Slidte laboratorier giver dårlig kemi

Ny undersøgelse af de danske og britiske kemiuddannelser viser at flere danske universitetslaboratorier ikke lever op til international standard. De er så slidte at det kan påvirke uddannelsernes kvalitet. Værst ser det ud på Københavns Universitet

af Jesper Kock

Det er frustrerende at stå med en 20 år gammel slange hvor der ikke er hul igennem. Det er ligesom en basal egenskab ved en slange,« konstaterer kemistuderende Jakob Jakobsen tørt, og beskriver laboratoriestandarden på fjerde sal i bygning B på H.C. Ørsted Institutet som »noget fra Sovjetunionens fald«.

Et kig rundt i laboratoriet understøtter udsagnet. Skuffer holdt på plads med tape, pletter overalt på gulvet og borde med brudte overflader. I flere af de såkaldte stinkskabe – arbejdsskab i glas med udsugning – er bagbeklædningen næsten ætset væk og det samlede hele efterlader et sørgeligt indtryk.

Et indtryk der for nylig blev målt og vejet i en evaluering af de danske og britiske kemiuddannelser udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Konklusionen er klar: »Evalueringen anbefaler at universiteterne retter op på laboratoriernes forældede tilstand da den påvirker kvaliteten af kemiuddannelserne negativt.«

Skræmmer studerende
»De to værste ting i mine øjne er at det faktisk skræmmer potentielle studerende væk. Som en besøgende sagde, så ligner det jo et folkeskolelaboratorium. Bare meget mere slidt.

Vores studerende lærer heller ikke at omgås moderne laboratoriefaciliteter. Det er et handicap når de er færdige med studiet. De kender ikke det moderne udstyr, og det betyder en masse genopdragelse ude på arbejdspladsen,« fortæller institutleder på Kemi, Merete Folmer Nielsen.

Laboratorierne er bygget i starten af tresserne og der er ikke sket væsentlige ændringer siden. Institutlederen anslår
at en totalrenovering af bygningen vil koste i omegnen af 40 millioner kroner.

Penge der umuligt kan findes i de almindelige driftsmidler da den økonomiske situation i forvejen
er så presset at forskningen er afhængig af eksterne bevillinger.

Det gør ikke sagen bedre at laboratoriernes nuværende stand udgør en yderligere økonomisk belastning for instituttet.

»Den manglende kapacitet af stinkskabe betyder at de studerende bliver fordelt på flere hold da de ellers skal vente på at komme til. Det koster ekstra bemanding,« forklarer hun.

Måske penge på vej
Michael Brorson er sektionschef hos kemivirksomheden Haldor Topsøe og det danske medlem af evalueringsgruppen. Han mener at den dårlige laboratoriestandard er en hæmsko for instituttet:

»På Københavns Universitet er de meget ambitiøse med deres kemiuddannelser. De vil gerne være internationale og samarbejder med eliteuniversiteter fra hele verden, men de skal også have baggrunden for at kunne gøre det.

De vil gerne ligge på et højt niveau, men der er grænser for hvor højt man kan løfte det hvis infrastrukturen ikke følger med,« udtaler han til Information.

Der er muligvis et solidt løft på vej da videnskabsminister Helge Sander har foreslået at bruge 600 millioner fra globaliseringspuljen til renovering af nedslidte universiteter.

Pengene skal i givet fald bruges til investeringer i avanceret udstyr, laboratoriefaciliteter og forsøgsanlæg, og derved bringe de danske universiteter tilbage til international standard.

• Send
• Del