5/8-12 20:20

Sagen om Milena Penkowa - det fulde overblik

Milena_Meik Brüsch2
Billede: Meik Brüsch
PENKOWA-SAGEN - Kunstnerisk fortolkning af Meik Brüsch.
PROBLEMER - Få hold på hele Penkowa-sagen, som den har udviklet sig fra 2002 og frem til nu. (Artiklen er opdateret 8. september 2016)


2002: Mistænkelig doktordisputats

Hjerneforsker Milena Penkowa og Københavns Universitets forhold er konfliktfyld allerede i 2002, da Penkowas doktordisputats bliver afvist af et enigt bedømmelsesudvalg, der består af tre danske forskere.

De antyder uredelighed i Penkowas forskning; især et forsøg med over 1.000 rotter, som får påført en form for sklerose, vækker deres undren og mistanke. Penkowa dokumenterer ikke sine forsøg, og antallet af dyr er i sig selv opsigtsvækkende.

Når en doktordisputats bliver forkastet, skal beslutningen tjekkes af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Forskningsstrategiske Udvalg (dengang kaldet Forskningsudvalget), som er sammensat af nogle af fakultetets fremmeste forskere. Udvalget konkluderer, at den negative disputatsbedømmelse er foretaget efter bogen.

De antyder uredelighed i Penkowas forskning; især et forsøg med over 1.000 rotter, som får påført en form for sklerose, vækker deres undren og mistanke

Imidlertid indhenter daværende dekan Ralf Hemmingsen med Penkowa og bedømmernes samtykke en ’second opinion’ hos en svensk og en norsk professor for at afklare, om der er grund til at sende sagen til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredeliged (UVVU). De to eksperter bedes i et brev af 8. december 2003 om at tage stilling til udvalgte kritikpunkter. Spørgsmålet om rotterne undersøger Hemmingsen selv. Fordi Hemmingsen senere bliver rektor for KU, er hans centrale rolle på dette tidspunkt en vigtig grund til, at Penkowa-sagen fra begyndelsen har enorm interesse i medierne.

Flere medlemmer af fakultetets forskningsudvalg undrer sig allerede, mens disputatssagen kører, over dekanens indblandning i sagen, der opfattes som 'uhørt'.

Fakultetets second opinion går lodret imod den oprindelige bedømmelse af Penkowas disputats. Den norske og svenske ekspert konkluderer i deres udtalelse af 13. februar 2004, at der hverken er grundlag for at rette væsentlig kritik mod Penkowas arbejder eller for at sætte spørgsmålstegn ved redeligheden af hendes forskning. Tværtimod finder de det sandsynligt, at bedømmelsesudvalget har misforstået de ’påklagede punkter’ og opfordrer fakultetet til at vurdere, om bedømmelsesudvalgets medlemmer har haft »tilstrækkelig evne og vilje til at trænge ind i materialet og de anvendte metoder.« Det er en voldsom begmand til de tre danske bedømmere.

Ralf Hemmingsen tager vurderingen til følge. Den 8. marts 2004 får Milena Penkowa en uforbeholden undskyldning af Hemmingsen, der på dekanatets vegne dybt beklager den behandling, bedømmelsesudvalget gav hendes disputats og tilbyder hende en ny vurdering af et andet bedømmelsesudvalg. Dekanen »tager til efterretning,« at Milena Penkowa i et brev har erkendt »ikke nærmere at kunne dokumentere hovedparten af de forsøgsdata, der er gengivet i en tabel 1 i delarbejde 6.«

Den 8. marts 2004 får Milena Penkowa en uforbeholden undskyldning af Ralf Hemmingsen

Penkowa genindleverer ikke sin disputats, men skriver en opdateret version – uden artiklen med de omfattende rotteforsøg – som godkendes i 2006 af et nyt internationalt bedømmelsesudvalg, udvalgt af Ralf Hemmingsen, hvorefter Penkowa modtager doktorgraden i medicin.

2008: Henrichsen-Bock-sagen

I 2005 lander Milena Penkowa en rekordstor treårig bevilling fra den private IMK Almene Fond og opretter sit eget Neuroprotection-laboratorium.

Som videnskabelig ’tovholder’ på Penkowas projekt bliver professor Elisabeth Bock opsøgt af studerende, der undrer sig over de konklusioner, som Penkowa udleder af deres rådata. De gentager Penkowas analyser, men genfinder ikke hendes resultater.

Fakultetets ledelse under dekan Ulla Wewer sender sagen til Praksisudvalget, som har tilsyn med forskningskvaliteten på KU. Praksisudvalget undersøger sagen ved en kort høringsproces.

I 2009 modtager Penkowa efter indstilling fra KU’s rektor Ralf Hemmingsen den højtprofilerede EliteForsk-pris og 1,1 mio. kroner

Elisabeth Bock anfægter undersøgelsen, fordi ingen analyserer de omstridte prøver, og ingen taler med de studerende, som har spottet problemerne. Hun bliver dog sat på plads af daværende formand for Praksisudvalget, juraprofessor Carsten Henrichsen. I Politiken erkender Henrichsen senere, at Praksisudvalget ikke kunne »foretage en egentlig efterforskning, fordi det kræver et stort apparat.«

I 2009 modtager Penkowa efter indstilling fra KU’s rektor Ralf Hemmingsen den højtprofilerede EliteForsk-pris og 1,1 mio. kroner. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet forfremmer hende til professor i en etårig stilling samme år. Men samtidig med dette, er nye sager under opsejling.

2008-2010: Underslæb og suspension

I juni 2008 politianmelder Dansk Selskab for Neurovidenskab Milena Penkowa for underslæb. Milena Penkowa er kasserer i selskabet, og en revisorgennemgang afslører, at hun har brugt foreningens kontingentmidler til private formål. Beløbet er cirka 30.000 kroner.

Milena Penkowa giver Kristian Kolind, som er studentermedhjælper i hendes forskningsgruppe, skylden for underslæbet. Ved hjælp af forfalskede dokumenter får hun det til at se ud som om, det er Kolind, der har begået underslæbet og fået overført pengene

Den 24. juni 2008 modtager selskabets medlemmer, herunder KU-rektor Ralf Hemmingsen, en e-mail, der forklarer, hvorfor Penkowa er blevet meldt til politiet. Nogle dage senere beder Penkowas chef på KU, institutleder Erling Mellerup, foreningens formand om at lukke sagen. Mellerup forklarer senere Universitetsavisen, at han har forsøgt at gribe ind til fordel for Penkowa på egen hånd i forvisning om, at sagen er for lille til at berettige en politianmeldelse.

Milena Penkowa giver Kristian Kolind, som er studentermedhjælper i hendes forskningsgruppe, skylden for underslæbet. Ved hjælp af forfalskede dokumenter får hun det til at se ud som om, det er Kolind, der har begået underslæbet og fået overført pengene.

Den 7. november afhører politiet Kolind, som imidlertid kan bevise, at pengene aldrig har været overført til hans konto. I mellemtiden fortsætter Penkowa i sin stilling, som om intet er hændt. I samme periode bliver det afgjort, at hun skal modtage EliteForsk-prisen efter KU's indstilling.

I december 2008 henvender Kolind sig til KU's ledelse og beder om hjælp. Den 9. januar 2009 svarer en chefkonsulent i KU's ledelse ham, at KU ikke kan afgøre, hvad der er faktum i sagen.

Først mere end et år senere, i marts 2010, bliver Penkowa suspenderet fra sin stilling. KU har nu modtaget en besked om sagen fra Københavns Politi.

På samme tidspunkt henvender Kolind sig til institutleder Albert Gjedde, chef for Penkowas afdeling, ligesom de øvrige studerende i Penkowas forskningsgruppe bliver gjort bekendt med sagen.

Den 17. december 2010 modtager Penkowa en dom på tre måneders betinget fængsel. Denne dom accepterer hun i marts 2011.

2010: Misbrug af forskningsmidler

I efteråret 2010 konkluderer IMK Almene Fond, som har støttet Milena Penkowa med 5,6 millioner kroner i 2005, at hun har brugt en stor del af pengene på formål, fonden ikke kan acceptere. Det er ikke første gang, den godgørende fond har brændt sig økonomisk, for den har tidligere med millionbeløb støttet lægen Søren Ventegodt, hvis alternative behandlingsmetoder udviklede sig til en mindre skandale i medierne.

Den 12. november 2010 skriver fonden til KU, at Penkowa har et »potentielt uberettiget forbrug af fondens støtte på kr. 3.139.207,77.« Af de tre millioner har Penkowa brugt 385.000 kroner på rejser og taxakørsel og 131.000 kroner på restaurantbesøg og repræsentation, skriver fonden.

KU-ledelsen vælger at tilbagebetale omkring to millioner til IMK Almene Fond. Milena Penkowa oplyser senere, at hun selv har erstattet et mindre beløb på 276.000 kroner, som hun har brugt på juridisk bistand. Dermed betragter KU sagen som lukket.

