Sådan fandt vi verdens ældste grønlandshaj

Få forskere opnår at få et forskningsmæssigt gennembrud i videnskabens tjeneste, der tilmed bliver et scoop i mange af verdens medier.

Men i forrige uge lykkedes det imidlertid for både en meget gammel grønlandshaj og en gruppe af forskere på Marinbiologisk Sektion (der ligger i Helsingør) ved Københavns Universitet (KU).

Som de første fandt de ud af, at hajen er flere hundrede år gammel, da den blev fanget i havet ud for Grønland i 2013. Resultatet offentliggjorde de i en artikel i Science, fredag 12. august.

Grønlandshajens hemmelige alder

Til sit ph.d.-projekt havde Julius Nielsen sammen med sin vejleder professor John Fleng Steffensen og dennes forskerteam taget udfordringen op med at forsøge at finde frem til grønlandshajens alder.

En af deres udfordringer var, at grønlandshajen er svær at forske i – dels på grund af dens svært tilgængelige tilholdssteder og dels, fordi den ikke har nogle hårde knogler i kroppen.

»Den lever i arktiske farvande og på meget dybt vand, og så tilhører den en art af hajer, der ikke har nogen hårde strukturer i sig, kun blødt brusk. Derfor er der ingen vækstlag – à la årringe i træer – som forskerne normalt kan tælle, når de skal bestemme alderen på fisk,« fortæller Julius Nielsen.

Marinebiolog John Fleng Steffensen arbejdede imidlertid allerede med en anden metode end vækstlagene til at bestemme et dyrs alder på, da Julius Nielsen mødte professoren i forbindelse med en forelæsning i 2011. Det er denne metode, forskerne har anvendt til bestemmelsen af grønlandshajens alder. Princippet har tidligere været anvendt på hvaler, men aldrig på en fisk.

Brugte øjelinserne

Metoden går ud på at skære øjelinsen ud af hornhinden på en død grønlandshaj. Vævet i sådan en prøve består af proteiner, der ikke har forandret sig gennem hajens liv. Der er nemlig ingen blodårer og intet stofskifte i proteinerne, når en øjelinse skal være gennemsigtig.

(Artiklen fortsætter)

Kernen af hvirveldyrs øjelinsers opbygning minder om et løg med koncentriske lag. I centrum af dem sidder kernen, som blev dannet, da dyret var et foster. Den her øjelinse er dog ikke fra en grønlandshaj, men fra en ‘skolist’

Øjelinsen vokser imidlertid igennem hele en hajs liv, og derfor skal forskerne bruge en vævsprøve fra kernen af linsen for at finde det tidspunkt, hvor hajen er født. Det er dette væv, som de laver en aldersdatering af ved hjælp af vævets indhold af kulstof 14, som er en radioaktiv isotop, hvor henfaldstiden er kendt og vævets alder derfor kan bestemmes.

Mange forskellige målinger

Forskerne havde dog med den udfordring, at hajen ude i havet svømmer rundt i mange forskellige vandmasser, som alle har forskellige indhold af kulstof 14. Derfor får forskerne relativt stor usikkerhed på deres målinger, når de måler indholdet af kulstof 14 i linsen af en grønlandshaj.

Derfor er det nødvendigt for forskerne at kalibrere deres målinger ved hjælp af ‘krumspring’’ og ved at have et større antal prøver til rådighed.

»Du kan for eksempel ikke aldersestimere ud fra et enkelt dyr, fordi kulstof 14-metoden er alt for usikker her. Du er nødt til at analysere mange dyr, og du skal analysere dem i forhold til hinanden. Så kan kulstof 14-dateringen give dig nogle svar på grønlandshajens livslængde,« siger Julius Nielsen.

Udnytter 50 år gamle brintbombeforsøg

Det gælder for den traditionelle kulstof 14-datering. Forskerne anvendte nemlig også en anden metode, den såkaldte ’bombe-kulstof 14-metode’. Den udnytter, at de første brintbomber blev sprængt for cirka 50 år siden, og de lavede ekstra store mængder af kulstof 14 i atmosfæren. Den ændring kan forskerne aflæse direkte i prøverne fra hajens øjelinser.

