Ralf: Vi udbetaler bonusser med åbne øjne

Københavns Universitet udbetaler høje beløb i bonus til forskere, som ledelsen gerne vil ansætte, fastholde eller belønne, og det har vakt kritik. Blandt andet fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, AAU, som tirsdag i Radio24syv kaldte niveauet for KU’s bonusser ‘eksorbitant højt’.

Radio24syv kunne oplyse, at KU i løbet af knapt to år (siden januar 2014) har udbetalt i alt 63 millioner kroner i engangsverderlag til ansatte. Et mindre antal ansatte har fået beløb på mellem 300.000 og 500.000 kroner, og det er disse bonusudbetalinger, der får opmærksomhed i en tid, hvor KU ellers gør sig klar til at skulle spare flere hundrede millioner kroner, hvis Folketinget vedtager den finanslov, som regeringen lægger op til.

Ikke chefer, der forgylder hinanden

På KU godkender rektor Ralf Hemmingsen personligt udbetalingen af store bonusser til ansatte.

»Som en offentlig institution, der samtidig er et internationalt topuniversitet, skal vi ramme en balance,« siger Ralf Hemmingsen, »og det er relevant, at man stiller spørgsmål, når nogen får store løntillæg. Men her er ikke tale om, at rektor eller dekaner eller andre chefer giver sig selv en bonus. Det her er penge, som vi med åbne øjne bruger til at rekruttere forskere for at holde en placering som internationalt forskningsuniversitet.«

Ralf Hemmingsen vil ikke sætte navn på de forskere, der har fået beløb i størrelsesordenen 300.000-500.000 kroner. Han oplyser, at kun 0,6 pct af de de bonusser, som KU har udbetalt siden januar 2014, er så store. (Dette fremgår også af tal fra KU’s HR-afdeling, som Uniavisen har fået indsigt i).

Ifølge KU’s rektor er pengene givet godt ud.

»Vi giver bonus til folk, der publicerer forskning på det ultimativt høje niveau i tidsskrifter som Nature og Science. Nogle af de navne, vi taler om her, er dem, der gør, at Københavns Universitet er ranglistet som nummer 2 på Fastlandseuropa og nummer 6 i hele Europa.« (Ifølge AWRU Shanghai-ranglisten i 2015, red.).

Ralf Hemmingsen siger, at KU ved siden af bonusprogrammet satser på at rekruttere de mest lovende ph.d.-studerende internationalt.

Topforsker: KU skal tilbyde endnu mere

Blandt de forskere, som publicerer i deres fags førende tidsskrifter er professor og genetikforsker Eske Willerslev, som i øjeblikket fører kampagne for at blive valgt til KU’s bestyrelse på et løfte om at styrke den mest fremragende forskning.

Han skriver i en e-mail til Uniavisen, at han ikke har noget problem med, at de dygtigste forskere får en bonus. I sin valgkampagne er han gået skridtet videre:

»Det, som vi taler om er en pakke til at dække udgifterne til forskning og opsætning af laboratorier, når en forsker ankommer til Danmark, så vedkommende kan komme i gang,« skriver Eske Willerslev.

Sådanne ordninger, der er mange gange dyrere end en lønbonus – og som fritager forskere fra at skulle ansøge om fondsmidler – findes på forskningsuniversiteter i den angelsaksiske verden, men KU tilbyder dem ikke i dag med finansiering fra universitetets egne budgetter – den slags ordninger betales i Danmark af de store forskningsfonde.

TAP-ansatte: dårlig timing

Laborant Joan Lykkeaa, der er de teknisk-administrative ansatte på KU’s repræsentant i universitetets bestyrelse, kalder rektors udbetalinger af store bonusbeløb til forskere for »dårlig timing« i lyset af de millionbesparelser, som KU har i vente i de kommende år.

Det synspunkt deler Signe Møller Johansen, der er AC-fællestillidsrepræsentant for KU’s TAP-medarbejdere:

»Jeg synes, det er vigtigt, at der er de samme arbejdsvilkår for alle ansatte, og det må for så vidt også gælde for det her,« siger hun.

Både Lykkeaa og Møller-Johansen kandiderer i år til en post i KU’s bestyrelse.

Begge ønsker, at bestyrelsen får en udredning af bonusudbetalingerne, så medlemmerne kan tage stilling til dem.

I virkeligheden er de 500.000 nok ikke så vigtige for en international topforsker, mener Joan Lykkeaa. »Selv om det er en årsløn for mange andre, er det nok nogle andre ting, der især lokker forskere til landet, herunder den tryghed, som vi kan tilbyde, og muligheder for deres familie.«

Studerende: Store kanoner har store undervisningsforpligtelser

»Først og fremmest kan jeg godt forstå, at universitetet har måttet gøre noget ekstra for at rekruttere og kompensere topforskere, der skal lokkes til KU. Når man hører om danske universiteter, tænder fremdriftsreform og dårlig finansiering nok ikke julelys i øjnene på særlig mange. Med den ene reform efter den anden, som alle udfordrer både arbejdsvilkår, jobsikkerhed og kvaliteten i forskningen, kræver det nok lidt ekstra,« siger formand for Studenterrådet på KU Alexander Thorvaldsen.

Han siger, at det vigtigste for de studerende er, at topforskere reelt bidrager til fagmiljøerne og de studerendes uddannelsesforløb.

»Er man en stor kanon i forskerverdenen, har man en endnu større forpligtelse til at undervise og dele den viden, man har oparbejdet.«

Alexander Thorvaldsen mener, at staten bør tage et større ansvar for at gøre det attraktivt at forske i Danmark, med eller uden bonus:

»Det bedste havde jo nok været, at så store lønchecks ikke havde været nødvendige og at arbejdsforholdene i sig selv var nok til de bedste ansatte. Men det ansvar påhviler i ligeså høj grad politikerne. Der skal fx også konkurreres med virksomheder om topforskere, og selv om universitetslivet er et kald, udfordres det af detailstyring og fremdriftsreform fra staten.«

chz@adm.ku.dk