Den 12. november 2010 skriver fonden til KU, at Penkowa har et »potentielt uberettiget forbrug af fondens støtte på kr. 3.139.207,77«

KU begrunder tilbagebetalingen med, at universitetet gerne vil stå sig godt med fonde generelt, og i et interview publiceret til KU’s ansatte på universitetets intranet oplyser rektor, at »størstedelen af pengene er brugt til forskning, men ikke alle til det ansøgte formål.«

2010: Uredelighedssager

Uredelighedssag nummer 1 begynder, da to af Penkowas studerende henvender sig til institutleder Albert Gjedde, fordi de er urolige over resultater, de skal publicere sammen med Penkowa. Det drejer sig om nogle analyser af væv fra lymfekræftpatienter, som ideelt skulle indeholde en særlig høj forekomst af nogle bestemte proteiner. Opdagelsen skal bruges til at udvikle lægemidler mod kræft. De studerende har ikke fundet nogen specielt høj forekomst af proteinerne, men da Penkowa fremsender et udkast til artiklen, er deres resultater ændret, så der nu optræder en betydelig højere forekomst.

Penkowa er suspenderet fra KU på grund af sagen om underslæb og falsk anklage. Albert Gjedde indsamler derfor selv væv fra Milena Penkowas laboratorium, som han sommeren 2010 sender til tjek hos en ekspert i Aarhus og København. Begge konkluderer, at de i alt 53 prøver er af en så ringe kvalitet, at det end ikke lader sig gøre at analysere dem og foretage relevante optællinger i dem.

De studerende har ikke fundet nogen specielt høj forekomst af proteinerne, men da Penkowa fremsender et udkast til artiklen, er deres resultater ændret

Sagen bliver sendt til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

I sommeren 2012 rapporterer Weekendavisen, som har fået indsigt i afgørelsen på forhånd, at UVVU konkluderer, at Penkowa gør sig skyldig i et 'alvorligt brud på god videnskabelig praksis'.

I en parallel sag bliver UVVU også bedt om at tage stilling til en påstand om, at Penkowa har fabrikeret data om nogle forsøg med mus i en publiceret artikel. Forsøgsdyr er underlagt en nøje kontrol. Angiveligt viser dokumenter fra dyrestalden, at Penkowa kun har fået udleveret fem mus, men i artiklen optræder mindst 24.

Februar/Marts 2011: KU politianmelder Penkowa og beslutter at undersøge al hendes forskning

KU anmelder Milena Penkowa til politiet. Påstanden er, at hun med falske dokumenter har overbevist Ralf Hemmingsen om, at hendes rotteforsøg fra disputatsen i 2002 faktisk blev udført.

»Det ser ud som, vi er blevet bedraget, og at dokumenterne, som vi fik kopier af i 2003, er konstruerede til formålet,« siger Ralf Hemmingsen til Weekendavisen.

I sommeren 2012 arbejder politiet stadig på at komme til bunds i sagen om rotte-dokumenterne.

KU beslutter at hele Penkowas forskningsproduktion bør undersøges nærmere og beder Det Frie Forskningsråd om at udstikke rammerne for en undersøgelse. Resultatet er, at et internationalt panel af seks forskere begynder at kulegrave Penkowas artikler og gennemgå hendes datamateriale. Arbejdet koordineres af prorektor på KU, Thomas Bjørnholm.

Påstanden er, at hun med falske dokumenter har overbevist Ralf Hemmingsen om, at hendes rotteforsøg fra disputatsen i 2002 faktisk blev udført

I juli 2012 afleverer ekspertgruppen en rapport til KU. Ifølge Berlingske Tidende, der har fået fat i et lækket eksemplar afslører eksperterne, at 16 ud af 79 Penkowa-artikler giver anledning til mistanke om snyd.

Februar/marts 2011: Helge Sanders relation til Penkowa

Da politiet i 2010 orienterer KU om underslæbssagen mod Penkowa og tiltalen for falsk anklage, bliver hun suspenderet.

Men hun er ikke uden venner og støtter. En af dem er daværende videnskabsminister Helge Sander (V), som griber telefonen.

Personligt forsøger ministeren at få KU's rektor og den sundhedsvidenskabelige dekan Ulla Wewer til at genindsætte Penkowa. Hverken dekanen eller rektor fortæller dog offentligheden om denne usædvanlige adfærd fra ministerens side. Og Penkowa bliver heller ikke genansat trods ministerens ønske.

Da B.T. senere afslører Sanders opkald siger Ralf Hemmingsen:

»Jeg var ganske overrasket og forundret over, at Helge Sander en weekend ringer til mig personligt om en personsag. I telefonen nævner han blandt andet, at han vil kontakte justitsministeren om sagen.«

Personligt forsøger ministeren at få KU's rektor og den sundhedsvidenskabelige dekan Ulla Wewer til at genindsætte Penkowa

Måske er det ikke den eneste gang, Helge Sander går Penkowas ærinde. Sander sender nemlig i 2009 30 spørgsmål til Forskningsrådet for Sundhed og Sygdomme. Formuleringerne er stærkt kritiske over for rådets bevillingspraksis. Rådet har på det tidspunkt i årevis afvist at støtte Milena Penkowa, og mistanken hos medlemmerne er, at de kritiske spørgsmål kommer fra Penkowa med Sander som sendebud og mellemmand.