Begge metoder er blevet brugt i studiet, men alligevel er der usikkerheder, for ingen af de to metoder er perfekte:

»Det bedste ville have været, om man i de sidste 500 år med 50 års interval havde fyret nogle rigtig beskidte brintbomber af, der havde lavet en hel masse ekstra kulstof 14. Så havde vi kunnet ændre titlen på vores artikel fra aldersestimering til aldersbestemmelse,« siger Julius Nielsen med et grin.

Hajer fra Grønlands Naturinstitut

Hvad angår spørgsmålet om at skaffe mange dyr til projektet, så er det blandt andet her, at Julius Nielsen har kunnet bidrage med noget særligt.

Hver sommer siden 2009 har han haft et sommerferiejob på et forskningsskib fra Grønlands Naturinstitut i havet ud for Grønland, hvor han måler på fisk. Derfor vidste han noget om, hvordan man kunne skaffe grønlandshajer nok.

»Den helt store hemmelighed bag vores succes er, at vi har haft et godt samarbejde med Grønlands Naturinstitut. De laver hvert år fiskeriovervågning af de grønlandske fiskebestande, og når de gør det, får de bifangster af grønlandshajer. Størstedelen af de 28 hajer, vi har brugt i vores studie, kommer fra de bifangster,« fortæller Julius Nielsen.

Et sommerjob blev adgangsbilletten

»Der kom mange spændende ting op på den båd, jeg arbejdede på, og jeg har hele tiden vidst, at jeg gerne ville udnytte, at jeg kendte til både, der lå og fiskede ud for Grønland og fangede alle mulige underlige fisk,« siger han.

(Artiklen fortsætter)

Julius Nielsen foran en af hans kummefrysere i kælderen på Marinbiologisk Sektion i Helsingør, hvori han gemmer både måger, fisk og en kæbe fra en grønlandshaj

Chancen kom i forbindelse med forelæsningen i 2011 hos John Fleng Steffensen i 2011 .

»Han står og fortæller om eventyrlige ideer til, hvordan man kan finde alderen på en grønlandshaj ved hjælp af dens øjelinser, og at han og andre var i gang med det. De havde bare ikke tilstrækkeligt med hajer til at kunne gennemføre et helt studie. Jeg sagde til ham, at jeg havde været af sted på en båd, hvor vi havde fanget en stor grønlandshaj,« fortæller Julius Nielsen.

Ægte grundforskning

Det fik John Fleng Steffensen til at hive fat i Julius Nielsen. Kort tid derefter gik arbejdet i gang. Først mens Julius Nielsen skrev sit speciale fra 2012 til 2013. I den periode kunne de dog ikke nå at få løst hele gåden om grønlandshajens alder. Til gengæld var de så heldige at modtage i alt tre mio. kroner fra Forskningsrådet og Den Blå Planet (et udstillingsakvarium på Amager – red.) til at fortsætte for. Julius Nielsen blev ansat som ph.d.-studerende, og de fik lavet grundforskning med stort ‘G’, fortæller han.

»For os var grønlandshajen først og fremmest et mysterium, som vi gerne ville undersøge. Vi havde ikke på forhånd nogen ide om, at den kunne være verdens ældste hvirveldyr, og at vores resultater ville få så stor opmærksomhed ude i verden,« Julius Nielsen, ph.d-forsker.

Vigtige nuancer fortabes

Han talte med 80-90 journalister på kun tre dage i ugen op til offentliggørelsen af resultatet i Science. Journalisterne arbejder på meget forskellige medier, lige fra New York Times til Press for Kids, og de skrev 1.200 artikler om hajen inden for 48 timer.

Det har været fint, synes Julius Nielsen, men journalisterne kunne godt have båret sig mere elegant ad, for der var nogle vigtige detaljer, der gik tabt, mener Julius Nielsen.

»Der er nogle gedigne usikkerheder på vores estimat af grønlandshajens alder. Vores analyser viser, at vi er 95 procent sikre på, at vi kender dens maksimale alder og dens alder inden for et interval på 240 år, fra 272 til 512 år,« siger han og kommer med et forslag til, hvordan journalisterne også kunne have vinklet den:

»Selv for den nederste del af usikkerheden – med alderen på 272 år – gør den grønlandshajen til verdens længst levende hvirveldyr, og den store usikkerhed på 240 år gælder kun for den ene, meget store og gamle grønlandshaj, vi har ud af 28 hajer. Hele verdens journalister har været fokuseret på dette ene dyr, og nogle af dem ville endda have mig til at navngive den, men det nægtede jeg,« siger Julius Nielsen.

anfj@adm.ku.dk