Sex som samfundsanliggende

På Sexologisk Klinik oplever de ansatte et stigende behov for behandling af alt fra rejsningsproblemer og manglende lyst til pædofili og transseksualitet. Alligevel er det stadig et problem at få penge til forskning

af Lise K. Lauridsen og Morten Emmerik Wøldike

Sex og køn er mystisk, pirrende og fyldt med tabuer. Og følelsen af at sidde med tre mænd og en kvinde i venteværelset på Sexologisk Klinik kan ikke undgå at give stof til eftertanke. For her kommer både den transseksuelle med rod i kønsidentiteten, voldtægtsforbryderen og kvinden der ikke har lyst til sex. Og der er nok at tage sig til for klinikkens 12 læger, psykologer og fysioterapeuter. Antallet af besøg er på tre år steget fra 2.500 til 4.000 i 2006. Alligevel bliver forskning og undervisning i sexologi stadig betragtet som lidt af en luksus, forklarer overlæge og klinisk lektor i sexologi Ellids Kristensen der leder klinikken. »Vi er det eneste sted i Danmark hvor alle sider af sexologien er samlet. Det betyder at vi både har et stort indblik i hvad der normalt og hvad der er sjældent,« siger Ellids Kristensen.

Den store specialviden udi mere eksotiske seksuelle og kønsmæssige problemer gør at Sexologisk Klinik er det eneste sted i landet hvor transseksuelle kan blive vurderet egnede til operation. I foråret oprettede klinikken desuden en telefonlinje specielt for voksne med seksuel interesse i børn.

Sex tages ikke alvorligt
Men det der fylder mest er stadig de ret almindelige seksuelle problemer som fx manglende lyst og rejsningsproblemer.

»Seksualitet har altid betydet meget, men i dag er sexlivet ofte det der holder sammen på vores parforhold og ægteskaber. En anden årsag til det stigende antal henvendelser er at vi lever længere. Pludselig er der en hel befolkningsgruppe der har en forventning om man også kan have et godt og aktivt sexliv til langt op i årene, hvor folk før i tiden accepterede at når du var fyldt tres, så var det slut,« siger Ellids Kristensen.

En hel del af patienterne på klinikken er folk med fysiske eller psykiske sygdomme og med deraf afledte seksuelle problemer. »Seksualiteten er en utrolig vigtig del af de fleste menneskers liv, og jeg tror det er en af grundene til mediernes store interesse for emnet. Samtidig kan vi jo her se hvor hårdt folk med seksuelle problemer har det. Jeg synes stadig ikke seksualiteten bliver taget alvorligt nok. På lægestudiet er sexologi stadig kun et valgfag, men det er jo ofte de praktiserende læger der skal tage sig af seksuelle problemer. Det betyder at de fleste læger er alt for dårligt rustet til at tale om seksualitet. Det er svært fordi det er omgærdet af mystik, spænding og fnis, men samtidig skal man i professionelt øjemed være i stand til at udtrykke tingene direkte uden at støde folk: Læger skal jo øve sig på alle mulige områder, men ikke når det handler om seksualitet,« siger Ellids Kristensen

Frisind skaber forventninger
Større seksuel frihed og viden om seksualitet i befolkningen betyder ikke nødvendigvis færre seksuelle problemer. Og mange sider af seksualiteten er fortsat tabubelagte. »Vi har fået større frihed til at gøre det vi gerne vil seksuelt. Der er en større åbenhed om hvad den enkelte har lyst til. De transseksuelle har fx fået det lidt nemmere fordi der er en større viden om og accept af dem. Samtidig betyder det øgede fokus på sex at det bliver meget tabulagt at have problemer med lyst eller erektion. Det ligger et pres på folk og giver mange nogle forventninger til sig selv som de slet ikke kan leve op til. Men måske er der noget galt med vores forventninger. Undersøgelser viser fx at 40-50 procent af alle kvinder har nedsat sexlyst, men så er det måske vores begreber omkring lyst der er noget galt med og ikke kvinderne,« siger Ellids Kristensen.

Også når det gælder behandling af udstødte grupper som pædofile, incest- og voldtægtsforbrydere støder medarbejderne på Sexologisk Klinik på store tabuer. »Her behandler vi både krænkere og ofre, og det kan godt forarge folk andre steder i behandlingssystemet at begge parter behandles samme sted, men vi mener at det er vigtigt at forstå begge parter. Krænkere er ofte også ofre. Omvendt har kvinder der har været udsat for incest, ofte selv krænket børn som voksne. En af vores forcer er netop at vi prøver at se hele billedet,« siger Ellids Kristensen der også er med til at udvikle behandlingen af seksuelle problemer igennem forskningen.

I øjeblikket arbejder forskerne på klinikken blandt andet med at afprøve effekten af botox i forbindelse med vulvodoni som er en lidelse der giver stærke smerter under samleje som især er udbredt blandt yngre kvinder. »Vores behandling af alle sider af seksualiteten giver os en unik specialviden der er uundværlig i forskningen og som også gør det muligt at behandle selv meget følsomme emner som pædofili på en hensigtsmæssig måde,« siger Ellids Kristensen.

• Send
• Del