Rådsformand Lars Fugger opfatter spørgsmålene som 'alvorlige og injurierende anklager', 'ærekrænkende', 'grundløse' og 'forsøg på bagvaskelse'. Efterfølgende diskuterer politikere og forvaltningskydige, om Sanders 30 anonyme spørgsmål overhovedet er forvaltningsmæssigt lovlige.

Sander svarer fortsat ikke på, hvorfra spørgsmålene kom.

Marts 2011: Kammeradvokatens redegørelse

Efter at have afvist behovet for en uvildig undersøgelse af, hvordan KU’s ledelse har håndteret sagerne om Penkowa, beslutter universitetets bestyrelse at få statens advokat, Kammeradvokaten, til at undersøge Penkowa-sagen.

Resultatet er en 699 sider lang rapport (offentliggjort 22. marts 2011), som i store træk renser rektor Ralf Hemmingsen og den øvrige ledelse.

»Min overordnede og sammenfattende vurdering af den samlede sag er, at håndteringen af de enkelte elementer i det til tider ganske komplicerede og ressourcekrævende forløb fra universitetets ledelses side ikke kan betegnes som usaglig forvaltningsudøvelse,« skriver Kammeradvokaten.

Resultatet er en 699 sider lang rapport (offentliggjort 22. marts 2011), som i store træk renser rektor Ralf Hemmingsen og den øvrige ledelse

Rapporten, der har kostet 2,5 millioner kroner, bliver efterfølgende angrebet for at være et partsindlæg, fordi Kammeradvokaten, trods det statsligt klingende navn, i bund og grund er et privat advokatfirma, som er hyret af KU.

Marts 2011: Minister sætter KU under ’skærpet tilsyn’

En af dem, der reagerer kritisk på Kammeradvokatens redegørelse er videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K). Samme dag som rapporten udkommer, udsender ministeren en pressemeddelelse om, at KU nu er under ’skærpet tilsyn’.

»Jeg efterlades med indtrykket af en mangelfuld opfølgning, hvilket giver mig anledning til at rette en meget alvorlig kritik mod KU’s bestyrelses håndtering af sagen,« skriver ministeren. Og videre:

»Bestyrelsen har over for mig udtrykt, at den ikke kunne have håndteret sagen anderledes, end tilfældet har været. Jeg er ikke enig i bestyrelsens vurdering. Jeg mener, der undervejs i sagens forløb er sket en række fejlskøn, som en ansvarlig bestyrelse må forholde sig til.«

Videnskabsministeren siger, at hun ikke blander sig i, hvem der skal lede KU, men efter Universitetsavisens oplysninger har hun slet og ret ønsket, at rektor på KU var blevet fyret

Det står dog ikke helt klart for hverken KU eller ministeren, hvad sådan et skærpet tilsyn indebærer, rent bortset fra, at ministeren er vred og udviser handlekraft. Det er nemlig sjældent, at et universitet kommer under skærpet tilsyn, forrige gang var i 1999 (da fik CBS æren af et ud over normalt årvågent ministerielt opsyn).

Videnskabsministeren siger, at hun ikke blander sig i, hvem der skal lede KU, men efter Universitetsavisens oplysninger har hun slet og ret ønsket, at rektor på KU var blevet fyret.

18. april 2012 slutter det skærpede tilsyn uden de store fanfarer, og rektor Ralf Hemmingsen meddeler:

»Vi har været igennem en detaljeret og konstruktiv proces med ministeriet. Bestyrelsen har allerede sidste år vedtaget en handlingsplan, som følger op på Penkowa-sagen. Nu har vi fået yderligere input til at forbedre universitetets forvaltning.«

Forår 2011: Pres på rektor og krav om undersøgelse

Efterhånden som Penkowa-sagen bliver oprullet, ikke mindst i Weekendavisen, opstår et krav om en uvildig undersøgelse af sagen, herunder den rolle, som KU’s ledelse har spillet i at støtte Penkowa, eller forsømme at stoppe hende.

500 forskere skriver under på et krav om en uvildig undersøgelse af sagen. I april 2011 får de opbakning fra yderligere godt 200 ph.d.-studerende.

Andre forskere mener dog, at presset på Hemmingsen er urimeligt, blandt andet læge og professor Bente Klarlund-Pedersen, der advarer mod at føre 'heksejagt'.

KU’s bestyrelse er tilfreds med at lade Kammeradvokaten gennemgå sagen og afviser kravet fra de mange underskrivere.

Fem af de mest kritiske forskere, professorerne Elisabeth Bock, Niels Høiby, Keld Danø, Jens Rehfeld og Niels Erik Skakkebæk skriver deres egen redegørelse om Penkowa, som de fremlægger som et korrektiv til Kammeradvokatens rapport.

500 forskere skriver under på et krav om en uvildig undersøgelse af sagen. I april 2011 får de opbakning fra yderligere godt 200 ph.d.-studerende. [...] KU’s bestyrelse er tilfreds med at lade Kammeradvokaten gennemgå sagen og afviser kravet fra de mange underskrivere

Denne rapport rummer en krads kritik af rektor Ralf Hemmingsen. Hele 59 gange optræder ordet ’kritisabelt’ i rapportens 56 sider.

KU’s bestyrelse takker for rapporten og foretager sig ikke yderligere med henvisning til den undersøgelse, Kammeradvokaten har afleveret.

På samme tid bliver professor Niels Høiby for en tid folketingsmedlem for Liberal Alliance.

Med sin nyvundne politiske magt gør han spørgsmålet om en ny undersøgelse til et landspolitisk emne. Den daværende venstreorienterede opposition har i månedsvis brugt Penkowa-sagen som en anledning til at kritisere videnskabsminister Helge Sander (V), og venstrefløjen vil gerne støtte Høiby, hvis undersøgelsen kan komme til at inddrage Sanders (fortsat mørklagte) rolle.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ønsker ingen undersøgelse, der retter fokus mod hendes ministeriums eventuelle brølere i Penkowa-sagen, og heller ikke partiet Venstre er ivrige efter at grave efter knogler i deres partifælles klædeskabe.

Men da Folketinget er delt cirka 50/50 i holdningen til en offentlig Penkowa-undersøgelse, er der i nogle uger spænding om, hvorvidt den kan blive til noget.

KU’s ledelse forsøger selv at påvirke politikerne til at droppe kravet om en ekstra undersøgelse ved at sende Folketingets videnskabsudvalg et brev med argumenter for at nøjes med de mange forskellige undersøgelser og udredninger, der allerede på det tidspunkt er i støbeskeen eller afsluttet.

Der bliver ikke flertal i Folketinget for en ny Penkowa-undersøgelse.

Maj 2011: Fratagelse af Elite-Forsk-pris

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) beslutter efter KU’s indstilling, at Penkowa skal miste sin status som modtager af EliteForsk-prisen, som hun fik i 2009.

Samtidig konkluderer ministerien, at KU har været i ’ond tro’, da Penkowa blev indstillet til prisen, fordi det allerede var velkendt, at Penkowa var under alvorlig mistanke for dokumentfalsk, underslæb og falsk anmeldelse. I ministeriets redegørelse om sagen lyder det:

»Uagtet at Københavns Universitet havde kendskab til straffesagen på tidspunktet for universitetets indstilling af Milena Penkowa til EliteForsk-prisen, orienterede universitetet ikke ministeriet herom.«

KU vælger selv at betale ministeriet 200.000 kroner, som Penkowa har fået som en del af sin EliteForsk-pris.

Tilbagekaldelsen af EliteForsk-prisen betyder også, at Milena Penkowas navn slettes fra hjemmesiderne om EliteForsk-initiativet.

Blandt andet sletter KU’s alumneforening Penkowa fra sin hjemmeside, hvor hun har optrådt som celebrity-boganmelder

Det er ikke det eneste eksempel på, at respektable institutioner forsøger at bortsanere Milena Penkowa fra historien. Blandt andet sletter KU’s alumneforening Penkowa fra sin hjemmeside, hvor hun har optrådt som celebrity-boganmelder.

Maj 2011: Rigsrevisionen tjekker KU

Ikke blot ministeren og Folketinget holder vågent øje med KU i disse måneder – Rigsrevisionen beslutter også, selv om det ikke direkte sker med henvisning til Penkowas sag med IMK Almene Fond, at gennemgå universitetets forvaltning af fondsmidler til forskning.

Resultatet af revisionsundersøgelsen er en rapport, der peger på en række svagheder i økonomistyringen på KU. Men Rigsrevisor konkluderer også, at Penkowa faktisk har brugt størsteparten af sine forskningsmidler fra IMK Almene Fond til at forske for – bare ikke nødvendigvis til det formål, hun har aftalt med fonden.

Juni 2011: KU opgør tabet til millioner

I sommeren 2011 skønner KU, at det vil koste syv millioner kroner at rydde op efter Penkowa. Hovedposterne er Kammeradvokatens undersøgelse til 2,5 millioner og den internationale undersøgelse af Penkowas forskning, der først bliver færdig i sommeren 2012. Beløbet er dog ret lavt sat.

