Professorer orker ikke at registrere egen forskning

De hører til i den absolutte top, når det gælder at producere forskningsresultater af høj, international klasse, men når det kommer til at registrere, hvor de har publiceret deres nyopdagelser, er de på papiret blandt de dårligste.

En optælling lavet af Det Kongelige Bibliotek viser, at flere af de mest produktive forskere på KU, der får mange artikler optaget i store anerkendte internationale tidsskrifter, forsømmer at registrere dem i Københavns Universitets database, CURIS (Copenhagen University Research Information System).

En af dem er professor Jens Juul Holst fra Biomedicinsk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han forsker i appetitregulering og stofskiftehormoner.

Hans navn står på 129 artikler i Thomson Reuters Web of Science fra 2010 til 2012, men kun 76 af hans artikler er at finde i CURIS. Der mangler altså 53 i sidstnævnte, da de burde stå opført begge steder.

Han er overrasket over, hvor mange artikler, der faktisk mangler, da han i år har hyret nogle studentermedhjælpere til at stå for opgaven.

Dem har han nu bedt gennemgå registreringerne en ekstra gang, og der mangler ganske rigtigt en del i CURIS, selv om artiklerne var blevet indtastet, forklarer han.

»Jeg vil ikke finde mig i at blive beskrevet som én, der ikke gider registrere publikationerne – vi er tværtimod meget bevidste om vigtigheden heraf, og vi gør vores bedste i vores forskningsgruppe. Det er CURIS, der er noget bras,« siger Jens Juul Holst.

Han mener, at problemet blandt andet er, at systemet, der bliver benyttet af alle landets universiteter, er alt for besværligt at bruge. Det tager for lang tid, og registreringerne går ikke altid igennem.
Man skal også udfylde en masse ligegyldige detaljer, selvom det eneste der er brug for, er forfatternavn, titlen på artiklen og navnet på tidsskriftet, påpeger han.

Det er sekretærarbejde

Også professor Christian Torp-Pedersen, ekspert i hjertesygdomme på de kliniske institutter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU med arbejdssted på Gentofte Hospital, mangler at registrere en stor del af sine artikler.

139 publikationer har han stående i Thomson Reuters Web of Science, men kun 81 artikler har han registret i CURIS de sidste tre år. 58 mangler altså.

Gentofte Hospital bruger Region Hovedstadens system til forskningsregistrering. Det bygger på programmet PURE som alle de danske universiteter i øvrigt anvender.

Christian Torp-Pedersen burde altså registrere i Region Hovedstadens system, hvorefter data overføres til CURIS, men han lægger ikke skjul på, at han har valgt helt at boykotte at registrere sin forskning. Når han overhovedet har publikationer stående, skyldes det, at hans medforfattere har lagt dem ind.

»Jeg publicerer 50 artikler om året, så hvis jeg skal sidde og fedte med at lægge dem ind, skal jeg sætte en helt dag af til opgaven. Hvis jeg kunne få bevilget en sekretær, skulle jeg nok sørge for, at det blev gjort, men det har jeg fået nej til,« siger han og tilføjer, at han ikke føler sig ansvarlig for, at hans boykot koster universitetet penge.

»Som ansat ved et klinisk institut på et hospital har jeg stort set aldrig set noget til penge fra universitetet, men til gengæld har jeg masser af pligter til at undervise og være bedømmer. For mig personligt er KU ikke til andet end ulejlighed,« siger han.

Overbebyrdede forskere

AC-fællestillidsrepræsentant Leif Sønder-gaard mener, at det er ledelsens og ikke den enkelte forskers ansvar at sikre, at forskningsartiklerne bliver registreret korrekt i databaserne.

»Det er udtryk for, at forskerne har en fortravlet hverdag, og selvom det givetvis er rigtigt, at en registrering ikke tager mange minutter, så kan 50 forskellige små arbejdsopgaver hurtigt udvikle sig til en tidsrøver i dagligdagen,« siger han.

Han tilføjer, at på Biologisk Institut, hvor han selv er ansat som lektor, blev registreringerne tidligere helt rutinemæssigt foretaget af institutsekretæren, men nu får forskerne blot en rykker per e-mail, hvor de bliver mindet om, at de selv skal huske at foretage indtastningen i CURIS.

»De fleste forskere oplever, at flere og flere arbejdsopgaver, der før blev klaret af administrative medarbejdere, bliver skubbet over på dem. Jeg tør ikke sige, om de manglende registreringer skal ses som en stille protest mod arbejdsvilkårene, eller det skyldes ukendskab til it-systemerne. Uanset hvad bør der laves en simpel procedure, hvor instituttet automatisk søger på de ansattes navne i publiceringsdatabaserne, så den enkelte forsker ikke skal bruge tid på registreringen,« siger AC-fællestillidsrepræsentanten.

Han tilføjer, at det er direkte usolidarisk at undlade at angive på sine artikler, at arbejdet er udført på Københavns Universitet, som det er tilfældet med en tredjedel af Niels Bohr Institutets forskning.

Afsæt de nødvendige ressourcer

Ingrid Kryhlmand, fællestillidsrepræsentant for de administrative HK’er på KU, mener, at registreringerne i CURIS er en opgave, der naturligt ligger hos de administrative medarbejdere og ikke hos forskerne.

»Den slags er noget sekundært i forskernes liv, som de finder uendeligt uinteressant eller slet ikke skænker en tanke,« siger hun.

Da Ingrid Kryhlmand selv var institutsek-retær, sendte hun en gang om året en e-mail ud til alle forskerne og bad dem melde tilbage, hvad de havde fået publiceret. Derefter gik hun rundt og spurgte de forskere, der ikke havde reageret, om de slet ikke havde lavet noget, og det plejede at hjælpe.

CURIS har ikke afskaffet denne rutine med sekretærer, som stadig foregår på flere institutter, oplyser prorektor på KU Thomas Bjørnholm dog.

Kryhlmand undrer sig alligevel dybt over, at ledelsen ikke har afsat de administrative ressourcer, der er nødvendige for at få registreringerne på plads:

»Tallene viser med al mulig tydelighed, at der er skåret for dybt i administrationen, og at det var en fejl at samle de administrative medarbejdere i centre langt væk fra forskernes hverdag. Nu bider det sig selv i halen, for det koster penge i kassen,« siger Kryhlmand.

clba@adm.ku.dk