Seks sager mod Milena Penkowa

2002: Doktordisputatsen

Milena Penkowas doktordisputats afvises af et enigt bedømmelsesudvalg bestående af tre danske forskere. De antyder uredelighed i Penkowas forskning, især et forsøg med over 1.000 rotter, som får påført en form for sklerose, vækker deres undren og mistanke. Penkowa dokumenterer ikke sine forsøg, og antallet af dyr er opsigtsvækkende.

Daværende dekan Ralf Hemmingsen indhenter med Penkowa og bedømmernes samtykke en ’second opinion’ hos en svensk og en norsk professor for at afklare, om der er grund til at sende sagen til UVVU. De to eksperter bedes i et brev af 8. december 2003 om at tage stilling til udvalgte kritikpunkter. Spørgsmålet om rotterne undersøger Hemmingsen selv.

Den norske og svenske ekspert konkluderer i deres udtalelse af 13. februar 2004, at der hverken er grundlag for at rette væsentlig kritik mod Penkowas arbejder eller at sætte spørgsmålstegn ved redeligheden af hendes forskning. Tværtimod finder de det sandsynligt, at bedømmelsesudvalget har misforstået de ’påklagede punkter’ og opfordrer fakultetet til at vurdere, om bedømmelsesudvalgets medlemmer har haft ’tilstrækkelig evne og vilje til at trænge ind i materialet og de anvendte metoder.’ Ralf Hemmingsen tager vurderingen til følge.

8. marts 2004 får Milena Penkowa en uforbeholden undskyldning af Hemmingsen, der på dekanatets vegne dybt beklager den behandling, bedømmelsesudvalget gav hendes disputats og tilbyder hende en ny vurdering af et andet bedømmelsesudvalg. Han »tager til efterretning,« at Milena Penkowa i et brev har erkendt »ikke nærmere at kunne dokumentere hovedparten af de forsøgsdata, der er gengivet i en tabel 1 i delarbejde 6.«

Penkowa genindleverer ikke sin disputats, men skriver en opdateret version – uden artiklen med de omfattende rotteforsøg – som godkendes af et nyt internationalt sammensat bedømmelsesudvalg i 2006.

2008: Henrichsen-Bock-sagen

I 2005 lander Milena Penkowa en rekordstor treårig bevilling fra den private IMK Almene Fond og opretter sit eget Neuroprotection-laboratorium. Som videnskabelig ’tovholder’ på Penkowas projekt bliver professor Elisabeth Bock opsøgt af studerende, der undrer sig over de konklusioner, som Penkowa udleder af deres rådata. De gentager Penkowas analyser, men genfinder ikke hendes resultater. Fakultetets ledelse under dekan Ulla Wewer sender sagen til Praksisudvalget, som har tilsyn med forskningskvaliteten på KU.

Praksisudvalget undersøger sagen ved en kort høringsproces. Elisabeth Bock anfægter undersøgelsen, fordi ingen analyserer de omstridte prøver, og ingen taler med de studerende. Hun bliver dog sat på plads af daværende formand for Praksisudvalget, juraprofessor Carsten Henrichsen. I Politiken erkender Henrichsen dog i dag, at man ikke kunne »foretage en egentlig efterforskning, fordi det kræver et stort apparat.«

I 2009 modtager Penkowa efter indstilling fra KU’s rektor Ralf Hemmingsen den højtprofilerede EliteForsk-pris og 1,1 mio. kroner. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forfremmer hende til professor i en etårig stilling samme år.

2008-2010: Underslæb og suspension (opdateret 7/3-11)

I juni 2008 politianmelder Dansk Selskab for Neurovidenskab Milena Penkowa for underslæb. Milena Penkowa er kasserer i selskabet, og en revisorgennemgang afslører, at hun har brugt foreningens kontingentmidler til private formål. Beløbet er cirka 30.000 kroner.

Den 24. juni modtager selskabets medlemmer, herunder rektor Ralf Hemmingsen, KU, en e-mail, der forklarer, hvorfor Penkowa er blevet meldt til politiet. Nogle dage senere beder Penkowas chef på KU, institutleder Erling Mellerup, foreningens formand om at lukke sagen. Mellerup har forklaret Universitetsavisen, at han handlede på egen hånd i forvisning om, at sagen var for lille til at berettige en politianmeldelse.

Milena Penkowa giver en studentermedhjælper i sin forskningsgruppe skylden for underslæbet. Ved hjælp af falske papirer får hun det til at se ud som om, det er den studerende, der har begået underslæbet og fået overført pengene.

7. november afhører politiet den studerende, som imidlertid ved hjælp af sine egne kontoudtog kan bevise, at pengene aldrig har været overført til hans konto. I mellemtiden fortsætter Penkowa i sin stilling, som om intet var hændt. I samme periode bliver det afgjort, at hun skal modtage EliteForsk-prisen efter KU’s indstilling.

I december 2008 henvender den studerende sig til KU’s ledelse og beder om hjælp.

9. januar 2009 svarer en chefkonsulent i KU’s ledelse den studerende, at KU ikke kan afgøre, hvad der er faktum i sagen.

Først mere end et år senere, i marts 2010, bliver Penkowa suspenderet fra sin stilling. KU har nu modtaget en besked om sagen fra Københavns Politi. Forhenværende videnskabsminister Helge Sander forsøger personligt at få KU’s rektor og sundhedsvidenskabelig dekan Ulla Wewer til at genindsætte Penkowa.

På samme tidspunkt henvender den studerende sig til institutleder Albert Gjedde, chef for Penkowas afdeling, ligesom de øvrige studerende i Penkowas forskningsgruppe bliver gjort bekendt med sagen.

17. december 2010 modtager Penkowa en dom på tre måneders betinget fængsel. Denne dom accepterer hun i marts 2011, og samtidig ophæves det navneforbud, der har været lagt over sagen.

2010: Misbruget af forskningsmidler

I efteråret 2010 konkluderer IMK Almene Fond, som støttede Milena Penkowa med 5,6 millioner kroner i 2005, at hun har brugt en stor del af pengene på formål, fonden ikke kan acceptere. Det er ikke første gang, den godgørende fond har brændt sig økonomisk, for den har tidligere med millionbeløb støttet lægen Søren Ventegodt, hvis alternative behandlingsmetoder vakte furore i 2005.

Den 12. november 2010 skriver fonden til KU, at Penkowa har et »potentielt uberettiget forbrug af fondens støtte på kr. 3.139.207,77.« Af de tre millioner har Penkowa brugt 385.000 kroner på rejser og taxakørsel, og 131.000 kroner på restaurantbesøg og repræsentation, skriver fonden.

KU-ledelsen vælger at tilbagebetale omkring to millioner til IMK Almene Fond. Milena Penkowa oplyser senere, at hun selv har erstattet et mindre beløb på 276.000 kroner, hun har brugt på juridisk bistand. Dermed betragter KU sagen som lukket.

KU begrunder tilbagebetalingen med, at universitetet gerne vil stå sig godt med fonde generelt, og i et interview publiceret til KU’s ansatte på universitetets intranet oplyser rektor, at »størstedelen af pengene er brugt til forskning, men ikke alle til det ansøgte formål.«

2010: UVVU-sagerne

Sagen begynder, da to af Penkowas studerende henvender sig til institutleder Albert Gjedde, fordi de er urolige over resultater, de skal publicere sammen med Penkowa. Det drejer sig om nogle analyser af væv fra lymfekræftpatienter, som ideelt skulle indeholde en særlig høj forekomst af nogle bestemte proteiner. Opdagelsen skal bruges til at udvikle lægemidler mod kræft. De studerende har ikke fundet nogen specielt høj forekomst af proteinerne, men da Penkowa fremsender et udkast til artiklen, er deres resultater ændret, så der nu optræder en betydelig højere forekomst.

Albert Gjedde indsamler væv fra Milena Penkowas laboratorium, som han sender til tjek hos en ekspert i Aarhus og København. Begge konkluderer, at de i alt 53 prøver er af en så ringe kvalitet, at det end ikke lader sig gøre at analysere dem og foretage relevante optællinger i dem. Sagen er nu sendt til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed.

I en parallel sag er UVVU også blevet bedt om at tage stilling til en påstand om, at Penkowa har fabrikeret data om nogle forsøg med mus i en publiceret artikel. Forsøgsdyr er underlagt en nøje kontrol. Angiveligt viser dokumenter fra dyrestalden, at Penkowa kun har fået udleveret fem mus, men i artiklen optræder mindst 24.

Begge sager vil – måske – blive afgjort af UVVU i år og offentliggjort i anonymiseret form i udvalgenes rapport ved udgangen af 2011.

2011: KU politianmelder Penkowa

KU anmelder Milena Penkowa til politiet. Angiveligt har hun med falske dokumenter overbevist Ralf Hemmingsen om, at hendes rotteforsøg fandt sted i forbindelse med disputatssagen.