For oveni kommer et ukendt antal ekstra arbejdstimer til administratorer på universitetet, som har arbejdet med sagen, foruden udgifter til de nye initiativer, KU sætter i gang for at undgå flere ulykker i fremtiden, ikke mindst ansættelsen af en slags ombudsmand for de studerende, som kommer til at koste to millioner årligt.

Tidligere har KU også betalt 2,1 millioner kroner tilbage til IMK Almene Fond, som havde støttet Milena Penkowa økonomisk og 200.000 kroner som Penkowa fik, da hun modtog prisen som eliteforsker i 2009.

November 2011: KU forsøger at gøre status og komme videre

Selv om der fortsat er flere undersøgelser af Penkowa-sagen i gang, beslutter KU at gøre status ved at holde en offentlig høring under titlen: Hvad har vi lært af Penkowa-sagen?

Milena Penkowa er ikke inviteret, men hun kommenterer høringen:

»Det er grotesk at holde en høring om en sag, der slet ikke er afgjort endnu. KU agerer jo som om, at jeg allerede er blevet dømt for uredelighed,« siger hun.

KU-ledelsen beslutter at øge sin kontrol forskernes pengeforbrug, fordi Penkowa har haft for let ved at bruge sine private forskningsdonationer, som hun ville. Regningen for dette er i sidste ende landet hos KU.

Nye procedurer for økonomimedarbejdere og videreuddannelse skal sikre, at KU i fremtiden har et øje på hver en krone, der passerer gennem universitetets kasser.

KU-ledelsen beslutter at øge sin kontrol forskernes pengeforbrug, fordi Penkowa har haft for let ved at bruge sine private forskningsdonationer

Men Penkowa-sagen rokker ikke blot ved hidtidige arbejdsgange på KU, den får også betydning for forskernes identitetsopfattelse.

Sagen sætter gang i en debat om forskningskulturen på universitetet. Er der mekanismer, der kan medvirke til at drive unge, ærgerrige forskere ud i snyd og bedrag? Og er der en kultur, der samtidig hindrer andre forskere i at slå alarm, hvis de mistænker fusk?

Nye procedurer for indstillinger af forskere til priser som EliteForsk-prisen skal også sikre, at KU ikke en anden gang kommer til at indstille personer, som efterfølgende må levere prisen tilbage i vanære.

En af mere håndfaste forandringer på universitetet bliver indførelsen af en slags ombudsmand, der skal sikre de studerendes rettigheder, så forskningsledere som Penkowa ikke fremover kan få studerende i fedtefadet, som det skete for den uretmæssigt anklagede Kristian Kolind.

KU’s bestyrelse beslutter at den nye repræsentant for de studerende skal kaldes for ’studenterambassadør’, fordi Folketingets ombudsmand protesterer over brugen af ordet ’ombudsmand’ på KU. Institutionen, der er Danmarks første af sin art, får et budget på godt to millioner kroner årligt.

En af mere håndfaste forandringer på universitetet bliver indførelsen af en slags ombudsmand, der skal sikre de studerendes rettigheder

2012: Fryser-gate

For at kunne tage stilling til Milena Penkowas forskning har det internationale forskerpanel, der blev nedsat i vinteren 2011, skullet gennemgå Penkowas forskningsdata. Opgaven med at få styr på de mange vævsprøver og dokumenter bliver dog, ligesom det meste andet i Penkowa-sagen, problematisk for KU.

Milena Penkowa beskylder universitetet for bevidst at have flyttet rundt på hendes materialer, hvilket jo også er sket i et tilfælde i 2010, da hendes institutleder får sendt hendes vævsprøver til analyse hos eksterne eksperter – som afslører alvorlig mistanke om fusk.

Penkowa får ammunition til sin beskyldning om, at det er KU, ikke hende selv, der roder, da en 400-liters kummefryser med Penkowas navn på låget pludselig bliver fundet på fakultetet i marts 2012 - få meter fra Penkowas kontor.

Penkowa overværer en politiransagning i marts 2011 i sin tidligere afdeling. Penkowa har selv ønsket ransagningen, og hun erklærer efterfølgende, at hun kan se, at universitetet ikke har haft styr på hendes ting. Hun hævder også, at hun selv har haft adgang til sit arkiv, selv om hun var suspenderet fra universitetet.

Derefter ønsker Penkowa ikke at være med til at finde frem til de relevante prøver, computere m.v., så KU må rekonstruere hendes arbejde selv.

Ledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet beskylder Penkowa for at have rodet med sine ting. Hendes forskningsarkiv er ifølge KU »ustruktureret og uoverskueligt«.

Men fakultetet er følsomt over for Penkowas kritik, fordi der faktisk har været en lang periode, hvor der ikke har været klarhed over, hvilke data, der befinder sig hvor. Først i august 2011 har KU hyret et firma med særlig ekspertice til at indsamle og katalogisere de mange forskningsdata, et arbejde, der tager en hel måned.

Penkowa får ammunition til sin beskyldning om, at det er KU, ikke hende selv, der roder, da en 400-liters kummefryser med Penkowas navn på låget pludselig bliver fundet på fakultetet i marts 2012 - få meter fra Penkowas kontor. Det internationale ekspertpanel og UVVU får dog lov at undersøge indholdet og tage stilling til det.

I sidste ende er og bliver det forskernes ansvar at holde styr på deres data, påpeger direktøren for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Arnold Boon.

Resultatet af gennemgangen af Penkowas forskning bliver offentliggjort den 7. august 2012. Panelet af internationale forskere har ikke interesseret sig for de artikler, der allerede er anmeldt til UVVU (det drejer sig om fem ud af i alt 108 Penkowa-artikler og en artikel, som politiet fortsat undersøger).

Ikke desto mindre er dommen over Penkowas forskning hård. 15 af de undersøgte forskningsartikler, der stammer fra Penkowas tidlige karriere (2000-2005) er under mistanke for at rumme bevidst snyd. Panelet mistænker, at Penkowa har opdigtet dyreforsøg, manipuleret med data, forfalsket sine resultater og undlagt kontroleksperimenter.

KU reagerer ved at sende alle 15 artikler til UVVU.

Rapporten om Penkowas forskningsproduktion kommer som en lettelse for en del af hendes samarbejdspartnere og studerende. Panelet konkluderer, at Penkowas mistænkelige arbejde er udført af hende selv. Når Penkowa har udført arbejde for andre, finder panelet ingen problemer. Forskerne i ekspertpanelet har dog ikke særskilt skullet forholde sig til, om der var eventuelle medskyldige.

Interessant nok kan panelet ikke vurdere redeligheden af forskning, hvor det ikke har været muligt at finde frem til de forsøgsprotokoller, vævsprøver m.v., som resultaterne stammer fra. Da der ikke findes regler på KU for, hvor længe forskere skal kunne dokumentere deres resultater, kunne Penkowa automatisk have undgået mange mistanker slet og ret ved at kassere sine arkiver. Og det ville have været lovligt.

På sin hjemmeside afviser Penkowa i en kommentar at have snydt, selv om hun erkender at 'utilsigtede fejl kan være sket undervejs' i karrieren. Hun skriver den 7. august:

»Det er derfor min opfattelse, at KU har brug for at udvise handlekraft og derfor bruger panelets rapport til at fortsætte jagten på fejl i min forskning.«

2012 UVVU-dom i sag om fem artikler

Musene manglede, og metoderne til optælling af celler var ikke i orden, konkluderer UVVU i 2012, efter at have undersøgt fem artikler, som Penkowas tidligere chef, Albert Gjedde, har klaget over.

Milena Penkowa har gjort sig skyldig i grove brud på god videnskabelig praksis

Udvalgsmedlemmerne finder, at Milena Penkowa har gjort sig skyldig i grove brud på god videnskabelig praksis.

2013–2014: Politiet lukker – og genåbner – sagen om bedrageri og dokumentfalsk

I maj 2013 dropper politiet sagen om bedrageri og dokumentfalsk, som Københavns Universitet i 2011 anklagede Milena Penkowa for at have begået.

Penkowa står anklaget for at have opdigtet og forfalsket dokumentationen for de rotteforsøg, hun udførte i forbindelse med sin doktordisputats.

I maj 2013 dropper politiet sagen om bedrageri og dokumentfalsk, som Københavns Universitet i 2011 anklagede Milena Penkowa for at have begået

Politiets begrundelse lyder, at sagen er faldet for forældelsesfristen på fem år, som gælder, når der er tale om såkaldt ’almindelig’ dokumentforfalsk. Det angivelige bedrag fandt sted i 2003, men Penkowa blev først anklaget syv år senere.

Den beslutning er Københavns Universitet ikke tilfreds med.

I december 2014 får KU medhold fra Statsadvokaten, og politisagen genåbnes

Med opbakning fra Kammeradvokaten, KU’s advokat i sagen mod Penkowa, anker KU sagen. Universitetet mener, at der er tale om bedrageri og dokumentfalsk af særlig grov karakter. Og så er forældelsesfristen ti år.

I december 2014 får KU medhold fra Statsadvokaten, og politisagen genåbnes. Der falder dem 30. september 2015.

Juni 2015: UVVU kan ikke finde flere beviser for snyd

Sideløbende med den verserende politisag om bedrageri og dokumentfalsk har 16 af Penkowas videnskabelige artikler været til gennemsyn hos Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU).

Penkowa er allerede dømt videnskabelig uredelig i 2012 på baggrund af fem videnskabelige artikler indberettet af hendes tidligere chef, institutleder Albert Gjedde. Efterfølgende blev et internationalt ekspertpanel sat til at granske resten af Penkowas forskningsproduktion fra hendes tidlige karriere. Panelet fandt mistanke om bevidst snyd i 15 af artiklerne. Det er blandt andet disse 15 artikler, UVVU har nærlæst.

Penkowa renses dermed for mistanken om datamanipulation, fusk med kontrolforsøg og opdigtede dyreforsøg

Den sidste og 16. artikel er doktordisputatsen, der ifølger Penkowa bygger på mere end 1.000 rotteforsøg. Artiklen blev ikke medtaget i det internationale panels undersøgelse, da den allerede var ved at blive undersøgt af politiet.

26. juni 2015 meddeler UVVU, at der ikke er fundet flere beviser for snyd i Penkowas forskning. Penkowa renses dermed for mistanken om datamanipulation, fusk med kontrolforsøg og opdigtede dyreforsøg.

Den første del af afgørelsen vedrører de 15 artikler indsendt af ekspertpanelet. Udvalget bemærker gentagende gange, at »sagens alder i væsentlig grad har vanskeliggjort udvalgets oplysning af sagen og herunder udvalgets mulighed for at etablere det fornødne grundlag for med tilstrækkelig sikkerhed at kunne konkludere, hvorvidt der foreligger videnskabelig uredelighed«.

Afgørelsens anden del omhandler Penkowas rotteforsøg. Der er sået tvivl om antallet af forsøgsdyr, og om det var mus eller rotter, der indgik i forsøgene. UVVU har dog kun fået til opgave at efterse en bestemt figur i artiklen, der angiveligt bygger på data fra mindst 312 dyreforsøg.

Udvalget kontakter Dyreforsøgstilsynet, der oplyser, at Penkowa hverken har indberettet eller opnået tilladelse til at udføre det pågældende forsøg på 312 rotter. Udvalget kan dog ikke udelukke, at forsøgene er udført uden for Danmark og dermed ikke registeret af det danske Dyreforsøgstilsyn.

Udvalget kontakter desuden dyrestalden på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, hvor Penkowa bedrev sin forskning, og som ifølge forskningsartiklens metodeafsnit har udleveret de anvendte forsøgsdyr.

Igen kommer tvivlen den anklagede til gode. UVVU konkluderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til, at det kan afvises, at Penkowa har fået udleveret 312 rotter af dyrestalden

Dyrestalden har ingen registreringer over udleveringer af dyr i perioden, da sådanne oplysninger kun arkiveres i fem år. En medarbejder i dyrestalden fortæller, at det var muligt for en forsker at bestille flere dyr, end forskeren havde tilladelse til fra Dyreforsøgstilsynet. Den tidligere leder af dyrestalden husker dog, at han tjekkede Penkowas konto, og at han konstaterede, at der ikke var ret stor omsætning på kontoen. I en mail til dekanatet har han tidligere oplyst, at dyrestalden havde udleveret omkring 50 dyr til Penkowa.

Igen kommer tvivlen den anklagede til gode. UVVU konkluderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation til, at det kan afvises, at Penkowa har fået udleveret 312 rotter af dyrestalden.

September 2015: Penkowa dømmes for groft dokumentfalsk

30. september 2015 bliver Milena Penkowa i Københavns Byret kendt skyldig i groft dokumentfalsk og idømmes en betinget fængselsstraf på ni måneder med to års prøvetid.

Penkowa anker afgørelsen, der nu skal prøves i Landsretten.

2016: Penkowa frikendt i Landsretten

Milena Penkowa vinder højst overraskende sin ankesag i landsretten. Retten finder, at hun har begået dokumentfalsk »med ikke ubetydelig kynisme«, og at væsentlig del af hendes rotteforsøg slet ikke har fundet sted - men ifølge dommen er det ikke nok til at dømme hende for groft dokumentfalsk. Da forældelsesfristen for 'normal' dokumentfalsk kun er fem år (mod ti år for groft dokumentfalsk), falder sagen for forældelsesfristen og Penkowa frifindes.

Opdateres...

Artiklen er opdateret 8. september 2016.

Skriv kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
CAPTCHA
Dette spørgsmål tester hvorvidt du er et menneske og forhindrer automatisk indsendelse af spam.
Fill in the blank
annonce
Campus 13/1-17 10:10

Træprofessor afliver tissehistorie

Manglende lindetræer
FARLIGE SALTE? - Ifølge TV2 er to lindetræer ved Studenterhuset blevet fældet, fordi de var blevet tisset i stykker. Men holder historien vand?

Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk

Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)

Københavns Universitet

  • Nørregade 10
  • 1165 København K
  • Danmark
  • Tel. +45 35 32 28 98
Uafhængig af ledelsen
Copyright 2009-2014 © Universitetsavisen.dk