Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Sådan høster du solenergi

NY VIDENSKAB - Kandidatstuderende Anders Skov fra Kemisk Institut gemmer sollysets energi i en væske, hvor det på næsten fantasy-agtig vis bliver til varmeenergi. Lykkes det at få trylleriet til at virke i mere end et par timer, er der store perspektiver i det.

Fantasyfilm indeholder ofte en eller anden form for flydende materie med magiske egenskaber. Måske kan det lyse, måske kan det huske. I hvert fald kan det som regel gemme på store mængder energi.

Anders Skov er kandidatstuderende på Institut for Kemi ved Københavns Universitet, og hans arbejde er på en måde lidt fantasyagtigt. Som udgangspunkt opløser han et gult stof, dihydroazulen, i en væske (acetonitril), og derefter kan opløsningen på næsten magisk vis optage sollysets energi og senere frigive det som varmeenergi.

Det er muligt at gemme tilstrækkeligt med solenergi i et kg dihydroazulen til, at det kan varme et kg vand op med 60 grader.

Som et synligt bevis på processens forløb skifter væsken farve fra gul til rød, mens den optager sollysets energi. Den røde farve skyldes, at dihydroazulenet bliver til et nyt stof, vinylheptafulven.

Har grønt potentiale

Teknikken har bestemt sine anvendelsesmuligheder, mener Anders Skov. Hvis den kan gemme energien fra sollys i op til bare 12 timer, kan den varme huse op om natten. I forhold til solpaneler har det godt nok en lavere virkningsgrad; solpaneler kan kun holde på varmeenergi i vand i få uger, mens dihydroazulen vil kunne holde på den i flere år.

Anders Skovs system har også både opsamling og opbevaring af energi i samme hug, og det gør det langt billigere at fremstille det end solpaneler, der kræver flere moduler. Endnu er der dog et stykke vej:

»Problemet nu er, at vinylheptafulvenet af sig selv ændrer sig tilbage til dihydroazulen i løbet af et par timer. Jeg har forsøgt at ændre på processen, men det er endnu ikke lykkedes,« siger Anders Skov, der bliver færdig med sin kandidat i kemi til sommer.

»Jeg har kæmpet i halvandet år med at ændre på den molekylære struktur af dihydroazulenet, men det har vist sig sværere, end jeg troede. Jeg mangler endnu at finde det rigtige sted at ændre på dihydroazulen-molekylet,« siger Anders Skov i det laboratorie, han arbejder i på Center for Udnyttelse af Solenergi.

Kan holde på energien i 100 år

Anders Skov har allerede fået offentliggjort en artikel i tidsskriftet ‘Chemistry – a European Journal’, sammen med sin vejleder Mogens Brøndsted.

Det lykkedes, fordi Anders Skov og hans kolleger fik ændret dihydroazulenmolekylet, så det blev muligt at fordoble mængden af solenergi, som systemet kunne opsamle, og de samtidig fik væsken til at holde på energien i 100 år.

Dog var der – som så ofte før i videnskabens verden – ingen roser uden torne; for med forbedringen var det ikke længere muligt at få frigivet energien, og så kørte projektet fast igen.

Men på Center for Udnyttelse af Solenergi arbejder op imod 20 mennesker videre på det samme projekt, så også efter Anders Skov afslutter sin kandidatuddannelse, er der håb om, at det en dag vil lykkes.

anfj@adm.ku.dk

Seneste