Spil en rolle

30/08-06 kl. 23:00 Videnskab / Samf / Sund

De kommende tutorer på Folkesundhedsvidenskab blev rustet til rusugen gennem et kursus i kropssprog og kommunikation

af Jesper Kock

I virker som en mur som I står der på række. Bryd muren ved at træde ud i rummet og kom ud over kanten med budskabet,« lyder den kontante melding fra Sille Schultz.

Kursuslederens budskab går rent igennem, og muren af de fire tutoraspiranter forvandler sig til et grinende geled.

Der er god stemning i det varme lokale øverst i bygningen på Folkesundhedsvidenskab, og de 11 kommende tutorer melder sig engageret ind i spillet om at mestre den svære kunst at holde tale.

Firmaet Pagsberg og Schultz står bag samarbejdskurset der ved hjælp af musik- og dramaaktiviteter, skal hjælpe de 11 tutorer til en øget bevidsthed om hvorledes de kommunikerer og udtrykker sig i forhold til de nye studerende der skal modtages i den kommende uge.

Den levende mur afløses af næste hold talere der ligeledes har haft ti minutters forberedelse til at videregive en række kedelige budskaber til en fiktiv samling russere på en måde der siver ind.

Tøjkæder og bajere
»Kurset gør at de studerende får en øget bevidsthed om deres kropssprog og talerevner som de kan bruge i deres møde med de nye studerende såvel som i deres videre studie- og arbejdsliv,« fortæller Mads Pagsberg der er den anden halvdel af firmaet Pagsberg og Schultz.

Normalt er det typisk virksomheder og gymnasieskoler der benytter sig af kurset, men en studievejleder faldt sidste år over firmaets hjemmeside på nettet, og nu gennemføres kurset på Folkesundhedsvidenskab for andet år i træk.

»Vi oplever et stærkere engagement her end mange andre steder. De studerende er supermotiverede og har en meget positiv tilgang til kurset,« fortæller en tilfreds Mads Pagsberg.

Han underviser til daglig i musikledelse på Musikvidenskabeligt Institut, og så gerne at flere havde en mere seriøs tilgang til rusoptaget.

»Mange steder handler det kun om tøjkæder og bajere, og det er der en del af de nye studerende der bliver intimideret af. Derfor er det vigtigt at informationerne overleveres af folk der har tænkt over hvordan det skal gøres,« fortæller han.

Fodbold eller navneleg?
»Jeg har lige fået at vide at I ikke kan spille fodbold på rusturen alligevel. Der er ingen fodboldbaner i nærheden,« meddeler Sille Schultz i sin rolle som studievejleder i kursets sidste øvelse.

Det lægger en dæmper på den ophedede diskussion om der skal navneleg eller fodbold på rusprogrammet.

De 11 deltagere har alle fået tildelt en bestemt rolle i det simulerede planlægningsmøde, og der uddeles løbende stikordskort, så der holdes liv i debatten.

Efterfølgende bliver de forskellige roller gættet og analyseret. Få er i tvivl om hvilke ansigter der gemmer sig bag stikordene ‘Den frembrusende’ og ‘Den overlegne’ mens ‘Den nytænkende’ er lidt sværere at gennemskue.

Kursets stramme tidsplan er overskredet med syv minutter, men de studerende er mere end villige til at deltage i en hurtig evaluering og få sig et par sidste ord fra Mads Pagsberg med på vejen.

»Påtag jer en rolle når I skal stå og fremføre noget. Det kan være svært for nogen, men så søg hjælp hos de andre. Brug hinandens kompetencer,« lyder dagens sidste råd.

Er ryggen rank?
Kursister, kursusledere og studievejledere rykker udenfor til en sandwich i solskinnet hvor man gør status over dagens udbytte.

»Jeg har blandt andet brugt taleøvelsen i forbindelse med oplæg og eksaminer på studiet. Jeg tænker over hvordan jeg står. Er ryggen rank? Sørger jeg for at tale ud til forsamlingen?« fortæller tutor Ane Lind der læser på femte semester og deltager på kurset for anden gang.

Tidligere på ugen har tutorgruppen været tre dage i sommerhus, og det har ifølge Ane været medvirkende til at alle har meldt sig ind i opgaven, og kurset ikke har virket grænseoverskridende.

Sarah Wadmann Lauritsen har ligeledes taleøvelsen som dagens bedste oplevelse og opsummerer kurset således:

»At have lyst til at stå foran en gruppe mennesker og stadigvæk føle sig sikker og godt tilpas, vil jeg meget gerne blive bedre til. Det synes jeg kurset hjælper mig til,« siger tutoren, og budskabet går lydefrit igennem.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk