Riv reolerne ned

Der skal stå færre bøger fremme og være mere plads og tid til at læse på universitetets biblioteker, mener den nye chef for Københavns Universitetsbibliotek

af Lise K. Lauridsen

Det er Michael Cotta-Schønbergs første dag på arbejde som ny chef for Københavns Universitetsbibliotek. Kontoret på fjerde sal i Den Sorte Diamant er endnu ikke færdigt, men det lader ikke til at holde den nye bibliotekschef tilbage.

Ideerne og visionerne flyder frit fra den 60-årige magister i psykologi og filosofi der et helt liv har forsynet videnskaben med dets råstof: bøger, tidsskrifter og arkiver.

»Vi skal have færre bøger på åbne hylder, så vi kan få indrettet flere læsepladser. De sidste fem år er de studerende myldret ind på bibliotekerne for at læse.

De græsser ikke længere på hylderne, men søger og bestiller bøger hjemmefra; derfor skal vi skabe et læringsmiljø på bibliotekerne i form af læsesale,« fortæller Michael Cotta-Schønberg der de sidste 20 år har været bibliotekschef på Handelshøjskolen i København.

Her holder biblioteket kun lukket fire helligdage om året, og de lange åbningstider og mange læsepladser er populære også blandt studerende på Københavns Universitet.

I takt med at flere og flere handlinger kan foregå foran hjemmecomputeren, er behovet for at læse med andre studerende blevet øget, mener Michael Cotta-Schønberg:

»Det er paradoksalt at jo mere e-virkeligheden bliver en realitet, jo større er vores behov for fysisk samvær blevet øget. Det er jo til tider et ensomt job at være studerende, men den øgede brug af læsepladserne viser at de studerende vil være til stede med hinanden og på universitetet,« siger han.

Det betyder dog ikke at bibliotekarerne skal til at være cafébestyrere. Bibliotekarerne bruger nemlig mere og mere tid på at hente bøger frem, blandt andet fordi udlånet af bøger er stigende.

Fokus på KU
Per 1. oktober Det Kongelige Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek fusioneret til en institution: Københavns Universitetsbibliotek der sammen med Nationalbiblioteket udgør Det Kongelige Bibliotek.

Cotta-Schønberg vil som ny chef for de fusionerede biblioteker også gerne sørge for at de studerende og ansatte kan få fat i de bøger og artikler de søger.

For to år siden viste en brugerundersøgelse nemlig at det var så som så med tilfredsheden på det punkt. Og for at kunne levere bøger til sine kernebrugere har Michael Cotta-Schønberg tænkt sig at gøre op med endnu en norm i biblioteksverdenen.

I dag er det nemlig sådan at biblioteker bestiller bøger hjem hos hinanden uden hensyn til at det enkelte biblioteks egne lånere i forvejen står i kø efter bøgerne.

»Spørgsmålet er om det ikke er lidt for solidarisk. Jeg synes vores egne brugere skal komme først. Hvis der er en eller to reservationer på en bog, så skal den ikke sendes ud af huset.

Det er et ømtåleligt emne, for i almindelighed er det en god ting at vi deles om bøgerne, men jeg synes det er tosset hvis ikke vi kan skelne imellem primære og sekundære brugere,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Men faktisk er det som brugerne mest efterspørger at få adgang til bibliotekets elektroniske ressourcer hjemmefra.

Stod det til bibliotekschefen fik de ansatte og studerende på KU fri adgang til alle bibliotekets elektroniske ressourcer hjemmefra.

Problemet er bare at det er alt for dyrt. Priserne bliver nøje beregnet udfra antallet af lærere og studerende.

Sammenlægningen af bibliotekerne skulle dog helst betyde at KU vil kunne tilbyde sine forskere og studerende endnu bedre service foran computerterminalerne.

»Samlet vil vi stå stærkere når vi skal udvikle vores elektroniske ressourcer – det vil sige arkiver, adgang til tidsskrifter og i udviklingen af de såkaldte e-bøger,« siger Michael Cotta-Schønberg.

E-bogen er langt fra en realitet. Der er brug for langt mere mobile og læsevenlige apparater før den trykte bog ser sit endeligt, mener Cotta Schønberg:

»Men om tredive år tror jeg vi vil se det samme ske med bøgerne som med tidsskrifterne. Der vil blive langt færre trykte versioner.«

Google dit læsestof
En anden af bibliotekschefens mærkesager er biblioteket skal støtte op om universitetets forskningsformidling.

»Mange universiteter gør i dag deres forskningspublikationer tilgængelige i elektroniske arkiver som er søgbare på Goggle eller Google Scholar,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Fordelen ved at samle universitetets forskning i et samlet arkiv er ifølge Michael Cotta-Schønberg at det giver et langt bedre overblik samt at man undgår at der går dyrebare informationer tabt.

Siden Handelshøjskolen i København fik samlet forskernes arbejdspapirer i et fælles elektronisk arkiv, er antallet af downloads af universitetets forskning på Google steget dramatisk: Fra 30.000 i 2004 til 100.000 i 2005.

»At samle universitetets publikationer elektronisk, betyder at de bliver set og brugt meget mere,« siger Michael Cotta-Schønberg.

Også de studerendes læsestof i form af studiesamlinger og kompendier skal i langt højere grad gøres elektronisk tilgængelige.

»Vi har en meget stor del af de tekster liggende, og vi kan fuldstændig legalt stille dem til rådighed for de studerende« forklarer Michael Cotta-Schønberg.

Hvem der har ret til hvilke informationer, er i stigende grad blevet en opgave universitetsbiblioterne må bruge meget tid på. Derfor tror Michael Cotta-Schønberg også at bibliotekerne kan blive det sted hvor forskere og studerende søger hen for at finde råd om copyright.

»Hvis en forsker skriver en lærebog, så er det jo ikke i hans interesse at den blive downloadet gratis. Forskeren skulle helst tjene penge på sit arbejde.

Selvom det er meget oppe i tiden at vidensdele, så skal forskerens arbejde ikke nødvendigvis stilles gratis til rådighed,« mener Michael Cotta-Schønberg der samtidig mener at viden er ved at blive for dyrt.

»Det er simpelthen ikke økonomisk rentabelt at vi på universitetet stiller vores viden gratis til rådighed for kommercielle forlag som så tjener milliarder på at sælge den viden tilbage til os igen via licensaftaler til deres videnskabelige tidsskrifter.

Men den eneste måde at ændre på det er hvis de store amerikanske eller britiske universiteter dropper de nuværende kommercielle publiceringssytemer og laver deres egne forlag så forskerne har et andet sted at gå hen når de skal have publiceret deres forskning,« siger Michael Cotta-Schønberg om en af bibliotekets store udfordringer: de høje priser på adgang til videnskabelige tidsskrifter.

• Send
• Del