fleste af os er kyllinger umiddelbart meget søde, mens græshopper er rimelig klamme.«

Men kyllinger bliver jo ikke behandlet med den store omsorg heller, indvender Uniavisens udsendte, som hver morgen i øjeblikket tværer de myrer ud, der har invaderet hans køkkenbord.

»Der er alligevel nogle grænser for, hvad vi kan gøre ved en kylling. Men det er sandt, at kyllingen er langt tilbage i køen i forhold til kattekillinger og babysæler eller vilde dyr i zoo. Vi har en skala for, hvilke dyr, vi godt kan lide. Og tit og ofte reflekterer den skala også, hvor meget vi synes, vi skylder dem,« siger Gjerris.

»Et rimeligt gæt er, at insekter vil falde langt ned på den skala, for ofte bliver de anset for at være skadedyr. Vi afliver også rotter på måder, vi aldrig ville tillade, at man aflivede herreløse katte på. Rotter får langsomt virkende gift, der gør, at de forbløder smertefuldt fra deres organer. Men rotter er begavede dyr, og giver man dem gift, der slår dem ihjel med det samme, vil de tilbageværende rotter ikke spise samme forgiftede lokkemad. Hvis du lagde sådan noget gift ud til herreløse katte, tror jeg nok, der ville komme et ramaskrig.«

Fremtidens frokosttallerken er grænseoverskridende – her er det grillede edderkopper. Men hvem er det egentlig mest synd for – mennesker eller insekter? Foto: iStock

Men etisk set er hele skalaen problematisk, siger Gjerris, fordi det ikke er rimeligt at behandle levende væsener forskelligt, alt efter hvad man selv skal bruge dem til.

»Normalt gør vi sådan, at vi behandler væsner ud fra, hvad de er. Jeg skylder ikke unge smukke studerende at behandle dem bedre end grimme, bumsede teenagedrenge, der sidder i samme lokale. Der vil man sige: du har pligt til at behandle dem lige, for de er ligeværdige.«

Deprimerede edderkopper

»Vi ved fra det landbrug, vi har i dag, at der tit er en afvejning mellem effektivitet og velfærd. Jo mere effektivt, vi gør det, desto ringere bliver velfærden, siger tommelfingerreglen. Det er muligt, at vi måske have et andet produktionssystem, end vi havde regnet med, hvis vi begynder at medtænke, at insekterne skal have mulighed for en bestemt adfærd,« siger Mickey Gjerris. »Og så skal vi finde ud af, hvad det betyder for klimabelastningen og miljøpåvirkningen.«

»Man kan stresse edderkopper og gøre dem deprimerede« – Mickey Gjerris

Han forklarer, at forsøg med forskellige insekter (og snegle!) tyder på, at de har evner, som vi ellers tilskriver dyr, der kan føle velfærd. De har indlæringsevne, de har langtidshukommelse, og de har social adfærd. Det kunne tyde på, at de også har en evne til at opleve velfærd. Forskningen er dog i et spædt stadie, siger Gjerris og minder om, at man indtil for nylig har betragtet højtudviklede dyr som fisk som ’en slags svømmende gulerødder’.

»Man kan stresse edderkopper og gøre dem deprimerede,« siger Mickey Gjerris og beskriver et forsøg, hvor man kommer en edderkop i vand, så den oplever at drukne for så at hale den op igen. En slags waterboarding.

»Edderkopperne starter med at kæmpe helt vildt imod, men når du har lavet forsøget et par gange, ligger edderkoppen bare stille. Det kan være en analogi til menneskers depression. Du kan påvirke edderkoppens sind, modsat hvis dens adfærd bare var en biologisk mekanisme, der ville være ens hver gang,« siger Mickey Gjerris. »Eller også har den lært, at hvis den bare lægger sig, så bliver den hurtigere hevet op af vandet igen – men så er der til gengæld noget i edderkoppen, der kan lære af sin erfaring.«

Hvad kan vi tillade os?

Men insektetik handler ikke kun om, hvad dyr kan føle.

»Diskussionen handler også om, hvad vi mennesker kan tillade os, når vi reducerer insekterne til redskaber for det, vi vil. Her kan man tale om, at dyr har en iboende værdighed eller integritet, som man kan krænke,« siger Mickey Gjerris.

»Et eksempel kan være, at vi i Danmark slår et hav af tyrekalve ihjel, fordi de ikke passer i mælkeproduktionen. 30.000 jerseykalve bliver lige efter fødslen hvert år dræbt med boltpistol. Hvis man gør det rigtigt, dør kalven med det samme, så der er ikke noget dyrevelfærdsproblem. Men derfor kan man jo godt finde det problematisk, at vi modtager det nyfødte liv med en boltpistol i hånden, fordi den tyrekalv burde have en mulighed for at udfolde sit liv. Det kan overføres til insektsituationen. Er det det rette forhold at stå i til andre væsener, at vi udnytter? Vi gør dem til en ressource for vores behov, men der kunne være noget mere i dyret end vores behov, som vi skulle respektere.«

»Man kan jo godt finde det problematisk, at vi modtager det nyfødte liv med en boltpistol i hånden« – Mickey Gjerris

Måske, tænker Mickey Gjerris, kan diskussionen af insekterne også få os til at se kritisk på nogle af de beslutninger om dyrehold, vi allerede har taget. Den debat har Gjerris som medlem af Etisk Råd for nylig været med til at sætte skub i. Rådet har foreslået en afgift på oksekød, der afspejler den omkostning for klimaet, som bøfproduktionen medfører. Idéen vakte vild opstandelse, og Ekstra Bladet bragte det som en triumferende afsløring, at Gjerris personligt fravælger at spise kød.

Ville du udskifte den nuværende animalske produktion – griser, køer, kyllinger – med insekter? Vil Uniavisen vide.

»Ikke ud fra mine værdier. Dels på grund af den usikkerhed, der er, men også fordi jeg i mit eget værdisæt har, at der ikke kun er velfærd at tage hensyn til. Der er også en respekt over for det levende. Og når det nu kan lade sig gøre at leve uden at spise dyr, så ser jeg faktisk ikke, at der er nogen grund til det. Alt andet lige er det også mere klimavenligt og miljøvenligt, og det giver mulighed for at efterlade nogle flere landområder som vild natur,« siger Mickey Gjerris.

»Hvis vi antager, insekterne ikke føler velfærd, og at det er godt for klimaet at opdrætte dem i forhold til grise, så er det et mindre onde end det, der er i dag. Men jeg kan ikke se, vi skal vælge et mindre onde, som er større end et andet mindre onde, vi kunne vælge, nemlig at holde op med at spise animalske proteiner.«

chz@adm.ku.dk