Prorektor: Vi har strammet op

Kritikken af forholdene for nye unge forskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er skarp i rapporten fra det internationale ekspertpanel, der har undersøgt Milena Penkowas forskning.

»Vi finder, at dr. Penkowa i sine tidlige postdoc-år modtog utilstrækkelig vejledning og supervision, sammenlignet med internationale standarder. Den tidlige postdoc-ansættelse er en af de mest kritiske perioder i karriereforløbet for en ung forsker, i dette tilfælde i særlig grad, idet dr. Penkowa afleverede sin ph.d.-afhandling blot halvandet år efter at være blevet kandidat, mens en normal ph.d.-uddannelse varer mindst tre år,« lyder det i panelets rapport, der sammenfatter kritikken:

»Panelet konkluderer derfor, at dr. Penkowas mistænkte videnskabelige uredelighed kunne have været bremset adskillige år tidligere, hvis Københavns Universitet havde haft formelle regler for god videnskabelig praksis eller for oplæring af unge forskere.«

Prorektor: Panelet sparker til en åben dør

Men der er sket mange forandringer på Københavns Universitet, siden Penkowa slog sine folder som ny ambitiøs forskerstuderende for ti år siden, siger prorektor Thomas Bjørnholm. Han betragter panelets kritik som en række gode råd om, hvad universitetet skal være opmærksom på i uddannelsen af unge, fremadstormende forskere. Og han understreger, at han selv har bedt panelet om at være kritisk over for KU, så universitetet kan lære af sagen.

Bjørnholm henviser til en handlingsplan fra KU’s rektor, der blandt andet indeholder en revision af ph.d.-uddannelsen, som betyder, at alle unge forskere fremover skal have kendskab til grundlæggende regler om god videnskabelig praksis, datahåndtering og -opbevaring, dokumentationskrav, foruden viden om at håndtere mistanker om uredelighed. Den plan er for længst gennemført, oplyser prorektor.

SE OGSÅ: KU’s handlingsplan for forskere

Unge forskere bliver ikke overladt til sig selv

Det er heller ikke længere muligt for en postdoc at isolere sig uden at have faglig kontakt med eller støtte fra en mere erfaren forsker, som det ifølge ekspertpanelet var tilfældet med Penkowa i første del af hendes karriere.

Nu er postdoc-uddannelsen mere struktureret, og alle forskere skal indgå i en gruppe under en forskerleder. Der bliver også i dag afholdt medarbejderudviklingssamtaler, hvilket heller ikke var tilfældet for ti år siden.

»Det er en balance, hvor vi på den ene siden skal give de dygtige unge forskere plads til at udvikle sig, men på den anden siden også bevarer kontakten til dem og leder dem på rette vej,« siger Thomas Bjørnholm.

Det hører i øvrigt med til historien om Milena Penkowas karriere, at hun havde en vejleder på sin ph.d. Som postdoc fik Penkowa et stipendiat fra forskningsrådene og modtog vejledning fra den samme professor.

KU er heller ikke tal-besat

Ekspertpanelet bag rapporten om Penkowas forskning konkluderer, at KU synes at være for forhippet på at nå kvantificerbare forskningsmål som for eksempel et højt antal citationer, frem for at forholde sig til kvaliteten af den forskning, der bliver udført.

»Københavns Universitets praksis for at vurdere forskningskvalitet kan tillægge kvantificerbare målsætninger for stor betydning i forhold til reel kvalitet,« lyder det i rapporten.

Ved fremlæggelsen af rapporten den 7. august på KU forklarede panelformand Hans Lassmann dog, at KU næppe er det eneste universitet, der skal bebrejdes, at tallene fylder for meget. Problemet er generelt og globalt.

»Vi tror, at vi kan måle videnskabelig kvalitet i tal,« sagde han . Og han beklagede, at ‘bureaukrater’ sidder og måler lettere abstrakte størrelser som impact factor og derudfra beslutter, hvad der er god forskning, i stedet for at få bedømt indholdet i de videnskabelige artikler, forskerne producerer.

Men heller ikke denne kritik er så relevant, når det gælder KU’s praksis, mener prorektor.

Ifølge Bjørnholm er det et udmærket redskab at tælle forskningspublikationer, så længe antallet ikke får lov til at stå alene som kvalitetsstempel, men at man også går i dybden og vurderer en del af artiklerne grundigt.

»Det er absolut ikke dårligt at producere mange forskningsartikler så længe det ikke sker på bekostning af kvaliteten,« siger han.

Systemet fungerer

Prorektor afviser, at det blot var jagten på en fast forskerstilling på KU, der fik Penkowa til at producere en stor mængde forskningspublikationer og angiveligt springe over hvor gærdet var lavest og snyde med resultater eller undlade de nødvendige kontroleksperimenter, sådan som ekspertpanelets rapport indikerer.

»Det har altid været en krævende karrierevej at være fastansat forsker på KU. Sådan skal det også være i fremtiden. Men det betyder absolut ikke, at det er ok at snyde eller at gå på kompromis med kvaliteten. Jeg mener ikke, at man kan konkludere, at systemet fremmer snyd på baggrund af Penkowa-sagen. Det er et unikt eksempel, der tjener til skræk og advarsel, men generelt er systemet utrolig effektivt og selvregulerende,« siger Thomas Bjørnholm.

Han tilføjer, at forskerne på KU har fået fagfællebedømt deres arbejde af hinanden og af eksterne forskere 200.000 gange i løbet af de ti år, som Penkowa-sagen har strakt sig over. Antallet af sager oversendt til UVVU kan foruden Penkowa-sagen derimod tælles på en hånd eller to i denne periode.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk