To religionsuddannelser risikerer lukning

Kandidatgraden i religionshistorie og bacheloren i religionsvidenskab har fået en halvsur smiley. Instituttet har nu et år til at rette op på forholdene, ellers ryger tilskuddet fra staten

af Claus Baggersgaard

Akkrediteringsrådet er så utilfreds med uddannelserne i religionshistorie og religionsvidenskab på Københavns Universitet (KU) at studieledelserne nu har fået et år til at rette op på forholdene. Ellers kan konsekvensen blive at uddannelserne lukkes. Rådet kritiserer den høje frafaldsprocent, den lange gennemførelsestid, at det ikke er tydeligt om der foregår systematisk pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere, og at det er uklart hvordan uddannelserne indgår i KU's kvalitetssikringssystem.

Ifølge Søren Barlebo Rasmussen, formand for Akkrediteringsrådet, er det afgørende at KU nu dokumenterer hvordan man vil løse problemerne og sandsynliggør at der vil ske en positiv forandring, ellers vil man som udgangspunkt give et afslag på at akkreditere uddannelserne om et år, og så bliver konsekvensen at de må de lukke. »Det er ikke vores opgave at lukke uddannelser, men at dokumentere deres kvalitet og relevans. Så vi skal turde stå frem og sige hvis der er problematiske forhold, og det er der her,« siger Søren Barlebo Rasmussen. Han tilføjer at det er universitetets pligt at sikre at studerende der allerede er blevet optaget, får mulighed for at gennemføre deres studier på anden vis hvis de to uddannelser lukkes, og ministeriet skal føre tilsyn med at det sker.

Lukning ikke et tema
Ingolf Thuesen, institutleder på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, vil nu iværksætte en undersøgelse af problemerne, og hvordan de løses. En mulighed er at instituttets statistiske materiale over frafald og gennemførelsestider er for dårligt, og det er kun er et spørgsmål om at levere bedre dokumentation. Han har under alle omstændigheder ikke fantasi til at forestille sig at det ender med en lukning.

»Der er ingen tvivl om at man juridisk set kan lukke uddannelserne med det samme hvis vi får en negativ akkreditering, og at vi så måtte overflytte de studerende til lignende uddannelser i Danmark, men det er en rent hypotetisk situation,« siger han. Studieleder Morten Warmind forklarer at instituttet allerede har sat ind mod frafaldet ved at forbedre informationen om faget før studiestart således at så få som muligt møder op med forkerte forventninger. Man arbejder også på at forbedre studiemiljøet. Hvad angår kritikken af den pædagogiske kompetenceudvikling, hæfter han sig ved at Akkrediteringsrådet ikke anfægter at den foregår, men kun at det ikke er sat i system. Instituttet har allerede besluttet at systematisere pædagogiske kurser og møder.

Studerende kræves sikret
Formand for Studenterrådet på KU, Mattias Jørgensen, mener at det virker som om at politikerne har indført akkrediteringssystemet uden at gennemtænke konsekvenserne hvis en uddannelse bliver lukket, og at de studerende derfor risikerer at komme i klemme. »Det er ikke godt nok at de studerende får lov til at gøre deres uddannelse færdig. Et eksamensbevis fra en uddannelse der er blevet lukket fordi den ikke levede op til kvalitetskravene, er logisk set ikke meget værd,« siger han. Han er heller ikke begejstret for udsigten til at de uheldige studerende kan blive overført til en tilsvarende uddannelse et andet sted i Danmark da mange af familiære grunde ikke bare kan flytte.

En løsning kunne være at de studerende får ekstra SU-klip til at gennemføre en helt ny uddannelse eller penge til at færdiggøre uddannelsen på et internationalt anerkendt universitet. SF's universitetsordfører, Jonas Dahl, vil nu stille spørgsmål om de studerendes rettigheder til videnskabsminister Helge Sander så der kommer klare regler for hvordan de studerende sikres.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del